Annonce

Annonce

Svar: Ingen mæthed og problemer med maven


8. oktober 2018

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar, og at den nye rutine lyder til at fungere for jer :)

Det lyder rigtig fint med skemad i forhold til den alder jeres dreng har nu. Du skriver, at du er begyndt med grød og mos.. hvad har du præcist givet ham, og hvordan har du lavet det?

Det kan være en fordel, hvis du kan lave grød og mos med den modermælkserstatning, som han normalt får - det kan gøre, at hans mave lettere kan kapere det. Det er ofte også en god idé at starte med de lidt milde grødtyper som majsgrød, risgrød, hirsegrød, ligesom kartoffelmos kan være en god basis for andre grøntsager som gulerod, blomkål, broccoli.

Det er vigtigt, at du giver ham små mængder grød og mos af gangen, hvilket i starten vil være max ½ dl. sammen med vand af kop. Det er bedre, at han tilbydes ½ dl. 2 gange dagligt end 1 dl. på en gang, eller ½ dl. 3 gange dagligt, fremfor 1.5 dl. på en gang, så hans mave kan følge med.

Som jeg læser dit brev, så har det ikke rigtig haft nogen effekt på hans mave, at du har holdt pause med skemaden, og hans afføring er tynd, grøn og slimet - og så har han mange afføringer dagligt, du skriver faktisk 10-15... Det lyder faktisk som om, at han lige nu har en maveinfektion... og selvom han i princippet gerne må få vand fra hanen med den alder han har, så vil jeg anbefale dig, at du lige nu koger vandet - både det han drikker af kop, og også det du bruger, når du laver erstatning. Det er samtidig vigtigt, at du er særligt opmærksom på hygiejnen, når du blander erstatning til ham, og at du følger vejledningen på pakken rigtig godt :)

Hvilken type erstatning får han? Det kunne være en idé at vælge et produkt som er tilsat mælkesyrebakterier, du kan dog også købe dette og give ham det ved siden af. Det kunne f.eks. være Semper Dråber eller LactoCare Baby. Semper Dråber indeholder den naturlige mælkesyrebakterie Lactobacillus reuteri Protectis, som findes naturligt i tarmen og i modermælk. LactoCare Baby indeholder også Lactobacillus Reuteri og derudover også den mælkesyrebakterie, som hedder lactobacillus Rhamnosus. Mælkesyrebakterier kan have en god effekt på at stabilisere barnets mave- og tarmsystem.

Du skal være opmærksom på, at du kan købe begge produkter med D-vitamin, og hvis du vælger dette, så skal du IKKE give d-dråber ved siden af...

Med hensyn til fornemmelse for mæthed, så har jeres dreng naturligt svært ved at fornemme dette, når han ikke er ældre, end han er - og samtidig vil børn der får flaske godt kunne have tendens til at overspise. Jeg synes derfor, at det er vigtigt, at I forsøger at styre, hvor meget mælk og skemad I tilbyder ham. Han skal naturligvis have sit behov dækket, men skal også stille og roligt fornemme, hvad det vil sige at have en fuld mave og dermed ikke føle behov for mere mad eller mælk...:)

Nu hvor han er blevet 6 måneder, så vil det være rigtig godt, hvis I kan begynde at give ham lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og sutte på, gumle på, opbløde med spyt osv. Det vil for det første styrke ham mundmotorisk, det vil også forberede ham på, at det er spisetid, vænne ham til at mad kan smage forskellige og have forskellige konsistens, stimulere hans mave- og tarmsystem, øge hans lyst til at spise (ikke at det lyder som om, at det er så nødvendigt hos jer..;). Men samtidig vil mad i hånden også forlænge måltidets varighed. Det vil sige, at når han sætte i den høje stol, tilbydes lidt skemad og efterfølgende sidder og sutter og gumler på noget, så vil der naturligt gå lidt tid og dermed får han mulighed for at fornemme, at han faktisk er mæt.. og vil derfor selv begynde at ...


Annonce

... sige fra, når han ikke har brug for mere mad :) Vise tegn på, at han ikke vil sidde mere ved bordet, men vil ned og trille på gulvet igen...

Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop (kogt vand lige nu), når han vågner, og så tilbydes flaske, før han skal sove. Mit forslag til en dagsplan ser derfor nu således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Tilbydes ½ dl. grød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Tilbydes ½ dl. grød (anden slags end om morgenen) eller ½ dl. grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til middagslur - måske ca. 12.30

Eftermiddag: Ammes, når han vågner af sin middagslur

Sen eftermiddag 16.30-17: Flaske og puttes til dagens 3. lur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos - eller giv grøntsager til frokost og grød om aftenen i en periode, så han får grød, mos, grød.. Vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten ca. kl 20.30-21...

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes/flaske...

Da du både ammer og giver flaske, så er det naturligt svært at vide præcist, hvor meget mælk han får... Du kan dog gå ud fra, at når han vejer 8 kg, så vil hans døgnbehov være ca. 900 ml, og hvis dette skal fordeles på ca. 6 måltider i løbet af et døgn, så svarer det til, at han skal indtage ca. 150 ml hver gang han ammes/får flaske... Det lyder derfor af meget store flasker, hvis han ofte kan spise 240 ml - især når du også ammer ved siden af. Du skriver, at han ofte brokker sig, når flasken er færdig, uanset om han har drukket 90 eller 240 ml, og det lyder for mig som om, at I skal forsøge at holde mængden på det, som I mener må være hans behov - og som sagt derfor styre det lidt.

Det kan være en overvejelse værd at forsøge med en anden flaskesut - prøv evt. en flaskesut beregnet til vand og dermed tyndere væsker, for at se om han så vil skulle bruge lidt flere kræfter, når han spiser og derfor vil spise lidt langsommere...

Det kan også være en god idé, at I erstatter flasken med en sut, når han er færdig med at spise. Hvis han er meget hurtig til at spise, så kan han efter et måltid godt have behov for at få sit suttebehov stillet - uden nødvendigvis at få mere mad. Når han har tømt sin flaske, vil det derfor være en god idé at give ham en sut, som kan stille hans suttebehov og samtidig også give ham ro og hjælpe ham med at overgive sig til søvnen.

Med hensyn til skemad og mængder, så spiser børn meget forskelligt. For mange børn vil en normal portion være ca 1 dl. grød eller mos, hvor andre børn sagtens kan spise 2 dl. for at blive mætte. Det er først i 7 måneders alderen, at antallet af flasker skæres ned, og skemaden kan begynde at erstatte et mælkemåltid, og selv i denne alder kan det være nødvendigt at holde lidt igen med skemaden for at sikre indtaget af mælk. Det er vigtigt at han får både skemad og mælk nok hele dagen igennem, altså at man finder den rette balance, for at han kan begynde at sove igennem om natten. Hvis han ikke spiser og drikker nok i dagtimerne, vil han naturligt søge det om natten. Når det så er sagt, så vil han naturligt de næste måneder have behov for at få mælk sen aften og tidlig morgen, for at få behovet tilstrækkeligt dækket...

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter osv. fra nu og til din dreng er 18 måneder. Den nyeste udgave skulle meget gerne lande i butikkerne i dag :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og at det hjælper lidt på vej :)

Fortsat held og lykke - både med appetitten og med maven :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce