Svar: Mere natteroderi - 12 mdr.

---

Kære Anna

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om at sygdom kan ødelægge ellers så gode søvnvaner, og det kan ofte føles som om, at man er nødt til at starte forfra, når sygdomsperioden er overstået... Derfor kan feber og de ændringer, det har givet hos jer, med forstyrret rytme osv. naturligt sagtens spille ind og være en del af forklaringen på, at jeres datter nu sover dårligt igen.

Det er naturligt, at du i den periode, hvor hun har været syg, har valgt at give hende ekstra nærhed, tæt fysisk kontakt. Hun har måske fået lov til at få brystet lidt ekstra og du fortæller også, at hun for tiden ofte falder i søvn i armene hos jer. Samtidig er hun startet i vuggestue, skal vænne sig til den nye hverdag der, vænne sig til at være adskilt fra dig i dagtimerne - og det gør naturligt hendes behov for at mærke dig, være tæt på dig fysisk større, når I så er sammen... Og til en vis grad, skal du naturligvis give hende den nærhed og tætte kontakt, som hun lige nu viser behov for. Det er dog stadig vigtigt, at du ikke får sat antallet af amninger op - hun kan sagtens blive holdt tæt og få din nærhed, uden at få brystet, ligesom det er vigtigt, at hun så vidt muligt ikke falder i søvn i din favn, men puttes der, hvor du ønsker, at hun skal sove.

Alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes når hun sover. Det betyder, at hun om natten kan sove meget uroligt - være urolig både motorisk og mentalt. Hun kan stadig godt vende og dreje sig, få sig lagt i stillinger, som hun ikke altid mestrer at komme væk fra, hun sparker dynen af og har brug for at du atter giver hende den på osv. Og hun kan i søvne også sige mange forskellige lyde - småklynke, græde, ligge og pludre, grine osv. ...

---

---

... Det sker dog alt sammen i søvne, og derfor skal du prøve at vurdere, hvad du skal reagere på, og hvad du ikke skal. Nogle gange vil det være godt, at du med det samme er der, hjælper hende videre med stillingskift, en beroligende hånd, så hun kan mærke dig og får nærhed på denne måde. Andre gange er det bedre, at du lige trækker tiden lidt og se om hun af sig selv kan komme videre i søvnen. Nogle gange måske med lidt beroligende ord på afstand, så hendes underbevidsthed hører, at du er der, uden at du behøver røre hende, tage hende op, vugge hende eller lignende.

Du må naturligvis gerne hjælpe hende videre med søvnen om natten, hvis du fornemmer, at hun har brug for det, men prøv om du kan gøre det på en måde, som kræver så lidt initiativ som muligt fra din side. Det vil sige, at det er bedre, at du hjælper hende videre i sengen, hvor hun ligger, hjælper hende med stillingskift, en beroligende hånd, beroligende ord og lignende, og så vidt muligt undgår at tilbyde hende brystet, ikke tage hende op i din favn, gå rundt med hende osv. Så hun pludselig forventer, at du om natten gør disse ting... Hvis du f.eks. stadig gerne vil amme hende sen aften, så læg hende tilbage i egen seng igen efter amning, så hun forsætter natten der, hvor hun er puttet til at begynde med :)

---

---

Det er naturligvis en balance, netop fordi hendes alder, vuggestuestart og adskillelsen fra dig kan øge hendes behov for nærhed og tæt kontakt - som du til en vis grad skal imødekomme - men stadig forsøge at holde fast i den rytme og de gode rutiner, som I havde fået indført, og som du fornemmede hjalp jer :)

Jeg håber dette kan hjælpe jer til at komme tilbage i rytmen igen på en god måde :)

Rigtig meget held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---