Annonce

Annonce

Svar: Cirkus kl 22


28. august 2018

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at din datter skal have tilstrækkeligt med mad og drikke hele dagen - det er en forudsætning for, at hun kan undvære mælken om natten.

Du skriver, at hun om aftenen både får godnatgrød og bad - i den rækkefølge? Det vil være rigtig godt, hvis du kan give hende bad først, og så tilbyde hende grøden lige før du ammer hende og putter hende. Det betyder, at en aftenrytme kan se således ud:

Aften 17.30: Aftensmad - familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad hun spiser med fingrene og med gaffel og også stadig moset mad, så du sikrer, at hun mættes lidt ekstra. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød 18.30-18.45 og får derefter børstet tænder (hvis hun har fået tænder)

Ammes og puttes som nu kl. 19

Sen aften 22: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes herefter tilbage i egen seng... og så skal hun herefter ikke tilbydes yderligere, før hun starter næste morgen med morgengrød...

Jeg ved fra dine tidligere breve, at din datter motorisk er rigtig godt igang og har været det længe - og det giver naturligt nogle ekstra udfordringer jf. tidligere brev. Det er dog en overvejelse værd, om det kan hjælpe dig, hvis du kobler hendes seng til din seng. Altså fjerner tremmerne fra den ene side og sætter jeres senge sammen. Du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke kan kravle ud og komme til skade, men det kan netop gøre, at du kan putte hende i egen seng, samtidig med at du er i din seng og kan lade hende mærke dig, du kan lægge en beroligende hånd på hende osv. så hun vænnes til at det er okay at sove i sin seng... og har hun så brug for ekstra nærhed, så kan hun jo kravle ...


Annonce

... ind og putte sig til dig om aftenen eller i løbet af natten. Du skal her naturligvis sove med en t-shirt på, så hun ikke har fri adgang til brystet.

Du skriver, at du har prøvet at putte hende i din seng og at det hjalp i 5 dage, og derfor kan en kobling af jeres senge måske godt være en løsning for jer...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis du gerne vil holde fast i, at hun sover i sin tremmeseng på eget værelse, så kan du også bibeholde at putte hende her - hun falder jo fint og trygt i søvn i sin tremmeseng - og så kan du have en stol stående på hendes værelse, ved siden af hendes seng, hvor du så sætter dig med hende og ammer hende, når hun vågner og søger brystet omkring kl 22. Det at du sætter dig med hende, giver hende bryst og lader hende spise godt - og netop bliver på værelset - kan være med til at lære hende, at hun netop skal være på sit værelse, ikke behøver komme op og ind til dig om natten. Så når hun har spist godt hos dig så puttes hun tilbage i egen seng, hvorefter du så går tilbage i soveværelset og får håbentlig får nogle gode sammenhængende timer...

Hun har jo også en alder nu, hvor hun bliver mere og mere bevidst, og hvis hun vænnes til, at hun om aftenen kl 22 vågner, kommer ind i mors seng og bliver ammet og sover videre der, så vil hun naturligt søge efter dette ritual. Hun kan således godt blive ved med at vågne og søge soveværelset, fordi det er sådan hun nu lærer det. Hun har stadig brug for mælk to gange dagligt og det er derfor helt relevant med amning aften og sen aften, men du kan godt forsøge om du samtidig kan lære hende, at hun sover i sin egen seng på eget værelse om aftenen netop ved at sætte dig med hende der, give hende brystet, masser af nærhed osv. og så putte hende tilbage i seng igen...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce