Brev:
Putteproblemer - 23 mdr.

Hej Helen
Vi er nye her på siden og håber sådan, at du kan hjælpe os i forhold til vores putteproblematik, da den fylder rigtig meget for os, og vi efterhånden er rigtig frustrerede. Nu håber jeg, at jeg kan gøre min lange smøre forståelig, ellers må du endelig sige til.
Vores datter på lige godt 23 måneder har aldrig været nem at putte, og har aldrig haft et særligt stort sovehjerte (hun har oftest sovet mindre end de andre i mødregruppen). Med tiden er hun blevet nemmere at putte til middag ude i sin barnevogn, om end vi nogen gange kæmper lidt med det herhjemme. I dagplejen er der ingen problemer.
Men det helt store problem er aftenputningerne. De har aldrig rigtig fungeret og har egentlig altid været lidt af en kamp på den ene eller den anden måde.
På det sidste er det blevet sådan, at hun først overgiver sig kl 22, selvom vi er begyndt omkring kl 20. Det startede med at være ca. 20.15, så ca. 20.30, så ca. 21, så ca. 21.30 og nu ca. 22. Det går ligesom bare i den helt forkerte retning.
Hun virker umiddelbart meget somom hun er en ”ugle”. Hun skal først op omkring ca 7.15 fordi far arbejder i butik, men hun skal stort set altid vækkes og er i dårligt humør og er pyldret om morgenen. Om aftenen er der tilgengæld fuld knald på energien og vi oplever hende nærmest aldrig sådan rigtig træt (hun viser ingen træthedssignaler) .Hvis vi lader hende, kan hun indimellem sove til 8-9 stykker i weekenden.
I løbet af dagen er hun en velfungerende pige, der trives og spiser som hun skal (hun har altid været utroligt glad for mad) Hun har aldrig været den store ”puttetrold” og er ikke typen man der ligger og nusser og ønsker nærkontakt. Hun er en temperamentsfuld men kærlig pige med fuld gang i både hovedet og kroppen.
Til hverdag går hun i dagpleje, hvor hun får frokost omkring 11.30 og puttes omkring 12.30 her kan hun sove alt fra 1 time til 3 timers eftermiddagslur. Lige for tiden tager hun ofte lange lure. Hun får eftermiddagsmad i dagplejen eller herhjemme alt efter hvornår hun er stået op og vi spiser aftensmad ca. kl 17.45 - 18 (Vi vil gerne lige have far hjem fra arbejde først, så vi kan spise sammen).
Herhjemme ser vi stort set aldrig fjernsyn om eftermiddagen og aftenen, den eneste skærmtid der er, er en video på mobilen når hun får børstet tænder, da det er helt umuligt at få lov ellers. Og indimellem får hun lov at se lidt, mens hun bliver smurt, hvis hun er meget ked af det (hun har en del børneksem og skal smøres 2x om dagen).
Efter maden leger vi typisk og laver forskellige praktiske ting eller putter i vores seng, indtil hun skal smøres, have børstet tænder og puttes. Det har i en lang periode været lidt i 8, at vi har puttet hende, men på det sidste har vi famlet lidt og prøvet at putte hende senere, fordi vi har været fortvivlet over, hvad vi skal gøre. Men det lader ikke til at hjælpe.
I weekenderne får hun lov til ...
... at sove som hun har brug for det, og vi vækker hende ikke om morgenen, hendes frokost og middaglur bliver derfor ”skubbet” hvis hun står senere op. Men det burde vi måske ikke?
Jeg vil forsøge at beskrive, hvordan vi oplever putningerne: For det meste får får hun læst 1-2 godnathistorier (dvs, vi kigger i bøger) i stolen ved siden af hendes seng. Så bliver hun lagt over i sengen og får lidt vand. Og vi siger godnat. Derfra starter ”showet” hvor hun vil have flere og flere bøger, og mere og mere vand for ligesom at holde det hele i gang. På det sidste har vi prøvet alle mulige ting, og følt os meget usikre, og måske derfor nok ikke været særligt konsekvente. Vi har prøvet lidt at gå fra hende, men det giver hun meget tydeligt udtryk for, at hun ikke kan lide. Hun græder og vi har svært ved at holde til at holde til det for hun ”giver den virkelig gas.
Man får fornemmelsen af at hun ”kører rundt med os”, da hun sjældent virker oprigtig ked af det når vi kommer ind. Det går oftes enormt hurtigt over (selvom gråden nogen gange fortsætter lidt) - hun peger på stolen ved sengen og siger ” sid der” eller bliver blot stille igen, og bagefter går hun rundt i sengen eller kører rundt og kan slet ikke få ro på kroppen. (hun har altid været sådan lidt 0-100. Enten er der fuld gang i hende, eller også sover hun. Der er ikke rigtig den der mellemting, hvor hun slapper af), og så snart vi så forsøger at gå er den gal igen. Sådan kan vi så køre i flere timer, hvor vi beder hende om at ligge sig ned og sove, synger for hende, holder hende i hånden osv..
Indimellem har det lykkedes os at få hende til at sove ved at vi blev derinde, men oftes går den bare op i leg og pjat når vi er der. Nogen gange kan hun også græde så vi oprigtigt tænker hun er ked af det, men for det meste har man egentlig fornemmelsen af at hun kører os rundt i manegen og i øvrigt slet ikke er træt, men hendes gråd er bare så intens at vi ikke kan holde os væk fra hende (hun kan virkelig give den gas og tårerne triller), og vi er sådan i tvivl hvad vi skal gøre. VI bliver også tit i tvivl om vi overhovedet er i stand til at læse hende – om hun er bange for at sove eller et eller andet.
Vi har virkelig et kæmpe stort ønske om at få mere ”styr på” putningen, så det bliver hyggeligt og rart og ikke får karakter af en kamp der altid tager hele aftenen. Hun kan garanteret også godt mærke at vi er frustrerede og stemningen er dårlig.
Voksentid er en by i Rusland for tiden og det er selvfølgelig også med til at gøre det hårdt. Samtidig bekymrer det os, om hun får nok søvn. Hvor meget søvn skal hun have i sin alder? Vi synes heller ikke vi vil vække hende fra hendes middagslure, selvom de kan være lange, eller om morgenen i weekenderne, hun må jo have brug for søvnen?
Hun vågner desuden ofte et par gange om natten.
Vi håber virkelig, du kan hjælpe os
Hilsen
to meget frustrerede forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor




