Brev:
Toårig smider med maden og skubber den væk
Kære Helen
Vi er ved at gå ud af vores gode skind over vores lille toårige søn Jarl, som lige pludselig ingenting vil spise, hverken til morgenmad eller aftensmad.
Han plejer at spise sin havregrød om morgenen med glæde, og om aftenen har han også typisk spist nogle af kartoflerne, kødet og grønsagerne. Ikke som storspiser, men sådan rimeligt.
Nu kaster han pludselig alt mad på gulvet og skubber tallerkenerne væk og siger ”Nej”. Koppen vender han på hovedet, så vandet løber ned på spisepladen. Dette dog vist ikke i protest, men fordi det er spændende.
Men det er som om, at han pludselig er gået tilbage til nogle af de mønstre, han havde som yngre – hvor han eksperimenterede med at ”lege” med maden og kaste med den, og dengang tænkte vi bare, at det var for at eksperimentere og lære, så vi rettede ikke specielt meget på ham.
Men nu er han jo en (halv)stor dreng, og der er ingen tvivl om, at han bevidst lader frikadellerne og tomaterne, eller hvad det nu er, dale ned på gulvet. For at vise os, at han ikke vil have det.
Det er virkelig frustrerende, og det fylder meget herhjemme. Og jeg må indrømme, at vi er blevet lidt smådesperate og har gjort alle fejlene med at distrahere ham for på den måde at få mad i ham. Vi puster sæbebobler, så han kigger på dem og glemmer, at den anden forælder putter mad i munden på ham samtidig.
Eller vi lader ham sidde med sin børne-ipad og trykke på den ved bordet, hvis vi på den måde kan få proppet mad i ham, eller vi lader ham se tv, mens vi mader ham. Men så spiser han jo bare, fordi han ikke lægger mærke til det, og nogle gange vil han heller ikke dét, og uanset hvad er det slet ikke sådan, vi ønsker, at vores måltider skal være.
Jeg vil være ærlig og sige, at det på det sidste i det hele taget er gået op for min kæreste og jeg, at vi nok ikke har været specielt gode til at opdrage på Jarl. Han blev født to måneder for tidligt i ...
... sin tid, og han er temmelig langsom i sin udvikling, og har desuden altid været en mild og glad dreng, så vi har nok bare tænkt, at han skulle behandles meget blidt og lidt forsigtigt, selv om han nu ikke virker specielt sensitiv.
Vi er heller ikke typerne, der kan lide, at en masse konfrontation og skældud skal fylde – så vi har hellere afledt ham, når der var noget, han ikke måtte. Måske hænger den lidt ”konflikt-fattige” opdragelse sammen med, at han nu prøver grænser af (hvis det er det, han gør).
Jarl er 2 år og to måneder gammel, og han får stadig mælk i en flaske til natten. Noget, som måske også afslører, at vi behandler ham lidt for meget som et lille barn stadig, men han er bare så glad for den flaske, og så er vi også sikre på, at han får noget at drikke, for det vil han heller ikke. Men flasken skal vi nok stoppe med meget snart. Og måske erstatte med en kop mælk i stedet? Lige nu har vi dog mest lyst til at fortsætte med flasken, men så med vælling i eller noget andet med mere næring end mælk, når han nu ikke vil spise sin aftensmad. Men det er nok ikke vejen at gå?
I vuggestuen siger de, at han spiser nogenlunde. Ikke voldsomt meget, men heller ikke voldsomt lidt som herhjemme. Det er næsten ikke til at tro på. De får varm mad lavet på stedet derhenne.
Måske du også kan komme med et par gode ideer til fødevarer, som mange børn kan lide? Måske laver vi simpelthen ikke noget, han gider spise. Det er, som om han kun gider spise pastaskruer, børne-smoothies (og ost i skiver, når det endelig er, han spiser :-(
Undskyld den lange forklaring. Håber du kan hjælpe med et godt råd. Han rejser sig i øvrigt også ofte op i stolen (trip-trap stol), når vi har spist aftensmad i bare fem minutter. Skal vi så presse ham til at sætte sig ned igen (det er nok nærmest umuligt, for så græder han vildt), eller skal vi lade ham gå – men hvad så?
Kærlig hilsen
Jarls mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.