Svar: Vrider sig
Kære E´s mor og medmor
Tak for jeres brev og velkommen til - og tillykke med den lille pige :)
Det lyder som om, at mor har masser af mælk, og selvom lillepigen gylper en del, så gylper hun ikke så meget, at det går ud over hendes trivsel, vægt og udvikling. Det er til en vis grad naturligt, at små børn gylper og dermed har refluks - men man skal altid være opmærksom på, om mælken når at være så lang tid i maven, at hun optager næringen fra det - og selvom jeres datter ofte gylper i forbindelse med amning og også noget tid efter hun har spist, så har hun optaget næringen fra mælken, ellers ville hun ikke tage på og trives som hun lyder til at gøre :)
Når hun dier ved brystet, så vil hun få både lidt mælk og lidt luft ned i maven og efter at have spist, er det derfor vigtigt, at hun får bøvset af. Nogle børn er rigtig gode til at bøvse, de kommer hurtigt af med et højt ræb og har derefter ro i maven, andre børn har sværere ved at bøvse, luften har brug for tid til at komme op - og det lyder som om, at det netop er en bøvs, som generer jeres datter, når hun begynder at blive urolig og kommer med en anstrengt lyd efter ca. 30 minutter. Nogle gange vil hun kunne klare det selv, andre gange vil det være rigtig godt, at I tager hende op, så hun kan komme af med sin bøvs, og evt. lidt gylp - og derefter kan I så putte hende igen - evt. med en sut. Sutten kan være god at bruge her, fordi den giver ro i maven og generelt virker beroligende. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og sutten hjælper på den måde mælken igennem systemet - uden at der kommer yderligere mælk med ned :)
Hun er så gammel nu, at der godt må gå flere dage imellem hendes afføringer. Nogle børn optager næringen af mælken så godt, at der ikke er ret mange affaldsstoffer tilbage, som skal udskilles som afføring - og derfor vil nogle ammebørn godt kunne have 7-10 dage imellem deres afføringer og stortrives med dette. Men I skal naturligvis være opmærksomme, for også børn der ammes kan få forstoppelse.... Og hvis hun har tendens til hård mave, så kan det forstærke hendes problem med at gylpe, ligesom det at hun gylper meget jo naturligt kan gøre, ...
... at der ikke kommer så meget mælk igennem systemet, hvorfor afføringerne bliver færre - og så skal man igen holde lidt ekstra øje med hendes trivsel...
Hvis hun viser sig at få tendens til forstoppelse, så vil det være en god idé at behandle hende med afføringsmiddel - f.eks. laktulose. Det virker ved at blødgøre afføringen, så hun lettere kan komme af med det, og det er med til at sikre, at der hele tiden er passage, så den mad hun spiser kan komme den vej ud..:) Hun må få 1 ml pr kg hun vejer og ofte kan man med fordel give laktulose 2 gange dagligt, så hvis hun f.eks. må få 6 ml fordi hun vejer ca 6 kg, så kan man give hende 3 ml morgen og 3 ml aften. Hvis afføringen efterfølgende stadig virker hård, så kan man skrue en lille smule op i dosis, hvis afføringen virker for tynd, så kan man sætte dosis lidt ned... Man kan evt. starte med 2 x 2 ml og se hvordan hun reagerer på dette :) Det kan gives på en ske eller en engangssprøjte i munden :)
I kan med fordel elevere hendes hovedgærde lidt, hvor hun ligger. Hun er for lille til at sove med hovedpude, men I må gerne lægge en lille pude eller et sammenrullet håndklæde ind under madrassen, så hele madrassen løftes op under hendes hoved. Det kan gøre det lettere for hende at få luft og evt. gylpen ud, hvis hun ligger lidt eleveret. I skal også hjælpe hende med at dreje hovedet til skiftevis højre og venstre side, og det er rigtig fint, at I kan fornemme, at hun selv forsøger at dreje hovedet til siden - det er netop tegn på, at der står noget, som hun forsøger at komme af med :)
Vær opmærksom på amningen og ammestillingerne. Det kan være en god idé at variere mellem de forskellige ammestillinger, fordi hun stimulerer og tømmer brystet forskelligt alt efter, hvordan hun lægges til - og det kan også have betydning for, hvor meget luft hun sluger, ligesom ammestillingen kan spille ind på, hvor hurtigt mælken flyder til hende, og hvor meget mælk og luft hun når at sluge...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre og dejligt at høre, at I har min bog om børn og søvn - og har læst lidt om 3-4 måneders alderen og uglebørn :)
Rigtig meget held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











