Svar: Vores dreng har svært ved at lege selv
Kære Elliots forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Der er ingen tvivl om, at det er separationsfasen, som spiller ind hos jer. Denne fase opleves især i 8-10 måneders alderen, nogle gange lidt før og andre gange varer den lidt længere.
Da jeres dreng blev født, så skulle han naturligt knytte sig til jer forældre. Han fulgte jer med øjnene, han begyndte at smile mere bevidst til jer end til fremmede, han havde naturligt lettest ved at blive trøstet af mor og far.. måske oplevede I, at han omkring 4 måneders alderen nogle gange vægrede sig mod andre, - det kunne være bedsteforældre eller andre, som pludselig ville holde ham, kikkede for meget på ham, lod ham gå fra arm til arm, hvorfor han så blev ked af det. Og med den alder han har nu, så øver han sig i at separere sig, adskille sig lidt fra jer.
Ofte sker det sammenhængende med, at han begynder at bevæge sig lidt mere ud i verden på egen hånd. Han triller, kryber, begynder at lægge sig op i kravlestilling, finder ud af at kravle - først baglæns og siden fremad. Han begynder at rejse sig ved tingene osv. Fra at have siddet på jeres skød, så begynder han at sidde på gulvet ved jeres fødder, og bevæger sig så gradvist længere og længere væk. Hele tiden kommer han tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op med lidt mod, for atter at turde bevæge sig ud i verden.
Verden bliver på den måde pludselig større. Han oplever rummet, han er i, på en ny måde, han bliver mere og mere bevidst, begynder at reagere på, at I f.eks. går ind i et andet rum. Han kan blive frygteligt ked af det, hvis I f.eks. går ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen, eller hvis I går på toilettet uden ham. Han græder, bliver bange for at I har forladt ham, når han ikke kan se jer, så føler han sig naturligt forladt og alene - og når han så ser jer igen, så bliver han oprigtigt glad, lyser op i et stort smil, rækker måske armene frem mod jer - på den måde signalerer han "åh, du er der stadigvæk, jeg troede du havde forladt mig".
Det samme sker, når han skal sove om aftenen, og hvis I forsøger at putte ham og gå fra ham. Han har ingen fornemmelse for, hvor I går hen og kan ikke forholde sig til tid. Han ved ikke, at I sidder lige inde i stuen, imens han er på værelset, og han ved ikke om I er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage... han fornemmer bare, at I forsvinder...
Derfor har han lige nu brug for at kunne se jer, for at vide at I stadig er der for ham. Han har brug for en gang imellem at få et knus og mærke jer tæt på fysisk, for på den måde at føle sig sikker på, at I ikke går fra ham. Derfor er det rigtig godt, at I lige nu prioriterer at være tæt på ham i hverdagen, hele tiden lader ham fornemme, hvor I er - ligesom I om aftenen meget gerne må lade ham falde i søvn i tremmesengen koblet til jeres seng. Når han triller ud af sin seng og søger jeres kontakt, så er det netop, fordi han har brug for at mærke jer, og det er helt okay lige nu :)
Og når det så er sagt, så må I ...
... naturligvis gerne øve lidt "afstand" med ham. I løbet af dagen kan I f.eks. hjælpe ham med at være i nærheden og vise jer tilgængelige. Lad ham lege på et tæppe i nærheden af jer og går I så ud i et andet rum, så stik hovedet frem i døren og sig f.eks. "hej skat, jeg er lige her" eller lignende, så han på den måde oplever, at I stadig er der, at I ikke er forsvundet. Det er også rigtig godt, hvis I kan forsøge at motivere ham til at flytte sig, bevæge sig ud til jer - "Kom skat, kom herud, kom ud til mor/far". På den måde kan I hjælpe ham til at han i løbet af de næste par måneder gradvist lærer, at I kan være på den anden side af væggen, og at han nogle gange kan flytte på sig selv og søge jer, hvis han savner jer.
I må også meget gerne sætte ham i den høje stol, når I f.eks. laver mad eller lignende, så han er med i køkkenet, kan se hvad der foregår, har en oplevelse af, at I er sammen - selvom han sidder på afstand og sidder for sig selv. Han kan tilbydes lidt mad i hånden, som han kan sidde og gumle på, imens I gør maden klar.
I denne alder kan han have behov for lidt nyt legetøj - han kan hurtigt blive træt af det han kender og har leget med længe, og det kan være en god idé at skifte legetøjet ud en gang imellem. I kan tage noget frem, lade ham lege, lægge det væk, finde noget nyt frem, lade ham lege med det og lægge det væk, og så finde noget af det tidligere frem igen, så I på den måde skifter og giver ham lidt variation.
Det kan være spændende at lege med køkkenting - f.eks. grydeskeer, piskeris, plastikbøtter, bagepapir og lignende. Det kan være spændende at have sin egen køkkenskuffe, og I kan udskifte indholdet en gang imellem, så der er noget spændende at lege med. Han vil i denne alder også nyde at have forskellige ting i badet - bolde, en fisk der kan trækkes op, badeænder og andre ting der kan flyde...
Det kan være sjovt med ride-ranke-leg i denne alder. Kender I legen, hvor han sidder med jeres lår/knæ og hopper:
Først kom bonden - lunte-lis, gumpe-lis, lunte-lis, gumpe-lis
Så kom herremanden - trav, trav-trav, trav, trav-trav
Så kom kongen - hoppigaloppi, hoppigaloppi - og hviiiin....
Først hopper han langsomt og så hurtigere og hurtigere og tilsidst falder han ned mellem jeres lår/knæ - imens I naturligvis holder ham. Han vil elske det og vil stille og roligt lære legen at kende og opbygge en forventning, fordi han ved at han på et tidspunkt "falder"...
Det kan være sjovt på den måde at lege sammen med jer og ikke kun være ved siden af jer..:) Så på den måde skal I nu forsøge at finde en måde at være sammen på, hvor I leger nogle nye lege, finder nye oplevelser sammen. Det kan også være at sætte ham i barnevognen, kikke på verden, sætte ord på ting I møder på jeres vej. Og samtidig også forsøge at motivere ham til at han kan være på afstand er jer, være der, så han ikke føler sig forladt og alene, men vise jer tilgængelige for ham :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S










