Svar: Far og storesøster er HSP

---

Kære L

Tak for dit brev :)

Det er meget tænkeligt, at jeres datter er HSP eller særligt sensitiv. Det er, som du skriver, arveligt, så når både far, farbror og farfar er det, så kan det sagtens tænkes at gå i arv til jeres børn :)

At være særligt sensitiv betyder ikke, at man er særligt følsom, skrøbelig eller ikke tåler noget. Det betyder, at man er bærer af et særligt gen, som gør, at man bearbejder indtryk med større dybde. Det kan være høje lyde, synsindtryk, berøring, det kan også være en påvirkning af andres humør og følelser - et særligt sensitivt barn vil ofte mærke omgivelsernes humør, før vi selv er opmærksomme på det. Det kan være, hvis du er træt, stresset, mangler overskud eller lignende, så mærker din datter det måske før det går op for dig selv, hvordan du egentlig har det, og hvorfor du reagerer, som du gør.

Børn som er særligt sensitive har ofte en stor retfærdighedssans. De tænker rigtig meget over tingene, og det er meget svært for dem at forstå, hvis nogen ikke følger reglerne, hvis nogen lyver, ikke opfører sig som man bør, hvis de føler, at de selv eller andre bliver uretfærdigt behandlet. Nogen vil kalde disse børn for "klassens politibetjente", fordi de er meget opmærksomme på andre, andres reaktioner, og hvad andre udsættes for... Derfor har særligt sensitive børn ofte også svært ved at sige "pyt med det", og de kan virke meget perfektionistiske.

Særligt sensitive børn tænker rigtig meget over tingene, og de er meget realistiske. Det betyder, at de ofte ikke bare springer ud i noget, fordi de faktisk er helt klar over, at de måske ikke klarer det første gang eller anden gang - eller måske aldrig lærer det. De ser meget realistisk på tingene, og det er nogle gange rigtig svært, fordi man jo naturligt skal erkende, at man ikke kan alt, men et særligt sensitivt barn vil gerne gøre det rigtigt i første forsøg.

Det bedste I kan gøre er at lytte til hende, anerkende hende, støtte og guide hende - og hele tiden lade hende vide, at hun er noget særligt. Der er ingen, som kan tage hendes plads, og så skal I også støtte hende, når hun oplever, at andre ikke "følger reglerne", lytte til det og anerkende, at hun har ret og fornemmer rigtigt. ...

---

---

... Ligesom I skal støtte hende i at prøve nogle gange, selvom det går galt, for det er okay, at ting måske ikke altid lykkes første gang, eller anden gang eller tiende gang...

Noget af det værste I kan gøre er at negligere det hun oplever, tænker og føler. Undgå f.eks. at sige "det skal du ikke tænke over", eller "lad være med at tage det så tungt" eller "du er så følsom" eller lignende. Det vil give hende en følelse af at være forkert, og ingen bryder sig om den følelse.

Sæt ord på de ting I ser hos hende, og som I oplever som positive, f.eks. at hun har en rigtig god indlevelsesevne, at hun har en veludviklet retfærdighedssans, at hun er god til at tænke sig om, før hun springer ud i noget nyt osv. så hun ser sine sensitive træk som noget positivt :) I må også gerne tale med hende om, at far nogle gange har det på samme måde, så hun igen føler, at hun ikke er forkert og at nogle af de tanker og følelser hun har, dem har far f.eks. også... Far kan f.eks. sige "det kender jeg godt, sådan har jeg det også nogen gange" eller lignende :)

---

---

Det lyder som om, at jeres datter måske er ekstrovert sensitiv - hun har jo arvet noget fra både mor og far :) - og disse to sider kan godt trække lidt i hver sin retning - fordi hun på den ene side, har brug for fordybelse og ro, tid til at tænke over tingene og tid til at samle energi og lagre op... og på den anden side søger udfordringer, nyder gæster, ture i byen, gerne vil opleve, prøve nyt. Her ligger så en opgave i at hjælpe hende med at finde balancen mellem disse to sider - så hun får lidt af begge dele :) Balancen består i at hendes sensitive side har brug for ikke at blive udmattet og hendes ekstroverte side har brug for at opleve, og her kan hun have brug for jeres hjælp i hverdagen til at finde ud af, hvornår noget bliver for meget, og det er tid til f.eks. at slappe af og koble fra...

Jeg vil anbefale jer især to bøger: "Særligt sensitive børn" af Elaine A. Aron og "Sensitive børn - fra sårbarhed til styrke" af Lise og Martin August. Sidstnævnte er et dansk ægtepar, psykolog og psykoterapeut, der har specialiseret sig i særligt sensitive voksne og børn.

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---