Annonce

Annonce

Svar: Søvn og eget værelse - 5 mdr.


12. november 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sarah

Tak for dit brev - og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)

Stort tillykke med huset og flytningen - det lyder rigtig dejligt at flytte fra lejlighed til hus med et lille barn :)

Jeres dreng er nu knap 6 måneder gammel, og jeg tænker derfor, at det godt kan være et forsøg værd at putte ham på eget værelse med det samme I flytter. Som du selv skriver, så vil hans seng, putteklud, rutiner osv. være det han kender - eneste forskel vil være, at han sover i et nyt rum. Der vil naturligvis være nye lyde, dufte, skygger osv. som han skal forholde sig til, men det er et forsøg værd :)

Hvis det så mod forventning viser sig, at det ikke går, så må han jo tilbage i soveværelset, men ud fra det du beskriver, så sover han lige nu så fint og er så tryg ved sit putteritual, at jeg tænker det kommer til at gå rigtig godt. Og det er en god idé at vænne ham til eget værelse i 6-7 måneders alderen og ikke vente til han f.eks. er 8-10 måneder, hvor der udviklingsmæssigt sker så meget, at det kan være svært.

Det lyder meget fint med måden du putter ham på. Du ammer ham, kysser ham, synger en lille sang, kærtegner lidt, bruger beroligende lyde og så overgiver han sig til søvnen. Og de gange, hvor han ikke gør dette, så går du kortvarigt fra ham og han falder i søvn på egen hånd. Det er meget fint :) Du behøver ikke sidde hos ham eller være hos ham for at han kan falde i søvn, men du kikker til ham løbende og sikrer dig, at han er okay og tryg, og så sover han.

Når han vågner op, så ligger han og kikker sig omkring, studerer måske lyspletter på væggen, bladende der bevæger sig i vinden eller skyernes bevægelser (hvis han ligger i haven), og han er i det man kan kalde "stille årvågenhed". Det er meget fint. Han lyder meget tryg og til at have det godt - og det lyder som om, at han har lært, at han ...


Annonce

... ikke behøver græde for at du kommer til ham... han fornemmer, at du er der for ham, og det er så fint! Når du så kommer, så bliver han oprigtigt glad for at se dig og vil naturligt derfor gerne op, lege og pludre.. men det er også helt okay at ligge lidt for sig selv, og det må han meget gerne :)

Hvis han vågner af en drøm, eller fordi han bliver forskrækket eller måske har været vågen i længere tid, så vil han højst sandsynligvis begynde at græde, og derfor vil jeg ikke være bekymret for, at han ikke siger til, hvis han har brug for dig om natten. Og sker det, så skal du naturligvis reagere på ham, så han stadig mærker, at du er der for ham, hører ham og er klar til at berolige og betrygge :)

Det er af hensyn til forebyggelse af vuggedød, at man anbefaler, at I sover i samme rum. Men risikoen for dette falder betydeligt omkring 6 måneders alderen :) Og med hensyn til at trille omkring, så er det super fint, at han vender sig fra ryg til mave, og om dagen må du meget gerne øve med ham også at komme fra mave til ryg - jo mere I øver det om dagen, jo bedre vil han blive til også at kunne det om natten :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Så længe han ikke kan vende sig selv skal han sove på ryggen. Jeg vil derfor anbefale dig, at du tjekker ham i løbet af aftenen, og før du går i seng - så du sikrer dig, at han sover på ryggen - og vender han sig i løbet af natten, hvor du naturligt ikke kan holde øje med ham, fordi du selv sover, så må du gå ud fra, at han giver lyd fra sig, hvis han har brug for din hjælp... Plejer han ikke at gøre det, når I sover sammen?

Det er her naturligvis vigtigt, at du kan høre ham, så måske vil det være en idé med en babyalarm selvom hans værelse ligger tæt på jeres værelse, ligesom det vil være godt, hvis I kan sove med åbne døre... :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce