Svar: Hjælp om natten

---

Kære L

Tak for dit brev :)

To skridt frem og et tilbage er stadig frem, selvom det går langsomt! Og det er vigtigt, at I forsøger at holde fast i de rutiner, som I netop har fået indført samtidig med, at I er flyttet i nyt hus...:)

Det lyder som en lidt dårlig vane, at jeres datter nu begynder at vågne omkring kl 02 og søger jer. Og jeg synes derfor, at det er rigtig godt, at du her vælger at følge hende tilbage på værelset og holder fast i, at hun sagtens kan sove der nu og være tryg ved det.

Det er altid rigtig svært at vurdere, hvor meget man skal ændre, hvor meget man skal kæmpe, og hvad man skal acceptere, når det kommer til søvn, for i forhold til, hvordan det tidligere har været hos jer, så er der jo kæmpe fremskridt nu, og det er vigtigt at holde fast i, og derfor skal I passe på, hvor meget I ændrer og hvor hurtigt I går frem... Men når det er sagt, så er det naturligt uhensigtsmæssigt, at du skal blive på værelset i 30-60 minutter, før du kan gå derfra. Det er ikke rart for dig at skulle sidde på hendes værelse så længe midt om natten, og du skulle meget gerne kunne nøjes med at følge hende tilbage og så gå tilbage i egen seng igen... og jeg tænker faktisk, at det måske er dette, I skal arbejde p,å før I begynder at lade far tage over. For på sigt, skal det naturligvis også være sådan, at far kan putte hende, og at I på den måde kan skiftes og hjælpe hinanden.

Det betyder ikke, at hun ikke skal sige godnat til jer begge, og I må gerne begge komme ind, putte dynen om hende, kysse godnat osv. om aftenen, så hun oplever, at I begge er der for hende og ønsker hende en god nat. Men I må samtidig også gerne holde fast i, at i aften er det far, som læser godnathistorie og ikke mor eller lignende. Når det er tid til at sove, så kan mor f.eks. sige "far læser godnathistorie for dig i dag, og jeg kommer ind og putter dig bagefter", og når far sidder og læser, og hun vil have sin mor, så kan far gentage dette "nu læser jeg for dig, og så kommer mor bagefter". Så hun mærker, at I begge gerne vil hende, men I samtidig holder fast i, at I godt kan skiftes til at være der, når hun skal sove og at hun ikke kan spille jer ud mod hinanden... Så i aften er det mor, som læser, i morgen er det far som læser...

Det, at den der læser godnathistorie også vælger at gå ud og den anden kommer ind og siger godnat, kan også være en måde at komme væk fra, at I skal sidde hos hende til hun sover. At hun på den måde vænner sig til, at I går kortvarigt fra ...

---

---

... hende, og at det kan være okay.. nogle gange kan I måske trække tiden lidt, før den anden kommer ind og andre gange kan I skiftes med det samme - også afhængig af hvordan det fungerer med potningen af lillebror...

Jeg er med på, at I normalt har været sammen med hende altid, når hun har skulle sove, og det at I kan nøjes med at sidde der nu og gå, når hun er faldet i søvn, er et stort fremskridt, og det er også helt okay, hvis hun med jeres nærhed og tilstedeværelse kan sove inden for 10-15 minutter.. men hvis hun begynder at trække tiden og kræver jer mere og mere, så er I nødt til at skabe nogle nye rutiner, og her kan skiftet mellem mor og far ofte være en god måde at gøre det på...

---

---

Der er ingen tvivl om, at hun reagerer på flytning og alt det nye der sker. Og det er helt normalt, at reaktionen først kommer efter lidt tid. Rigtig mange børn får en forsinket reaktion, og det kan både hænge sammen med, at alt i starten er nyt og spændende, som du skriver, så det er sjovt og motiverende. Men efter nogle uger, så bliver det hverdag og alt er ikke bare sjov, men begynder også at være lidt svært... Derudover hænger den forsinkede reaktion også nogle gange sammen med, at I efter lidt tid selv begynder at finde jer til rette, I er ikke længere stressede og mærkede af alt det nye - og det giver hende plads til at reagere. I har naturligt lidt mere overskud, og dermed er der plads til at hun kan have det svært...

Og så er der heller ikke tvivl om, at det vil være rigtig godt, at I taler med hende om det og om, hvordan det skal være nu. At I f.eks. forklarer, at det er helt okay, at hun kommer og henter jer, når hun vågner om natten af en drøm, men at I putter hende og går tilbage til soveværelset, fordi I har brug for at sove og ikke kan sidde hos hende og være vågne om natten... ligesom I kan tale med hende om, at far også skal kunne putte hende, og at I derfor vil skiftes til dette, men at I naturligvis begge vil sige godnat til hende osv. I kan sætte ord på, at I godt ved, at det er svært for hende, men at I er der og naturligvis vil hjælpe hende... Og så skal I naturligvis også lytte til hende, hvad hun giver udtryk for, hvorfor hun har det, som hun har det og måske høre, om hun selv har nogle forslag til, hvordan det kan lykkes... Ros hende også for alt det gode hun allerede kan og hvor meget hun har rykket sig i forhold til søvn allerede, for det er rigtig godt!

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---