Annonce

Annonce

Svar: Falder sent i søvn - 19 mdr.


19. september 2018

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sias mor

Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage :)

Det er rigtig godt, at I har fået nedbragt puttetiden, så det nu tager 1-1.5 time og ikke længere to timer eller mere for Sia at falde i søvn. Når hun stadig ikke virker parat til at sove, så kan der være flere årsager til dette. Det ene er, at hun nogle dage sover 3 timer til middag, så hun af den grund ikke er træt og parat nok til at blive puttet, når du forsøger. Selvom god søvn om dagen kan avle god søvn om natten, så er det ikke tilfældet hos jer, og den situation I befinder jer i... det er nogle andre ting, som spiller ind hos jer.

Det andet er, at hun igennem flere måneder har vænnet sig til, at det at blive puttet om aftenen er forbundet med et ritual, som tager lang tid, at det er den erfaring, hun har med sig, og dermed det hun forventer, når hun skal sove. Og for at give hende en erfaring med sig om, at det at komme i seng og falde i søvn er forbundet med et ritual, som varer ca. 15 minutter, så er du nødt til at putte hende så sent, at du med sikkerhed ved, at hun vil kunne sove inden for denne tid. Hvilket faktisk er præcist det du har gjort, da du var alene med pigerne i går - uden at vide, at det var det, du gjorde :)

Det betyder, at hvis hun konsekvent ikke falder i søvn før klokken er 21-21.30, så skal hun ikke puttes før dette tidspunkt. Samtidig er det vigtigt, at du holder fast i stå op tidspunktet om morgenen og holder fast i middagslurens længde. Det er ikke om dagen eller om morgenen, at søvnen skal forlænges, det er om aftenen. Det betyder, at du gennem flere dage og aftener, er nødt til at bibeholde samme rytme og altså putte hende senere, end hun egentlig har behov for, også selvom hun samlet set kommer lidt i søvnunderskud. Det er netop vigtigt, for at hun begynder at føle sig træt og parat til at sove, når hun puttes.

Og så skal du gradvist rykke hendes puttetidspunkt frem. Det betyder, at hvis hun lige nu først sover 21.30, så rykker du hende frem til 21.15, 21.00, 20.45, 20.30, 20.15.. altså flytter hendes puttetidspunkt med ca. 15 minutter af gangen. Du skal bibeholde samme ritual, så selve potningen er ens og genkendelig, men så det er tidspunktet som gradvist flyttes frem. Og som sagt skal dagsrytmen holdes.

Du kan ikke flytte på tidspunktet aften efter aften. Det vil ofte være nødvendigt, at du bibeholder samme puttetid flere aftener i træk, før du kan flytte på tidspunktet ...


Annonce

... igen. Det kan også sagens være sådan, at du efter et par aftener med puttetid kl 21, pludselig oplever, at hun en aften kan puttes allerede kl 20.30, hvilket du så gør - men aftenen efter er hun måske først parat til at blive puttet 20.45, og så er det dette tidspunkt, du så holder fast i nogle aftener, før du så putter hende lidt tidligere igen... Du er på den måde nødt til at være fleksibel i forhold til de signaler, din datter sender, og du skal også være tålmodig i den periode, hvor I øver dette... Og så tager det rigtig lang tid - ofte 5-6 uger, og det er under forudsætning af, at hun ikke bliver syg undervejs, ikke skal skifte institution, flytte eller at der sker andre større ændringer i hverdagen...

Med hensyn til længden af middagsluren, så er det sådan, at hvis din datter viser stort behov for at sove 3 timer til middag, så kan det være nødvendigt at tilbyde hende denne lange lur - men samtidig med, at du skruer på puttetidspunktet om aftenen, så kan dagsluren afkortes med ca. 15 minutter af gangen. Det vil sige, at hun om dagen også gradvist skal vænnes til at sove lidt mindre - det kan godt være for voldsomt, hvis man fra den ene dag til den anden skærer en time af middagsluren...

Hvis hun normalt trives med at sove 2 timer til middag, så kan du godt aftale med vuggestuen, at I holder fast i en middagslur af netop to timers varighed - samtidig med at du sikrer et fast stå op tidspunkt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det betyder derfor, at vuggestuen og dig skal samarbejde om at hjælpe din datter til en mere hensigtsmæssig rytme. I skal vide, hvad I hver især gør, hvorfor og hvordan. Det er aldrig et spørgsmål om at fjerne søvn fra hende, men i stedet et spørgsmål om at hjælpe hende med at sove på tidspunkter, som er relevante for hendes alder, og som samtidig sikrer hendes søvnbehov. At ændre på en rytme er ikke så let, men jeg håber, at du har fået lidt idé om, hvordan man gør det...

Så lige nu kan det altså sagtens være en løsning, at du putter lillesøster så sent, at du ved, at hun kan falde i søvn inden for ca. 15 minutter og vænner hende til at få denne erfaring med ind i kroppen. Som du selv skriver, så var aftenen langt bedre for jer alle, du kunne nå en masse praktisk, komme i bad, og lillepigen sov uden at nogen af jer blev frustreret. Det er netop en god erfaring at arbejde videre med, men det tager som sagt tid... :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce