Brev:
Toårig smider med maden og skubber den væk
Kære Helen
Vi er ved at gå ud af vores gode skind over vores lille toårige søn Jarl, som lige pludselig ingenting vil spise, hverken til morgenmad eller aftensmad.
Han plejer at spise sin havregrød om morgenen med glæde, og om aftenen har han også typisk spist nogle af kartoflerne, kødet og grønsagerne. Ikke som storspiser, men sådan rimeligt.
Nu kaster han pludselig alt mad på gulvet og skubber tallerkenerne væk og siger ”Nej”. Koppen vender han på hovedet, så vandet løber ned på spisepladen. Dette dog vist ikke i protest, men fordi det er spændende.
Men det er som om, at han pludselig er gået tilbage til nogle af de mønstre, han havde som yngre – hvor han eksperimenterede med at ”lege” med maden og kaste med den, og dengang tænkte vi bare, at det var for at eksperimentere og lære, så vi rettede ikke specielt meget på ham.
Men nu er han jo en (halv)stor dreng, og der er ingen tvivl om, at han bevidst lader frikadellerne og tomaterne, eller hvad det nu er, dale ned på gulvet. For at vise os, at han ikke vil have det.
Det er virkelig frustrerende, og det fylder meget herhjemme. Og jeg må indrømme, at vi er blevet lidt smådesperate og har gjort alle fejlene med at distrahere ham for på den måde at få mad i ham. Vi puster sæbebobler, så han kigger på dem og glemmer, at den anden forælder putter mad i munden på ham samtidig.
Eller vi lader ham sidde med sin børne-ipad og trykke på den ved bordet, hvis vi på den måde kan få proppet mad i ham, eller vi lader ham se tv, mens vi mader ham. Men så spiser han jo bare, fordi han ikke lægger mærke til det, og nogle gange vil han heller ikke dét, og uanset hvad er det slet ikke sådan, vi ønsker, at vores måltider skal være.
Jeg vil være ærlig og sige, at det på det sidste i det hele taget er gået op for min kæreste og jeg, at vi nok ikke har været specielt gode til at opdrage på Jarl. Han blev født to måneder for tidligt i ...
... sin tid, og han er temmelig langsom i sin udvikling, og har desuden altid været en mild og glad dreng, så vi har nok bare tænkt, at han skulle behandles meget blidt og lidt forsigtigt, selv om han nu ikke virker specielt sensitiv.
Vi er heller ikke typerne, der kan lide, at en masse konfrontation og skældud skal fylde – så vi har hellere afledt ham, når der var noget, han ikke måtte. Måske hænger den lidt ”konflikt-fattige” opdragelse sammen med, at han nu prøver grænser af (hvis det er det, han gør).
Jarl er 2 år og to måneder gammel, og han får stadig mælk i en flaske til natten. Noget, som måske også afslører, at vi behandler ham lidt for meget som et lille barn stadig, men han er bare så glad for den flaske, og så er vi også sikre på, at han får noget at drikke, for det vil han heller ikke. Men flasken skal vi nok stoppe med meget snart. Og måske erstatte med en kop mælk i stedet? Lige nu har vi dog mest lyst til at fortsætte med flasken, men så med vælling i eller noget andet med mere næring end mælk, når han nu ikke vil spise sin aftensmad. Men det er nok ikke vejen at gå?
I vuggestuen siger de, at han spiser nogenlunde. Ikke voldsomt meget, men heller ikke voldsomt lidt som herhjemme. Det er næsten ikke til at tro på. De får varm mad lavet på stedet derhenne.
Måske du også kan komme med et par gode ideer til fødevarer, som mange børn kan lide? Måske laver vi simpelthen ikke noget, han gider spise. Det er, som om han kun gider spise pastaskruer, børne-smoothies (og ost i skiver, når det endelig er, han spiser :-(
Undskyld den lange forklaring. Håber du kan hjælpe med et godt råd. Han rejser sig i øvrigt også ofte op i stolen (trip-trap stol), når vi har spist aftensmad i bare fem minutter. Skal vi så presse ham til at sætte sig ned igen (det er nok nærmest umuligt, for så græder han vildt), eller skal vi lade ham gå – men hvad så?
Kærlig hilsen
Jarls mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre