Svar: Grovere grød og mos
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare i den rækkefølge de stilles :)
Det lyder som en god idé, at du stadig lader grøntsagsmosen være lidt cremet i konsistensen. Det vil gøre det lettere for hende at spise den - få den ind i munden, bearbejde den og synke den - og det vil også være en god idé i forhold til hendes alder og mave-tarmmæssige modenhed og evne til at nedbryde føden bedst muligt. De fleste børn vil først omkring 7 måneders alderen være parate til at man begynder at mose grøntsager med gaffel og gør den gradvist grovere :) Det er af samme grund også vigtigt, at du stadig koger alle grøntsager osv. da det hjælper hende med at nedbryde føden bedst muligt :)
Når jeg anbefaler grød til morgen og grøntsagsmos to gange dagligt, så er det fordi det på sigt kan være svært at få grøntsager nok i hende, hvis det kun tilbydes om aftenen. Hun har brug for en stor variation af grøntsager og de vitaminer, mineraler osv. der er i netop grøntsager, og ofte vil hun naturligt få en del gryn og flager - ikke bare via grød, men også via brød, som hun naturligt vil komme til at spise mere af hen af vejen. Lige nu er der dog ikke nogen problemer i, at du tilbyder hende både grød og grøntsager til frokost, og du kan f.eks. med fordel variere mellem øllebrød og grøntsagsmos til frokost, fordi det også kan være med til at vænne hende til rugbrødssmagen - på sigt vil rugbrød netop ofte være en af ingredienserne til frokost :)
Tommelfingerreglen er, at hun ikke bør få mere end 2 grødmåltider dagligt, resten af hendes indtag bør være grøntager, kød, fisk, frugt, bær, så hun får så stor en variation som muligt dagen igennem. Når hun bliver 7 måneder, vil det ofte være passende med to grødmåltider dagligt - morgen og eftermiddag - og grøntsager, kød og fisk kan hun så tilbydes frokost og aften, og frugt og bær kan ...
... være mellemmåltider...
Hun må gerne få pastinak, selvom hun endnu ikke er blevet 6 måneder. Pastinak kan dog have en lidt speciel smag, så det kan være en god ide at blande det i f.eks. lidt kartoffelmos :)
Mad i hånden anbefaler jeg først fra 6 måneders alderen. Her kan gives bløde frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende. Det er vigtigt, at du ikke giver f.eks. æblebåde, rå gulerod og lignende, fordi de knækker meget nemt og derfor kan sætte sig fast i halsen. Det er også vigtigt, at hun altid er under opsyn, når hun sidder med noget i hånden selv.
Det kræver meget stor koncentration og også stor teknik, at kunne føre hånden (og dermed maden) op til munden, sidde og sutte, smaske og gnaske, synke det hun får i munden osv. Og det skal hun naturligt have tid til at lære. Nogle forældre vælger at bruge en babyfeeder, frugtsut eller frugtnet, som er en lille beholder/net, som du kan komme frugt og grønt i, og som hun så kan sidde og sutte på. Det giver naturligt ikke samme fornemmelse og samme mundmotoriske styrke og tilvænning, som at sidde med maden direkte i hånden/munden, men hvis alternativet er, at barnet ikke får lov til at sidde med noget, fordi man er bange for fejlsynkning, så kan det være en idé :)
Det er super godt, at hun er så glad for at spise og hun lyder til at tage rigtig godt imod alt, hvad du tilbyder. Det er rigtig dejligt - du må dog stadig gerne tilbyde hende vante fødevarer, så hun ikke får alt for meget nyt på en gang, det kan nogle gange gøre, at hun kommer til at føle sig presset og bliver for "overrumplet" og derfor kan begynde at afvise skemaden... derfor er det vigtigt, at du forsøger at tage det i det tempo, som hun virker til bedst at kunne kapere :) Der er masser af tid til at introducere nye fødevarer, nye smage og ny konsistens....
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







