Svar: Storesøsters putterutine

---

Kære L

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Det lyder som om, at jeres datter har en del "overspringshandlinger" i forbindelse med at hun skal sove - og det handler om, at hun har et stort behov for at holde på jer, så hun forsøger alle muligheder for at få jer til at blive...:)

Hun lyder dog ikke utryg - hun er glad for sin seng, søger jer ikke om natten, men kalder på jer, hvis hun vågner og har brug for jer og virker generelt glad for sit værelse og har vænnet sig til flytningen og det nye hus.

Som jeg læser jeres brev, så trives hun også i hverdagen, og der er ikke noget som umiddelbart kan forklare, hvorfor hun lige nu skulle have svært ved at sove - drillerier, for mange krav, sygdom, krise i familien og lignende, som hun kan blive påvirket af. Det lyder som om, at der egentlig er ro i familien og omkring jer...

Derfor tænker jeg, at I godt kan begynde at lave nogle aftaler med hende om, hvordan det foregår og melde klart ud - at I læser en historie, hun må gerne få vand at drikke, I sætter en lydbog på, og så går I ud. I kikker naturligvis ind til hende, hun behøver ikke sove, det er fint, at hun ligger og lukker øjnene... men det er sådan, at det er nu.

Hun er 5.5 år gammel, og I kan derfor godt lave nogle aftaler med hende og også forklare hende nogle ting... Du skriver, at du på et tidspunkt må skære igennem - og det er du nødt til, og måske skal du gøre det lidt før. Og så netop tale med hende om - ikke imens hun puttes, men dagen efter eller før - hvorfor det er vigtigt, at hun lægger sig og slapper af, når hun er puttet, ligesom I kan tale med hende om, hvad der gør putningen hyggelig, og hvorfor det er vigtigt. Måske har I allerede talt så meget om det, at det ikke er nødvendigt at gøre det igen...

Det er vigtigt, at I ikke virker usikre på, hvorvidt I skal blive der, eller hvorvidt I faktisk mener, at hun godt kan ligge i sin seng, uden jeres tilstedeværelse.. Naturligvis skal der være plads til, at hun får en anden bamse, end den hun først havde bedt om, men det er vigtigt, at der ikke er for mange ting, som hele tiden skal ændres - at der ikke er alt for mange ...

---

---

... overspringshandlinger, og at I signalerer, at I faktisk mener, at det er sovetid for hende nu...

Den forhandling, som I oplever aften efter aften, vil gribe mere og mere om sig med den alder hun har - og I kan naturligt ikke betænke hende i at forsøge. Faktisk er det et sundhedstegn, at hun øver sig i at forhandle, og forhandling er til en vis grad også okay. Hun må gerne komme med forslag til, hvordan putningen skal foregå, for at hun er tryg og glad for at komme i seng, det er helt okay, at hun har en vis medbestemmelse - men det skal aftales og tales igennem, før putningerne om aftenen. Og det kan også være okay, at I siger "vi har aftalt at... så nu gør vi sådan" og på den måde melder klart ud. Ikke på nogen hård eller autoritær måde, men så hun ikke bliver usikker på, hvad I mener, hvad der egentlig skal ske og hvad der forventes af hende.

---

---

Og ja - så synes jeg også, at det er en god idé, hvis I kan gøre hende selvhjulpen omkring behov for vand, enten ved at sætte en hylde op eller stille et lille bord eller en skammel ved siden af hende seng, som hun kan have en kop vand eller drikkedunk stående på... Så hvis hun kalder "jeg er tørstiiiig", så kan I også svarer "så tager du dig bare en tår vand", fordi hun netop har lidt vand stående :)

Når og hvis hun vågner om natten, så er I lige nu nok nødt til fortsat at gå ind til hende, putte hende med dynen osv. som I plejer og hjælpe hende videre ind i søvnen. I første omgang skal I ikke kræve, at hun kommer ind til jer, hvis hun har brug for jer eller at hun klarer sig selv. Det er nok, at hun skal vænnes til at komme i seng, få læst, kys og kram, og I så går til og fra, uden at putteritualet trækker ud. Men hen af vejen vil det naturligt være rigtig godt, hvis hun selv kan tage sig en tår vand, når hun vågner... Hos jer tænker jeg dog, at det lige nu også handler om, at hun har brug for at blive bekræftet i, at I er der for hende - og hun er jo kommet rigtig langt fra, at hun altid har sovet sammen med en af jer, til at hun nu faktisk sover på eget værelse uden mor og far :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---