Svar: Babys accept af andre end mor og far

---

Hej med dig

Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er til en vis grænse helt normalt, at børn fra ca 4 måneder og opefter - og særligt i 8 til 10 månedersalderen - tager afstand overfor fremmede, eller andre end mor og far...

Når det lille barn bliver født, så skal det naturligt knytte sig til mor og far - og forældrene skal knytte sig til barnet. Dette sker naturligt i takt med, at barnet bliver ældre og man tilbringer tid sammen, gør ting sammen.

I starten vil man kunne se, at barnet følger mor og far med øjnene, smiler mere til mor og far end til fremmed, ligesom det er naturligt, at barnet finder bedst trøst og ro i mors og fars favn. Det er et vigtigt tegn på, at jeres datter er trygt tilknyttet, at hun bruger jer som en base, hvorfor hun kan udforske verden...

Når det er særligt svært at være foruden mor og far i 8-10 måneders alderen, så skyldes det, at børn i denne alder begynder at kravle og bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd - og for at kunne separere sig, er man nødt til at føle sig knyttet. Derfor vil børn i denne alder virke ekstra tryghedssøgende, de kan blive dybt ulykkelige, hvis nogen kikker for meget på dem, eller hun kan begynde at græde, hvis I går på toilettet eller ud i køkkenet, uden at tage hende med...

Og når man omkring 4 måneders alderen ofte også oplever, at barnet kan blive rigtigt ked af det i favnen på andre, så skyldes dette ofte, at børn netop i denne alder begynder at skelne mellem kendte og frememde. Og det er derfor meget voldsomt for dem at gå fra arm til arm til en familiefødselsdag og lignende - de har brug for at være i favn hos mor og far, deres faste base... :)

Jeg kan ikke ud af dit brev se, om jeres datter reagerer mere voldsomt, end det man tænker hører med hendes udvikling... men du nævner, at I har en storebror, som aldrig har reageret sådan, og selvom der naturligvis er forskel på børn og man som udgangspunkt ikke skal sammenligne børn, så har i jo en erfaring med jer om, at det kan være anderledes... Jeg tænker derfor, at en forklaring måske kunne være, hvis jeres datter har nogle sansemæssige udfordringer...

Vi bruger vores sanser til at bearbejde indtryk, oplevelser og forholde os til verden og vi har i alt 7 sanser:

- Den visuelle sans (synssansen)
- Den auditive sans (høresansen)
- Den olfaktoriske sans (lugtesansen)
- Den gustatoriske sans (smagssansen)
- Den vestibulære sans (labyrint- og ligevægtssansen)
- Den taktile sans (berørings- og følesansen)
- Den proprioceptive sans (muskel-ledsansen, stillingssansen og det kinæstetiske ('bevægelsessansen')).

Nogle børn har kun problemer med en sans og andre børn har problemer med flere sanser. Symptomerne kan være meget forskellige fra barn til barn. Børn kan f.eks. reagere på tøj som strammer - det kan være bukselinningen eller kanten på strømperne. De kan reagere på vaskemærker, på at sidde i autostolen eller lignende. De kan også have ...

---

---

... svært ved at røre ved mad, bryder sig ikke om når der kommer noget på deres fingre, har derfor også svært ved at lege med ler, mudder og lignende. De kan have svært ved berøring, - både svært ved at blive rørt ved, og svært ved selv at mærke, hvor hårdt de trykker eller kærtegner...

De kan også have svært ved at fornemme deres egen krop og kroppens grænser, og derfor vil nogle børn også slå ud efter andre, hvis de kommer for tæt på. Nogle børn reagerer også med at være motorisk meget urolige. Deres arme, hænder og ben kører på dem hele tiden, selv når de sidder stille, så er de aldrig helt i ro.

Der er også børn, som har en særlig stor overfølsomhed for lys, lyd og lugt. De kan reagere voldsomt på, hvis flere mennesker er samlet i et lokale, eller de kan reagere på, at man skifter situationer - det kan f.eks. virke voldsomt at gå fra bilen og ind i indkøbscenteret eller måske gå fra grøntsagsafdelingen ned i fiskeafdelingen i supermarkedet, fordi lugten, lyset, alle menneskerne osv. bliver for overvældende for dem...

Nogen børn har en dårlig balancesans og vil derfor ikke klatre op, vil ikke gynge og bryder sig i det hele taget ikke om at være i bevægelse og "vuggende" tilstand. De kan blive dårlige, føle sig svimle, få kvalme osv. når man placerer dem højt eller sætter dem på en gynge...

Og nogen børn reagerer med at trække sig, flytte sig væk eller reagere f.eks. med at bryde sammen på gulvet, fordi for mange indtryk overvælder dem. De har svært ved det sansebombardement, det er at skifte situation...

---

---

Jeg kan naturligvis ikke sige, om noget sådan spiller ind hos jer og nogle af de symptomer jeg nævner her, er også svære at vurdere hos jer, da jeres datter ikke er ældre end hun her, men du kan overveje om det måske er noget sådan, som spiller ind hos jer :)

Hvis du tænker, at det måske handler om dette, så findes der privatpraktiserende ergoterapeuter og fysioterapeuter som tilbyder sansemotorisk træning. I nogle kommuner er der en person ansat, som man kan kontakte og ellers kan man søge hjælp til sansemotorisk træning privat...

Derudover så tænker jeg, at det er vigtigt, at I lytter til jeres datter, og de signaler hun sender. Det er vigtigt, at du ikke presser hende, hvis hun ikke virker parat. Det vil virke modsat hensigten :) Det er derimod langt bedre, hvis du kan forsøge at være til stede sammen med hende - og f.eks. lade din mor være ved siden af, når du skifter lillepigens ble, eller lade din mor skifte hende, imens du står ved side af, - så hun hele tiden mærker, at du er der - og kan spejle sig i dig, og den ro du sender. Det er vigtigt, at hun fornemmer, at du er helt tryg ved det der sker, så det kan hun også være. Hun har brug for igen og igen at tjekke op med dig og mærke din reaktion, for på den måde selv at blive lidt mere modig velvidende, at du stadig er der for hende :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---