Brev:
Ikke afklaret med ammestop
Kære Helen.
Tak for dit sidste brev.
Sidste gang jeg skrev til dig var jeg meget afklaret med at stoppe amningen af lillesøster. Jeg havde kæmpet med min produktion og med at hun skulle tage nok på.. Vi havde haft 8 kontrolvejninger af sundhedsplejersken samt en kontrolvejning hos egen læge.
Jeg var træt og ønskede egentlig bare hun tog på. Nogle uger tog hun 200 gram på, og andre uger tog hun kun 40 gram på. Sådan kunne det svinge uge fra uge.
Hun har nu været på modermælkserstatning i 1,5 uge og jeg må sige at jeg hver dag tænker på at genetablere amningen. Jeg har svært ved at finde ud af om det er det rigtige at gøre, så derfor skriver jeg til dig fordi jeg gerne vil høre dine overvejelser og tanker.
Lillesøsters afføringsmønster har siden hun var 6. uger gammel været sådan, at hun har haft afføring hver 4-5 dag. Det har været helt ok, idet hun blev ammet. Nu bliver hun ikke ammet længere, så nu er det ikke ok, fordi hun er på flasken.
Hun har fortsat afføring hver 4. dag, men nu presser hun en del og er ked af det. Afføringen er dog fortsat remoulade agtigt. Vi går derfor p.t. og overvejer om hun skal på movicol og lactulose eller om vi skal se tiden an..
Vi startede ud med Arla (baby and me) og Gul allomin. Men da hun pressede så meget, så gik vi over på udelukkende gul allomin. Da der ingen ændring var her og da hun fortsat pressede og havde afføring hver 4. dag, så er vi ligeså stille gået over til NAN Ha. Vi skifter en flaske ud om dagen med NAN Ha, så hendes lille mave ikke bliver bombaderet og langsomt vænner sig til det nye mærke.
Og her kommer min tvivl så ind... Jeg synes det er SÅ hårdt, at se hende presse og vride sig i smerte. Jeg føler det er min skyld, fordi jeg ikke kunne amme hende.. Jeg sidder og tænker på hvorfor jeg dog ikke blev ved med at malke ud, så hun i det mindste kunne få min mælk i flasken. Måske der ikke ville komme meget mælk, men måske ville det være nok til at holde maven ...
... igang.
Samtidig synes jeg det er svært, at jeg har kæmpet så meget for noget som ikke lykkedes og jeg føler ikke den samme nærhed med hende, når hun får flasken :-(
Mine bekymringer omkring modermælkserstatning og afføringsmiddel m.v. stammer helt klart fra da storesøster var spæd. Historikken var nogenlunde den samme og jeg stoppede med at amme da hun var 4 uger grundet nedsat mælkeporduktion. Hun kom over på flasken, fik maveproblemer, kom på lactulose og movicol og jeg havde SÅ dårlig samvittighed.
For at gøre en lang historie kort, så var hun først på lactulose som kun virkede i en periode. Herefter kom hun på movicol som hun fik mavekneb af og hun skreg i søvne i alle hendes lure. Til sidst måtte jeg overtale lægen til at give os en grønt recept på det dyre allergi venlige modermælkserstatning fra apoteket, da hun ikke kunne tåle movicol men omvendt hellere ikke kunne undvære det så længe hun var på almindelig modermælkserstatning.
Det hjalp hende og havde efterfølgende afføring hver dag. Hun kunne derfor undvære movicolen og hun stoppede med at skrige i søvne.
Storesøsters historie spiller helt klart ind på mine bekymringer og frustrationer. Jeg synes det er en jungle med alt det modermælkserstatning og jeg er så bekymret for, at lade hende komme på lactulose og movicol og at det så ender i samme resultat som med storesøster. Jeg ved at regionen har strammet op med den grønne recept på speciel modermælkserstatning, så jeg tvivler stærkt på at min nye læge vil lave en recept på det... samtidig så koster det frygtelig meget uden recept.
Jeg føler jeg står ved en skillevej. Skal jeg genetablere amningen og i så fald hvordan skal jeg gøre det og hvor lang tid vil det tage? Jeg har ikke et mål om at fuldamme, men hvis en delvis amning kunne gøre at maven kunne holdes igang, så var jeg villig til at prøve det.
Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig med dine overvejelser og tanker.
Kærlig hilsen
En bekymret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet