Svar: Overgang til stor seng
Kære A´s mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig fint, at du har ladet din datter bibeholde tremmesengen, da hun tydeligt er glad og tryg ved den. Mange børn vil begynde at klatre ud over tremmerne, og når de gør det, er det en god idé at skifte til en åben seng, men hvis de ikke gør det, så er der ikke grund til at skifte, før pladsen begynder at blive et problem... :)
Nogen vælger at skifte tremmesengen ud med en juniorseng. Det er en større seng, som giver barnet ekstra plads, men som stadig ikke virker for stor. En juniorseng fås ofte med sengehest, der kan fungere som ekstra beskyttelse, hvis barnet sover meget uroligt. Den kan ofte bruges til barnet er ca. 6 år gammel, hvor man så kan skifte til en voksenseng i størrelse...
Hvis man først skifter tremmesengen ud i 3-4 års alderen, så vælger nogen at gå direkte over i en voksenseng eller en børneseng i voksenstørrelse - og springer således juniorsengen over. Der findes mange slags voksensenge. Nogen vælger at købe en karlekammerseng eller lignende, som er lavet på den måde, at madrassen ligger nede i en ramme, så kanten fungerer lidt som "sengehest" og derfor virker lidt mere sikker. Man kan også købe børnesenge i fuld størrelse, som f.eks. har skuffesystem under, det kan være praktisk til legetøj og andre ting - og gøre, at man ofte har glæde af sengen i mange år...
Køjesenge og lignende høje senge anbefales normalt først fra 6 års ...
... alderen. De fleste børn vil ikke kunne kravle ud af en køjeseng om natten i søvne, men vil falde og kan slå sig voldsomt, fordi de ikke registrerer, hvor høj sengen egentlig er...
Så den seng I vælger bør være i gulvhøjde, og I må forsøge at vurdere ud fra hvor uroligt hun sover og hvor tryghedssøgende hun virker, hvorvidt hun vil have glæde af en juniorseng eller med det samme kan gå over i en seng i voksenstørrelse.
I kan evt. tage hende med ud at kikke på forskellige senge og muligheder, for at få lidt idé om, hvad hun selv synes virker trygt og rart. Det kan også være en måde at tale med hende om, at hun snart skal have en ny seng, så hun på den måde forberedes lidt og også føler sig medinddraget - og dermed vil være mere tryg, glad og parat, når det er...
Når I skifter hendes seng, så vil det være rigtig godt, hvis alt omkring hende ellers er som det plejer at være - altså samme putteritual. Hun skal stadig have sin dyne, bamse, sin godnathistorie osv. eller hvad hun nu normalt har af ritualer - så det kun er sengen som er anderledes. Får hun læst historie giver en åben seng naturligt mulighed for, at I nu kan sidde på sengekanten og læse, så hun kan have fødderne på jeres skød eller lignende og på den måde mærke jer - hvilket vil gøre hende tryg på en anden måde, end når hun har "ligget bag tremmer".. :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






