Svar: Søvn rutiner
Kære J
Tak for dit brev :)
Med den alder din datter har nu, så vil det være rigtig fint, at du gradvist skærer ned for flaskerne, så hun tilbydes 2 flasker i døgnet. Og jeg vil anbefale, at det er flasken før middagsluren og flasken før putningen om aftenen, som du bibeholder. Det betyder, at hun om formiddagen skal lære at sove uden flaske - i stedet skal hun tilbydes et mellemmåltid, så hun stadig får noget at spise og drikke, før hun sover - og så vil det være rigtig godt, hvis hun puttes med en putteklud, sut eller lignende, som kan tage over og erstatte flasken.
Flasken før middagsluren må gerne bibeholdes. Hun har stadig brug for sin mælk, og da hun ikke drikker flaske i løbet af natten, så bør flasken ligge her. Da hun er vant til til at få flaske, før hun skal sove, så vil det også gøre det betydeligt lettere for dagsplejer at putte hende og hjælpe hende til en længere middagslur der. Det vil være trygt og dejligt for hende :) Hun skal dog ikke falde i søvn med flasken i munden og om dagen vil det være rigtig godt, hvis hun sidder på skødet, får sin flaske der, og derefter tilbydes en sut evt. koblet til en klud og så puttes ned i seng, barnevogn eller krybbe, hvor hun nu forventes at skulle sove og hvad rutiner dagplejer har.
Om aftenen vil det være rigtig godt, hvis I kan indføre et bad og en godnatgrød - børste tænder og derefter tilbyde hende flasken i sengen. Dette fordi hun lige nu reagerer voldsomt på skiftet fra favn og ned hvor hun skal sove - og det er vigtigt, at hun om aftenen hjælpes med at koble fra og finder roen, så hendes søvn bliver tilstrækkeligt dækket. Det er dog samtidig vigtigt, at hun ikke falder i søvn med flasken i munden, men at du fjerner den før hun sover helt - når jeg anbefaler denne metode lige nu, så er det fordi hun vågner, når hun flyttes fra din favn og derefter har meget svært ved at komme videre i ...
... søvnen. På sigt vil det være rigtig fint, at hun om aftenen også får flaske på skødet og derefter puttes med putteklud og sut.. jf. Tidligere svar :)
En dagsplan kunne se således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Afleveres i dagpleje
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke tilbydes flaske først, mellemmåltidet erstatter flasken. Puttes med klud, evt. med sut...
Frokost 11.30: Rugbrødshapere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer eller lignende og får også stadig grøntsagsmos med kød eller fisk. Hun må også gerne få varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta... Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - og det er her vigtigt, at hun ikke falder i søvn med sin flaske. Hun puttes igen med klud, evt. med sut.
Hentes i dagpleje
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Aften 17.30: Aftensmad - spiser familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad til hånden og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov og får lidt babymassage.
Tilbydes en godnatgrød ca. 19.30, vand eller mme af kop - og får derefter børstet tænder.
Flaske og puttes til natten 19.45-20.00 med putteklud, godnatsang, beroligende hænder - puttes i sin seng, så hun undgår skiftet fra favn og ned hvor hun skal sove...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre sammen med mit tidligere svar :)
Rigtig meget held og lykke - håber at det går rigtig godt med tilvænningen til dagpleje for jer alle. Dejligt at du har tid til og mulighed for gradvist at vænne hende til den nye verden, som dagplejen naturligt vil være :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine











