Brev:
Putteproblemer - 23 mdr.
Hej Helen
Vi er nye her på siden og håber sådan, at du kan hjælpe os i forhold til vores putteproblematik, da den fylder rigtig meget for os, og vi efterhånden er rigtig frustrerede. Nu håber jeg, at jeg kan gøre min lange smøre forståelig, ellers må du endelig sige til.
Vores datter på lige godt 23 måneder har aldrig været nem at putte, og har aldrig haft et særligt stort sovehjerte (hun har oftest sovet mindre end de andre i mødregruppen). Med tiden er hun blevet nemmere at putte til middag ude i sin barnevogn, om end vi nogen gange kæmper lidt med det herhjemme. I dagplejen er der ingen problemer.
Men det helt store problem er aftenputningerne. De har aldrig rigtig fungeret og har egentlig altid været lidt af en kamp på den ene eller den anden måde.
På det sidste er det blevet sådan, at hun først overgiver sig kl 22, selvom vi er begyndt omkring kl 20. Det startede med at være ca. 20.15, så ca. 20.30, så ca. 21, så ca. 21.30 og nu ca. 22. Det går ligesom bare i den helt forkerte retning.
Hun virker umiddelbart meget somom hun er en ”ugle”. Hun skal først op omkring ca 7.15 fordi far arbejder i butik, men hun skal stort set altid vækkes og er i dårligt humør og er pyldret om morgenen. Om aftenen er der tilgengæld fuld knald på energien og vi oplever hende nærmest aldrig sådan rigtig træt (hun viser ingen træthedssignaler) .Hvis vi lader hende, kan hun indimellem sove til 8-9 stykker i weekenden.
I løbet af dagen er hun en velfungerende pige, der trives og spiser som hun skal (hun har altid været utroligt glad for mad) Hun har aldrig været den store ”puttetrold” og er ikke typen man der ligger og nusser og ønsker nærkontakt. Hun er en temperamentsfuld men kærlig pige med fuld gang i både hovedet og kroppen.
Til hverdag går hun i dagpleje, hvor hun får frokost omkring 11.30 og puttes omkring 12.30 her kan hun sove alt fra 1 time til 3 timers eftermiddagslur. Lige for tiden tager hun ofte lange lure. Hun får eftermiddagsmad i dagplejen eller herhjemme alt efter hvornår hun er stået op og vi spiser aftensmad ca. kl 17.45 - 18 (Vi vil gerne lige have far hjem fra arbejde først, så vi kan spise sammen).
Herhjemme ser vi stort set aldrig fjernsyn om eftermiddagen og aftenen, den eneste skærmtid der er, er en video på mobilen når hun får børstet tænder, da det er helt umuligt at få lov ellers. Og indimellem får hun lov at se lidt, mens hun bliver smurt, hvis hun er meget ked af det (hun har en del børneksem og skal smøres 2x om dagen).
Efter maden leger vi typisk og laver forskellige praktiske ting eller putter i vores seng, indtil hun skal smøres, have børstet tænder og puttes. Det har i en lang periode været lidt i 8, at vi har puttet hende, men på det sidste har vi famlet lidt og prøvet at putte hende senere, fordi vi har været fortvivlet over, hvad vi skal gøre. Men det lader ikke til at hjælpe.
I weekenderne får hun lov til ...
... at sove som hun har brug for det, og vi vækker hende ikke om morgenen, hendes frokost og middaglur bliver derfor ”skubbet” hvis hun står senere op. Men det burde vi måske ikke?
Jeg vil forsøge at beskrive, hvordan vi oplever putningerne: For det meste får får hun læst 1-2 godnathistorier (dvs, vi kigger i bøger) i stolen ved siden af hendes seng. Så bliver hun lagt over i sengen og får lidt vand. Og vi siger godnat. Derfra starter ”showet” hvor hun vil have flere og flere bøger, og mere og mere vand for ligesom at holde det hele i gang. På det sidste har vi prøvet alle mulige ting, og følt os meget usikre, og måske derfor nok ikke været særligt konsekvente. Vi har prøvet lidt at gå fra hende, men det giver hun meget tydeligt udtryk for, at hun ikke kan lide. Hun græder og vi har svært ved at holde til at holde til det for hun ”giver den virkelig gas.
Man får fornemmelsen af at hun ”kører rundt med os”, da hun sjældent virker oprigtig ked af det når vi kommer ind. Det går oftes enormt hurtigt over (selvom gråden nogen gange fortsætter lidt) - hun peger på stolen ved sengen og siger ” sid der” eller bliver blot stille igen, og bagefter går hun rundt i sengen eller kører rundt og kan slet ikke få ro på kroppen. (hun har altid været sådan lidt 0-100. Enten er der fuld gang i hende, eller også sover hun. Der er ikke rigtig den der mellemting, hvor hun slapper af), og så snart vi så forsøger at gå er den gal igen. Sådan kan vi så køre i flere timer, hvor vi beder hende om at ligge sig ned og sove, synger for hende, holder hende i hånden osv..
Indimellem har det lykkedes os at få hende til at sove ved at vi blev derinde, men oftes går den bare op i leg og pjat når vi er der. Nogen gange kan hun også græde så vi oprigtigt tænker hun er ked af det, men for det meste har man egentlig fornemmelsen af at hun kører os rundt i manegen og i øvrigt slet ikke er træt, men hendes gråd er bare så intens at vi ikke kan holde os væk fra hende (hun kan virkelig give den gas og tårerne triller), og vi er sådan i tvivl hvad vi skal gøre. VI bliver også tit i tvivl om vi overhovedet er i stand til at læse hende – om hun er bange for at sove eller et eller andet.
Vi har virkelig et kæmpe stort ønske om at få mere ”styr på” putningen, så det bliver hyggeligt og rart og ikke får karakter af en kamp der altid tager hele aftenen. Hun kan garanteret også godt mærke at vi er frustrerede og stemningen er dårlig.
Voksentid er en by i Rusland for tiden og det er selvfølgelig også med til at gøre det hårdt. Samtidig bekymrer det os, om hun får nok søvn. Hvor meget søvn skal hun have i sin alder? Vi synes heller ikke vi vil vække hende fra hendes middagslure, selvom de kan være lange, eller om morgenen i weekenderne, hun må jo have brug for søvnen?
Hun vågner desuden ofte et par gange om natten.
Vi håber virkelig, du kan hjælpe os
Hilsen
to meget frustrerede forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.