Svar: MME i grød og uld til børn med eksem
Kære A´s mor
Tak for dit brev :)
Når du koger grøden op - uanset om det er i mikroovn eller gryde, og derefter kommer modermælkserstatning i, så vil der naturligt godt kunne ske et lille tab af næringstoffer. Det burde dog ikke være noget, der påvirker grødens indhold af vitaminer osv. i øvrigt, så du kan godt bruge den fremgangsmåde du allerede har.
Alternativt kan du lave modermælkserstatning på forhånd, det kan stå klar i en flaske i køleskabet eller du kan bruge MME på brik. Når det står i køleskabet er det koldt og vil derfor, når det kommes i grøden, være med til at gøre grøden lidt køligere, samtidig med at grøden kan blive lidt mere lind i konsistensen.
Det anbefales normalt, at man tager grøden af blusset eller lader grøden køle lidt, før du kommer mme i, men du har naturligvis ret i, at det kan være svært at ramme 40 grader - og det er helt okay i denne situation :) Du skal dog være opmærksom på, at hvis du køber modermælkserstatning som er tilsat pro- og probiotika, så vil du ikke få effekt af disse, hvis opvarmingen er mere end 40 grader. Mælkesyrebakterierne ødelægges ved højere temperaturer, så hvis du kun bruger mme i madlavningen og derudover ammer fuldt, så er der ikke grund til at betale ekstra for erstatning, fordi der er tilsat mælkesyrebakterier, hvis din dreng ikke får glæde af dem...:)
Med hensyn til uld, så kan det være en rigtig god idé til børn, som sparker dynen af om natten. Uld er med til at holde din dreng varm og tør natten igennem - og nej - ulden påvirker ikke barnets temperaturcenter, men hjælper barnet fordi uld består af lange snoede fibre, der skaber millioner af små luftlommer omkring barnets hud. Samtidig kan uld suge op til 40% af sin egen vægt og selvom barnet sveder, så vil ulden derfor stadig føles tør. Det er en myte, at hvis man en gang har brugt uld, så skal man altid bruge uld. Man kan sagtens skifte mellem f.eks. uld og bomuld alt efter tidspunkt på ...
... dagen og også efter årstid :)
Så er der det med børneeksem... Hvis din dreng er meget plaget af børneeksem, så er det ikke sikkert, at han vil trives med uld - hos nogle børn går det fint, hos andre er løsningen et blandingsprodukt og hos atter andre dur ulden slet ikke...
Ulden har nogle små fimrehår, som kan irritere barnets hud, hvis det har børneeksem. Nogle blandingsprodukter laves sådan, at når man væver f.eks. uld og silke sammen, så væves det på en måde, hvor ulden kommer udad og silken f.eks. vender ind mod huden. På den måde kan barnet stadig få glæde af ulden, men uden at huden bliver generet at uldens små fimrehår. Samtidig har f.eks. silke nogle af de samme gode egenskaber, som ulden, - det er godt til at temperaturregulere... bomuld, har ikke de samme egenskaber, og jeg ved desværre ikke nok om bambus... Det skulle efter sigende virke lidt som silke og godt kunne bruges til børn med eksem, men jeg ved ikke hvilke undersøgelser, der er lavet omkring det :)
Børn med børneeksem kan også nogle gange reagerer på lanolin, som findes i uld. Lanolin er et fedtstof, som udvindes af fåreuld, og som bruges mange steder f.eks. også i sæber, cremer, kosmetik osv. Hvis din dreng reagerer på lanolin, så bør du undgå at bruge dette, ikke kun ved at undgå uldundertøj, men også ved at undgå det i sæber og lignende.
Så... det må komme an på en prøve, og hvis du gerne vil forsøge med uld, så vil jeg umiddelbart anbefale dig, at du forsøger med en blanding af f.eks. uld og silke, og hvor det er vævet sådan, at silketråden vender ind mod huden og ulden er yderst. Det laver blandt andet Joha... Hvis din dreng reagerer på dette, så vil jeg anbefale dig at bruge bomuld og undgå uld inderst. Og hvis du skønner, at han kan have glæde af uld, så kan du give ham en trøje af uld ud over eller et par små uldsokker på fødderne, men stadig hvor han har bomuld ind mod kroppen...
Jeg håber, at du kan bruge dette videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








