Svar: Sovevaner - 19 mdr.
Kære Jette
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig, og det er super fint, at du sender mig jeres dagsplan, så jeg har lidt fornemmelse af jeres datters rytme.
Mit umiddelbare indtryk er, at I putter jeres datter lidt for tidligt. Hun er ikke parat til at sove, når klokken er 18.45 og sover derfor først efter lang tid - og hendes egentlige puttetidspunkt passeres, fordi hun ligger i sin seng og bliver frustreret over at skulle sove, når hun ikke er træt og parat nok. Derfor ender hun med at være vågen for længe og ender egentlig med at blive lidt overtræt, før hun endelig kan overgive sig til søvnen.
Det gennemsnitlige søvnbehov for jeres datter er 13 timer i døgnet, og jeg tænker, at det vil passe rigtig fint, hvis hun f.eks. sover 2 timer til middag og ca. 11 timer om natten. Det betyder, at hun f.eks. kan sove fra kl. er 19.30 til 06.30...
Hvis hun gennem de sidste 5 måneder er blevet puttet en lille times tid, før hun egentlig har været parat til at sove, så har hun lært, at putningen skal vare en time. Og det betyder, at hun kan have svært ved at sove før, fordi ritualet består i at hun skal ligge og pludre, få læst historie, I sidder og nusser, går frem og tilbage osv. Det er det hun har lært og det er sådan ritualet er. I må meget gerne bibeholde ritualet med at sidde der, nusse, læse lidt eller tale lidt om dagen - det har hun glæde af med den alder hun har nu. Ligesom en puttebamse, sutteklud, slaskedukke eller lignende kan være en rigtig god idé - den kan fungere som substitut for jer. Og det er også fint med musiccure, hvis I fornemmer, at det giver hende ro og hjælper hende med at koble fra.
Jeg vil dog anbefale, at I prøver at putte hende ca 19.30 og at samtidig hermed holder fast i dagsrytmen, så hun kommer op omkring 06.30 - uanset om det er hverdag eller weekend. Så hun sover ca. 2 timer til middag og så vil det være rigtig godt, hvis I om aftenen kan tilbyde hende et godnatmåltid før sengetid. Det vil sige, at en aftenrutine kunne se således ud:
Aften 17.30: Aftensmad. Hele familien spiser sammen, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand eller letmælk af kop.
Kommer i bad, ...
... frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov, får lidt babymassage osv. og gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød eller en portion havregryn med lidt mælk, vand af kop. Ca kl 19-19.15 og får herefter børstet tænder.
Puttes til natten ca. 19.30 med kærtegn, putteklud, godnathistorie, musiccure...
Det er vigtigt at ramme søvntoget.. Det er en billedlig beskrivelse af, hvornår hun er parat til at sove. Du skal forestille dig, at der kører et søvntog med de søvnhormoner, som vil hjælpe hende med at overgive sig til søvnen, og det er vigtigt at springe på toget, når det holder ved perron.
Igen kan sove på kommando - det kan vi ikke, og det kan vores børn ikke. Det er søvntoget som bestemmer, hvornår vi er parate til at sove. Og hvis man kommer for tidligt til toget, så ligger man og venter, bliver frustreret og kan ikke sove. Og kommer man for sent til toget, så er det lige så frustrerende, så er man nødt til at stå på perronen og vente på næste tog... Det er altså både frustrerende at komme for tidligt og komme for sent...
Søvntog kører ofte med 20 eller 40 minutters køreplaner, og det betyder, at hvis barnet ikke er parat til at sove, når vi forsøger at putte, så kan det være en god idé at rykke tidspunktet 20 eller 40 minutter. Og hos jer lyder det som sagt som om, at tidspunktet skal rykkes til 40 minutter senere, så hun fremover puttes ca. 19.30 i stedet for 18.45...
Og så er der lige et par ting jeg vil nævne - det ene er, at storesøster på 5 år har brug for ca. 11 timers søvn i døgnet, så for hende passer det måske meget godt at sove fra kl. ca. 19 til 06... Samtidig er børn naturligt forskellige, så når der er tale om gennemsnit, så sover nogle børn naturligt lidt mere og andre lidt mindre :)
Og med hensyn til renlighed, så skal du være forberedt på, at det ikke er sikkert, at din datter vil være parat til renlighed med den alder hun har. Nogle gange kan man godt opleve en interesse for potte i 1.5 års alderen, men den kan godt forsvinde igen. Så selvom det nogle gange lykkes både at tisse og lave på potten, så pas på ikke at tage bleen af hende for hurtigt - hun behøver ikke være renlig endnu :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









