Svar: Ammerutine 5 måneder
Kære Kris
Tak for dit brev :)
Det lyder meget fint, det du fortæller, og det lyder ikke som om, at du lige nu skal ændre noget :)
Det er helt naturligt, at din dreng ofte har brug for brystet af to omgange, så han efter at have sovet har brug for en amning og også har brug for en amning, før han puttes igen. Det smarte ved brystet er, at mælken varieres, så nogle gange vil han, når han dier hos dig, drikke vandholdig og dermed tørstslukkende mælk, og andre gange, vil han spise et egentligt måltid. Og det er rigtig godt, at du selv lader ham styre dette behov og lader mælken regulere sig efter hans behov :)
I takt med, at han bliver ældre og skemaden kommer til at fylde mere - altså i takt med at han begynder at spise flere skemåltider i løbet af dagen, så vil antallet af amninger skulle skæres ned. Det vil ofte være en rigtig god idé at forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og så tilbydes brystet, før han skal sove. På den måde ammes han "kun" en gang mellem hver lur - og netop stadig før hver lur :) Det er med til at sikre god plads i maven til både skemad og mælk, og er samtidig også med til at sikre, at han falder trygt og roligt i søvn :)
Det kan sagtens være sådan, at han f.eks. om aftenen stadig vil have glæde, af at du ammer ham, skifter ham og ammer ham igen, før han ...
... puttes. Om aftenen vil din mælk være mere koncentreret og ved at die hyppigt her, så får han mere koncentreret mælk i maven og dermed ekstra mæthed til natten :) Det er derfor naturligt for hans alder, at han spiser hyppigt om aftenen.
Jeg ved fra dine tidligere breve, at jeres dreng ofte sover to længere lure dagligt, og det betyder naturligt, at han så vil være tørstig eller sulten, når han vågner og derfor naturligt have behov for amning begge gange :)
En skitseret dagsplan med plads til to skemåltider og to lure kunne f.eks. se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, tilbydes evt. en lille ekstra amning, når dagen begynder...
Formiddag: Ammes og puttes derefter til formiddagslur
Frokost: Grød, evt. med frugtmos som topping. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes
Aften: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten (ammes, skiftes, ammes)
Sen aften: Ammes
Midt nat: Evt. amning
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du blandt andet dagsplaner fra 4-18 måneder, og det kan give dig lidt idé om, hvordan dagene skrues sammen fremadrettet, i takt med at han skal tilbydes flere skemåltider, igang med familiemaden og samtidig også stadig have mælk:)
Fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











