Brev:

Hvorfor skriger min pige så meget?

Kære Helen.

Jeg skriver til dig, vedrørende min skønne datter på 6 mdr. Måske kan du se noget, som jeg overser.

Jeg havde en nem graviditet. Blev sat igang grundet leverkløe, men havde en skøn fødsel. Ud kom en stor dejlig pige på lidt over 4 kg. Hun er mit 2 barn. Er alene med hende og hendes storebror på 4.

Hun gjorde sig hurtigt bemærket ved at skrige højt ved sult eller træthed, men faldt hurigt til ro ved amning i starten. Det udviklede sig dog hurtigt, og kun to uger gammel skreg hun nærmest al sin vågentid. Rigtige voldsomme skrig, med flitsbue og fægten med armene. Samtidig tog hun ikke rigtig på, og hun faldt mange kurver. Vi gik til kontrolvejning og det fyldte rigtig meget.

Da hun var omkring 8 uger, ringede jeg desperat til min sp fordi hun konstant skreg og både jeg selv og min omgangskreds oplevede hendes skrig som unormale. Min familie og min mødregruppe var bekymrede og jeg selv var bange for at jeg bare havde vænnet mig til det og derfor overså noget. Sp opdagede et kort læbebånd, som vi fik klippet og samtidig begyndte jeg at supplere med flaske efter amning. Det gav en rolig periode, og jeg tænkte at jeg simpelthen havde sultet hende, og skrigene var grundet sult. Hun tog dog fortsat ikke nok på.

Efter 2 rolige uger, startede skrigene på fuld hammer igen. Al hendes vågentid blev brugt på skrig, og især efter flaske skreg hun voldsomt. Min sp foreslog om det kunne være silent refluks, og vi fik en henvisning til udredning med sonde for pH måling. PH målingen viste 37 dyk, og man behandler først ved 70, så det var ikke årsagen.

Jeg begyndte at lægge mærke til, at det ofte var ifb med at hun skal sove, at skrigene kommer. Enten pga træthed eller putning. Jeg har prøvet at eksperimentere med at putte tidligere, senere, i slyngevuggen, barnevogn, viklen, min seng, hendes seng mv, men der er ingen forskel. Hun skreg lige meget uanset hvor hun blev puttet, så det endte altid med at jeg vuggede hende i armene. Synes trods alt det er bedre at hun skriger hos mig end i f.eks barnevogn.

Pludselig vendte hun igen og havde to rolige uger. Hun var nem og glad, sov godt både dag og nat og var nem at putte. Jeg indførte et putteritual i egen seng (den står op ad min), og alting virkede til at lysne lidt. Jeg fik det også selv bedre, og min fødselsreaktion lod til at være væk. Jeg var ikke ked af det mere, og den dårlige samvittighed overfor min store dreng forsvandt i takt med at der kom mere fokus på ham.

Glæden var desværre kort, og skrigene vendte ...

... tilbage. Jeg talte med en kollega som foreslog om det kunne være mælkeallergi. Jeg havde intet at tabe, så jeg fjernede alle mælkeprodukter fra min kost. Samtidig var hun blevet 4 mdr og startede på grød i håb om at det ville hjælpe på hendes vægt. Jeg stoppede også med at give flaske. Hun stoppede med at skrige igen, og jeg var derfor sikker på det var mælken. Hun begyndte at udvikle sig motorisk i rivende fart og hun begyndte at pludre mere og mere. Samtidig begyndte hun at tage tilfredsstillende på i vægt.

Desværre er det igen begyndt at gå den forkerte vej igen. For 3 ugers tid siden havde hun nogle enkelte skrigeture, og det eskalerer lidt nu. Den helt store forskel er dog, at hun stort set ikke skriger om dagen mere, men næsten hver aften til putning. Hun skriger så højt, at man tror det er løgn. Med flitsbue, og kæmpe tårer. Hun er svær at aflede når hun er startet, og hvis det lykkes, er det for en kort bemærkning før hun starter igen. Hun stopper først når hun nærmest har skreget sig selv i søvn. Indimellem starter det med det samme vi putter, andre gange først når hun vågner efter 45 min og skal hjælpes videre i søvnen. I nat skreg hun 4 timer fra 00 - 04, før hun endelig gik omkuld badet i sved på mit bryst.

Jeg er i vildrede om hvad der sker. Har hun smerter? Har hun bare en eksplosiv kommunikationsform? Tager hendes lille hjerne skade af al det skrigeri? Er hun bange for at sove?

Hun er aldrig blevet ladt alene. Vi samsover, (også med den store) og jeg synger, ammer, nusser og giver trykmassage ifb med putning (og skrig).

Hun har en rimelig god rytme normalt. Vågner, ammer og sover lidt videre. Er vågen ca 1,5 time. Får morgenmad og puttes til lur. Sover 45 min. Er vågen ca 1,5 - 2 timer. Ammes og får frokost. Puttes til lang lur. Sover mellem 1,5 og 3,5 time. Er vågen 1,5 - 2 timer. Tager ofte en powernap. Får aftensmad og puttes til nat med den store kl 19. Vågner altid efter 45 min og skal hjælpes videre i søvnen, og indimellem går det rigtig godt, og andre gange tager det 3 timer med skrig. Der er intet mønster i hende, og det er det der gør mig forvirret. Sp er ligeså meget på bar bund som mig.

Jeg håber du har nogle input eller måske kan se noget jeg overser.

Hun er, hvis man ser bort fra skrigene, en glad charmerende pige som stortrives. Hun elsker mad, vores og alle andre dyr og sin storebror. Hun er meget mor-glad, og meget social. Tydelig i sine signaler og nem at læse. Hun er bare så skøn, og jeg vil bare så gerne hjælpe hende.

Hilsen

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.

Svært ved at sove indendørs og puttes til natten

Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...

Læs hele brevet og Helens svar

27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar

27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.

7.5 måneder datter meget knyttet til mig

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....

Læs hele brevet og Helens svar

27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: