Svar: Middagslure og gråd
Kære Christine
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at det går bedre med amningen :)
Det lyder alderssvarende helt normalt, at din datter nu har en rytme, hvor hun ofte sover omkring kl 21 om aftenen og står op kl ca 07. Det giver hende samlet 10 timers nattesøvn, og det er lige efter bogen :) Om dagen vil det være godt, hvis hun kan sove 5 timer - ofte fordelt på 3 lure, så hun får nogle afbræk i løbet af dagen og dagen ikke bliver for lang for hende.
Hun må gerne sove 5 timer i stræk, hvis hun kan - men det bør i givet fald være om natten og ikke om dagen. Det er godt, hvis du kan hjælpe hende til en rytme, hvor hun lærer at tage sit længste søvnstræk i nattetimerne og lærer at det er om dagen, at hun skal være aktiv, spise, bruge sig selv rigtig godt motorisk og mentalt osv. Så hun ikke begynder at vende op og ned på nat og dag og måske pludselig spiser hyppigere om natten end hun gør om dagen :)
Hvis din datter ikke vågner af sig selv efter ca 3.5 time i løbet af dagen, så synes jeg derfor, at du skal vække hende. Det sikrer, at hun får et ekstra mælkemåltid og fyldes op i dagtimerne og ikke begynder at søge brystet hyppigere om natten. Samtidig sikrer det, at hun ikke når at blive overtræt og dermed ked af det sidst på dagen, fordi hendes søvn kommer til at ligge spredt ud over flere lure og ikke kun en...
Det er korrekt, at man som udgangspunkt ikke skal vække børn. Børn falder naturligt i søvn, når de er trætte og har brug for at sove, og de vågner naturligt, når de har fået søvn nok - de vågner veludhvilede og parate til at møde dagen. Der er dog ikke regler uden undtagelse, og en af undtagelserne kan f.eks. være, når man er nødt til at hjælpe barnet med en rytme, hvor der ikke byttes rundt på nat og dag. Eller hvor man er nødt til at vække barnet, for at sikre det tilstrækkeligt med mælk. Og som du beskriver ...
... jeres situation, så synes jeg godt, du kan forsvare at vække hende :)
Det skal naturligvis gøres kærligt og omsorgsfuldt. Hvis hun ikke vågner af sig selv efter ca 3.5 time, så synes jeg, at du skal begynde at rumstere lidt rundt omkring hende for at se om dine daglige lyde kan vække hende. Er dette ikke nok, så kan du tage hende op, kærligt, holde hende tæt, småsludre lidt med hende, sætte dig med hende i sofaen, evt. tilbyde hende mælk for at sikre hende det ekstra måltid eller du kan lægge hende på puslepuden og begynde at skifte hendes ble...
Når jeg anbefaler, at du vækker hende efter ca 3.5 times tid, så er det fordi hun bør spise med ca. 3-4 timers mellemrum, og når hun har sovet 3 timer, så har hun været igennem flere søvnstadier og har derfor fået en rigtig god kvalitet ud af sin søvn... Det giver samtidig mulighed for, at hun stadig får en lang lur midt på dagen, og så er der stadig plads til en kort formiddagslur og en kort lur tidlig aften.
Med hensyn til gråd i forbindelse med putning, så er dette helt normalt. Man taler om at nogle børn har brug for på den måde at lukke overskudsenergi ud. Det er ikke en ulykkelig gråd, snarere en slags overtræt gråd, hvor barnet græder, småklynker, klager sig et par minutter og herefter falder i søvn. Barnet er tydeligt træt og parat til at sove, men skal lige "brokke sig lidt", før det overgiver sig. Og det lyder præcis til at være dette, som sker hos jer - ofte græder hun kortvarigt, og falder derefter i søvn og sover godt.
De få gange, hvor hun græder i længere tid, så gør du det helt rigtige - tag hende op, tilbyd hende mad, skift hende og prøv igen - og så falder hun i søvn og er helt parat til at sove og sover derefter godt :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen:)
Fortsat held og lykke og rigtig god jul til jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








