Svar: Kaster med mad og legetøj
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng netop nu. Han er blevet 2 år og er rigtig godt i gang med at udvikle sin selvstændighed og egen vilje. Tidligere kaldte man denne alder for trodsalderen, nu kalder man det selvstændighedsalderen...
Der sker flere ting hos jer og der er tale om lidt forskellige situationer. Men generelt kan man sige, at når jeres dreng reagerer fysisk ved f.eks. at kaste med ting eller vælte bægeret med blyanter eller hvis han f.eks. reagerer ved at slå ud efter jer eller måske smider sig i gulvet og kaster sig frustreret rundt, så skyldes det, at han mangler ord. Når du siger nej til noget, når du stopper ham i noget han er igang med, når han fornemmer, at du vil noget andet end han vil, så bliver han frustreret og ked af det - og det kan han ikke sætte ord på - og når ordene mangler, så kommer der en fysisk reaktion.
Når han reagerer på at blive hentet i institutionen, så er det fordi han har svært ved dette skift. Det er ofte svært at komme hjemmefra og ind i vuggestuens hverdag, så her kan han protestere, være ked af det og vise behov for at du bliver eller tager ham med igen. Men ofte går der kort tid, så er han glad og leger og har det godt. Og når du så henter ham igen, så er det atter svært. Nu havde han det jo lige så sjovt, så hvorfor skal han nu hjem. Man kalder dette for barnets dobbelt socialiseringsrum, og det er helt naturligt, at det er rigtig svært for børn at skifte verdener - skifte mellem at være hjemme og være i institution og omvendt - være i institutionen og skulle hjem igen.
I en sådan situation er det vigtigt, at du giver dig tid til at være lidt i vuggestuen sammen med ham, lader ham afslutte dagen på en god måde. Han kan måske vise dig rundt, vise dig hvad han har lavet i løbet af dagen. Måske har han brug for at I lige rutsjer et par gange på rutsjebanen, eller at han får lov til at gynge et par gange, før han så er parat til at komme hjem. Så du på den måde hjælper ham med at få afsluttet dagen i vuggestuen og dermed har lettere ved at skulle hjem.
Når han kaser med maden ved bordet eller hælder mælken ud på bordet osv. så kan dette skyldes flere ting. Det kan for det første være fordi han er mæt og ikke har behov for mere mad og derfor begynder at lege med maden i stedet for at spise den. Det kan også være at hans spisetider skal ændres...
Det kan også være en måde at få jeres opmærksomhed på og finde ud af, hvordan I reagerer. Børn vil naturligt opstille hypoteser. Det kan f.eks. være "hvis jeg kaster med mit glas, så siger mor nej!?" - ja, det gjorde hun. Han prøver lige igen, for at se om det samme sker - og det gør det. Ny hypotese "hvis jeg kaster med mit glas, så siger far også nej?!" - ja det samme sker... På den måde øver han sig i at finde ud af, hvad I synes er okay og hvad I ikke bryder jer om, han øver sig i at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre.
Hypoteser går også på tingene, altså hvordan ting ...
... fungerer. Det er en måde at lære verden at kende på og her kan en hypotese f.eks. være "hvis jeg vælter glasset, løber mælken ud på bordet?" - ja det gør den. Ny hypotese "hvis jeg vælter glasset tættere på bordkanten, så løber mælken fra bordet og ned på gulvet?" - ja det gør den... Hans udforskningstrang er stor og han har en naturlig indre lyst til at udforske og undersøge, og det er vigtigt, at I anerkender dette.
Det er dog en god idé at stimulere hans lyst til at udforske uden for middagsbordet. Hvis han fascineres af vand, mælk i glasset, gerne putter maden op i glasset, vælter glasset osv. så vand og mælk løber ud over bordet, så er det en rigtig god idé at lade ham lege med vand. Han skal have små skåle, kaner, bøtter som han kan lege med i sit badekar, en lille vandkande i haven, små figurer han kan sejle med i en lille balje osv...
Hvis han fascineres af lyd, gerne vil sidde og banke skeen ned i bordet, vælter sin tallerken, smider tallerkenen på gulvet osv. med et ordentligt brag, så skal I anerkende hans lyst til at lave lyd. Her kan det f.eks. være en idé at give ham et hammerbræt, som han kan slå på, en xylofon, en tromme og lignende, - så han får stimuleret lysten til at lave lyd - men uden for middagsbordet.
Hvis han fascineres af at sidde med maden i hænderne, smatter den ud mellem fingrene, synes det er spændende at tygge på maden og tage den ud af munden for at studere den. Hvis han kører fedtede fingre rundt i håret, på tøjet osv. så skal I her anerkende hans lyst til at mærke og føle mad. Derfor kan det her være en god idé at give ham større stykker mad i hånden, som han kan spise med fingrene, men det kan også være en god idé at lade ham være med til at lave mad, bage boller osv. Han må meget gerne få lidt dej i hånden og være med til at forme bollerne runde.
Jo mere du/I kan anerkende hans lyst til at lege, mærke, føle, fornemme, udenfor middagsbordet - jo større sandsynlighed er der for, at han vil kunne koncentrere sig om at spise, når han sidder ved middagsbordet. Du vil derfor bedre kunne holde fast i, at han ikke skal lege med maden eller smide med tingene og sætte ord på, hvad du gerne vil have ham til i stedet for det han gør lige nu...
Hvis han bliver ved og ved, selvom I siger nej, så kan det være en god idé at lade en handling følge med jeres nej, fordi det gør, at han lettere husker det nej, I giver ham. Det kan være at fjerne hans tallerken med besked om, at han ikke skal smide med maden og så giv ham den igen, når han efter kort tid atter virker parat til at spise. Det kan også være at afslutte måltidet, fordi han nok ikke er tilstrækkeligt sulten, så han bliver tørret om munden, får tørret sine hænder og kan gå ned fra stolen og lege i stedet. Det er ikke et spørgsmål om at skælde ham ud, men blot afbryde situationen og hjælpe ham til at bruge sin energi på noget, som er mere hensigtsmæssigt :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse" :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte











