Brev:
Toårig smider med maden og skubber den væk
Kære Helen
Vi er ved at gå ud af vores gode skind over vores lille toårige søn Jarl, som lige pludselig ingenting vil spise, hverken til morgenmad eller aftensmad.
Han plejer at spise sin havregrød om morgenen med glæde, og om aftenen har han også typisk spist nogle af kartoflerne, kødet og grønsagerne. Ikke som storspiser, men sådan rimeligt.
Nu kaster han pludselig alt mad på gulvet og skubber tallerkenerne væk og siger ”Nej”. Koppen vender han på hovedet, så vandet løber ned på spisepladen. Dette dog vist ikke i protest, men fordi det er spændende.
Men det er som om, at han pludselig er gået tilbage til nogle af de mønstre, han havde som yngre – hvor han eksperimenterede med at ”lege” med maden og kaste med den, og dengang tænkte vi bare, at det var for at eksperimentere og lære, så vi rettede ikke specielt meget på ham.
Men nu er han jo en (halv)stor dreng, og der er ingen tvivl om, at han bevidst lader frikadellerne og tomaterne, eller hvad det nu er, dale ned på gulvet. For at vise os, at han ikke vil have det.
Det er virkelig frustrerende, og det fylder meget herhjemme. Og jeg må indrømme, at vi er blevet lidt smådesperate og har gjort alle fejlene med at distrahere ham for på den måde at få mad i ham. Vi puster sæbebobler, så han kigger på dem og glemmer, at den anden forælder putter mad i munden på ham samtidig.
Eller vi lader ham sidde med sin børne-ipad og trykke på den ved bordet, hvis vi på den måde kan få proppet mad i ham, eller vi lader ham se tv, mens vi mader ham. Men så spiser han jo bare, fordi han ikke lægger mærke til det, og nogle gange vil han heller ikke dét, og uanset hvad er det slet ikke sådan, vi ønsker, at vores måltider skal være.
Jeg vil være ærlig og sige, at det på det sidste i det hele taget er gået op for min kæreste og jeg, at vi nok ikke har været specielt gode til at opdrage på Jarl. Han blev født to måneder for tidligt i ...
... sin tid, og han er temmelig langsom i sin udvikling, og har desuden altid været en mild og glad dreng, så vi har nok bare tænkt, at han skulle behandles meget blidt og lidt forsigtigt, selv om han nu ikke virker specielt sensitiv.
Vi er heller ikke typerne, der kan lide, at en masse konfrontation og skældud skal fylde – så vi har hellere afledt ham, når der var noget, han ikke måtte. Måske hænger den lidt ”konflikt-fattige” opdragelse sammen med, at han nu prøver grænser af (hvis det er det, han gør).
Jarl er 2 år og to måneder gammel, og han får stadig mælk i en flaske til natten. Noget, som måske også afslører, at vi behandler ham lidt for meget som et lille barn stadig, men han er bare så glad for den flaske, og så er vi også sikre på, at han får noget at drikke, for det vil han heller ikke. Men flasken skal vi nok stoppe med meget snart. Og måske erstatte med en kop mælk i stedet? Lige nu har vi dog mest lyst til at fortsætte med flasken, men så med vælling i eller noget andet med mere næring end mælk, når han nu ikke vil spise sin aftensmad. Men det er nok ikke vejen at gå?
I vuggestuen siger de, at han spiser nogenlunde. Ikke voldsomt meget, men heller ikke voldsomt lidt som herhjemme. Det er næsten ikke til at tro på. De får varm mad lavet på stedet derhenne.
Måske du også kan komme med et par gode ideer til fødevarer, som mange børn kan lide? Måske laver vi simpelthen ikke noget, han gider spise. Det er, som om han kun gider spise pastaskruer, børne-smoothies (og ost i skiver, når det endelig er, han spiser :-(
Undskyld den lange forklaring. Håber du kan hjælpe med et godt råd. Han rejser sig i øvrigt også ofte op i stolen (trip-trap stol), når vi har spist aftensmad i bare fem minutter. Skal vi så presse ham til at sætte sig ned igen (det er nok nærmest umuligt, for så græder han vildt), eller skal vi lade ham gå – men hvad så?
Kærlig hilsen
Jarls mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder