Svar: Konstant vuggen for at sove - del 2
Hej med dig
Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage :)
Som jeg læser dit brev, så kan din datter egentlig nogenlunde falde i søvn uden for meget bevægelse, men det er, når hun efter ca. 45 minutter skal skifte søvnstadie, at hun har svært ved at komme videre i søvnen...
I hvert fald skriver du, at du om aftenen kan putte hende i egen seng, hvor hun kan falde i søvn inden for 10-15 minutter, dog med gråd, og at du om dagen også har forsøgt at putte hende uden vugning, hvilket faktisk ofte lykkes - og du skriver "hun kan godt falde i søvn uden vuggen, efter 45 minutter kan jeg dog ikke bruge samme metode, da hun ikke falder til ro igen".
Det er naturligvis begrænset, hvor meget hun bør græde i forbindelse med, at hun skal sove. Hun bør ikke græde ulykkeligt, og du må ikke have en fornemmelse af, at hun ender med at give op og dermed falder i søvn af udmattelse. Det er vigtigt, at hun forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Nogle børn kan dog godt have det man kan kalde for en slags overtræt gråd - hvor de græder, protesterer mod søvnen, men efter kort tid (2-3 minutter) ender med at falde i søvn, fordi de faktisk er rigtigt trætte og gråden var en måde at komme af med lidt overskudsenergi, før de så kunne falde i søvn. Denne overtrætte gråd kan være okay, men ellers bør børn som udgangspunkt ikke græde sig i søvn.
Jeg tænker umiddelbart, at det er helt naturligt, at din datter har brug for lidt bevægelse og vuggen, når hun skal sove. Og det vil være helt okay, at du vugger hende lidt i slyngevuggen eller triller hende lidt i barnevognen, hvis hun på den måde så kan falde i søvn på en tryg og god måde. Det betyder, at hun blot skal vugges kortvarigt - måske bare 5 minutter til hun sover godt, og herefter skal hun altså sove uden yderligere bevægelse.
Du skriver, at "sagen er den, jeg ikke kan få hende til at sove længere end 45 min., hvis ikke der er konstant bevægelse - enten i slyngevugge eller barnevogn. Det vil sige, at selvom jeg vugger/kører hende i søvn efter opvågningen, så vågner hun igen lige så snart hun ikke er i bevægelse mere".. Mit råd er, at du forsøger at undgå konstant bevægelse, og det lyder det faktisk som om, at du godt kan. Som du beskriver det i dag, så kan du godt falde i søvn og sove med kortvarig bevægelse - og derefter sove ca 45 minutter, før hun vil have tendens til at vågne op. Og mit råd er ikke, at du skal køre eller vugge hende i søvn EFTER opvågningen, mit råd er, at du vugger eller triller hende, FØR hun når at vågne op. Hvis hun først er vågen, så kan du ikke få hende i søvn igen.
Du skal derfor stille dig i ...
... nærheden og være parat før du ved, at hun vågner og netop med bevægelse her, hjælpe hende videre ind i søvnen. Hvis du vælger at gå en længere tur med barnevognen, så kan du sagtens gøre dette, så skal du blot holde turen kørende til du har passeret de 45 minutter, hvor hun normalt vågner. Eller du kan putte hende, trille hende kortvarigt, pakke tasken og så trille en lille tur, når du erfaringsmæssigt ved, at hun har tendens til at vågne, så hun netop sover videre.. På den måde kan du altså godt hjælpe hende med at få 2 x 45 minutter søvn og dermed 1.5 time i det hele. Nogle gange behøver du måske ikke engang bevæge eller vugge hende, men kan blot få hende videre i søvnen med dine hænder på hendes krop, imens hun ligger, hvor hun ligger...
Du kan også vælge nogle gange at lægge dig med hende i dobbeltsengen og amme hende der - lade hende falde i søvn ved siden af dig og så blive liggende, til hun begynder at vise tegn på at ville vågne op og her så tilbyde hende brystet igen. På den måde må du gerne bruge brystet til at få hende videre i søvnen og sikre hende en længere lur. Fordelen ved denne metode er, at hun jo her ligger ned og faktisk ligger stille, fordi hun ligger i din seng. Hun lærer derved, at det er helt okay at ligge stille, når man skal sove og at bevægelse hele tiden ikke er nødvendigt. Og med den alder hun har, kan hun sagtens have brug for den ekstra amning.
Når hun om aftenen kan falde i søvn og sove 6 timer, før hun har behov for brystet igen, så har hun ikke en uhensigtsmæssig afhængighed af brystet. Så der er intet i vejen for, hvis du en gang imellem vælger at bruge brystet for at vænne hende mere fra bevægelse...
Det er også helt okay, at hun om aftenen starter med at sove i egen seng og efter amning om natten så puttes over i slyngevuggen og sover resten af natten her. Prøv dog også her om du kan undvære at skulle vugge slyngevuggen om natten, eller om hun faktisk vil kunne sove med de bevægelser den naturligt laver, når hun rører på sig. Så hun ikke behøver konstant motorbevægelse her :)
Det er altså ikke et spørgsmål om at fjerne bevægelse fuldstændig fra hende og fra den ene dag til den anden, men et spørgsmål om at minimere behovet for bevægelse, der hvor du kan, så hun gradvist vænnes til, at det er okay :)
Det er også vigtigt at sige, at du skal give det tid. Hun er stadig en lille pige, og det er helt naturligt, at hun finder ro og tryghed, når hun bliver vugget og bevæget. Det er vigtigt, at hun får sin søvn, og tiden vil naturligt også arbejde lidt for jer.
Jeg håber, at du kan bruge denne uddybning lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











