Svar: Dreng på 21 mdr der ikke spiser særlig meget
Kære Sabine
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende, når din dreng ikke spiser ret meget af gangen, og hvis du ofte oplever, at maden ikke bliver rørt... Du skriver dog, at han har masser af energi, virker glad og maven fungerer godt - og det lyder derfor som om, at han trives, hvilket du må forsøge at holde fast i :)
Det betyder ikke så meget, at han ikke spiser store portioner. Det vigtigste er, at han tilbydes mange små måltider i løbet af dagen. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kan forsøge at tilbyde ham mellemmåltid om formiddagen - som han også plejer at få i vuggestuen, ligesom du hjemme kan give ham et mellemmåltid eftermiddag, hvor han plejer at spise sin ekstra madpakke, når han er i vuggestuen. De hyppige måltider giver dig mulighed for at sikre ham en større variation af mad, samtidig med at hvis han ikke spiser så meget til et måltid, så går der ikke så lang tid, før han tilbydes mad igen.
Han skal tilbydes mad fra alle fødevaregrupper:
Frugt og grønt
Kartofler, ris og pasta
Brød og Gryn
Fisk og fiskepålæg
Kød, kødpålæg og æg
Ost og mælkeprodukter
Hans væskeindtag bør være mælk og især vand. Og han skal også stadig tilbydes en variation af forskellige fedtstoffer. Det er vigtigt at være opmærksom på ikke at tilbyde ham for sukkerholdige fødevarer, da det vil kunne fjerne hans appetit og gøre at han spiser mindre. Frisk frugt er derfor at foretrække fremfor f.eks. tørret frugt.
Han bør tilbydes grønt til hvert frokostmåltid, og det bør også medbringes i madpakken. Du kan give ham kogte grøntsager ved siden af rugbrødet, du kan også servere rester fra aftenensmaden, f.eks. kan kartofler bruges som pålæg eller du kan bruge grøntsagsmos som pålæg. Avokado, hummus, forskellige bælgfrugter og lignende må han også gerne få.
Frugt og bær kan også bruges som pålæg, men kan også gives frisk i hånden eller gives som f.eks. en frugtgrød eller bærgrød. Det kan være f.eks. æblegrød, jordbærgrød, abrikosgrød, rabarbergrød og lignende... evt. serveret med lidt mælk på - det kan mange børn f.eks. godt lide at få som eftermiddagsmåltid en gang imellem :) Frugt kan også bruges som topping på en grød eller på et surmælksprodukt. Det kan også med fordel kommes i gryderetter - du kan f.eks. bruge ananas og æble i maden - det kan være retter som boller i karry eller lignende, hvor frugten kan være med til at give en god sødme, som mange børn rigtig godt kan lide.
Om aftenen er det rigtig fint, at du lader udgangspunktet være jeres mad. Og det er fint, at du forsøger at lave familievenlige retter, så I netop kan spise det samme. Prøv at variere mellem kartofler, ris, pasta, bulgur, cous cous, når du vælger kulhydrater og variere mellem de lysere typer og fuldkornstyperne, så han får variation og også de vigtige fibre her.
Medtænk grøntsager i gryderetter, tilsæt grøntsager til kødsovsen, lav f.eks. grøntsagssupper og lignende... Du kan også lave grøntsagssovs, som han kan få på f.eks. en portion ris, pasta, kartoffelmos eller lignende.
Server meget gerne fisk mindst to gange om ugen, hvor du varierer mellem de fede og de mindre fede fisketyper. Og brug meget gerne fisk flere gange ugentligt som pålæg. Du kan bruge både fersk og frossen fisk. Du må også gerne bruge fisk fra dåse, dog IKKE tun, men f.eks. makrel, sildepostej, torskerogn.. Ligesom du kan give ham fiskefrikadeller, rødspættefileter og lignender. Du kan købe f.eks. makrel i små bøtter, som kan medgives til institutionen i madpakken, hvor pædagogerne så kan hjælpe ...
... ham med at få det smurt på brødet.
Spis også gerne kød og varier her mellem kylling, kalkun, and, okse, kalv, svin, lam - og alle former for indmad... Du kan give ham leverpostej, du kan give ham frikadeller, farsbrød, kødsovs osv.
Æg er også med til at give ham lidt ekstra protein, og han må gerne få et hårdkogt æg med i madpakken en gang imellem. Du kan også lave en æggesalat, som smørbart pålæg...
Det er rigtig fint med havregryn om morgenen og som godnatmåltid. Du må dog gerne variere mellem forskellige typer fuldkornsmel og gryn - du kan f.eks. lave grød af flere forskellige typer gryn og flager, ligesom du kan bruge byggryn, hirse, rugmel, knækkede rug- og hvedekerner og lignende, hvis du bager boller og brød selv.
Hvis du bager selv, kan du med fordel også tilsætte grøntsager og frugt til det hjemmebagte brød. Du kan f.eks. bruge spinat, gulerødder, græskar, æbler og lignende, når du bager selv. Der må også gerne komme knuste mandler og nødder ned i det hjemmebagte brød.
Som godnatmåltid kan du også nogle gange bruge rester fra aftensmaden - det kan være en gnavefrikadelle, der er blevet kold, som serveres sammen med en klapsammen rugbrød... :) Det er godt, hvis der kan gå lidt tid imellem aftensmaden og godnatmåltidet - jeg anbefaler, at der lægges et bad ind imellem de to måltider. Dette for at sikre, at jeres dreng ikke afviser aftensmaden, fordi han ved, at han så får havregryn, grød, yoghurt eller lignende i stedet...:)
Det er rigtig fint, at han drikker mælk morgen og aften. Og får han 350 ml mælk er han dækket fint ind. Derudover kan han tilbydes lidt tykmælk, eller neutral sødmælksyoghurt eller lignende. Han må også meget gerne spise ost. Det kan være smøreost på brødet eller det kan være ost i stænger, som han selv kan gnave. Ost kan også bruges revet på en ret eller du kan lave ostesovs...
Derudover bør tørsten slukkes i vand. Han skal tilbydes vand til måltider, og vand bruges også som tørstslukker imellem måltiderne. Undgå saftevand, juice, kakao, sodavand og lignende...:)
Det kan være en god idé, at du sammensætter jeres mad efter det man kalder Y-tallerkenen. Du skal forestille dig et Y, når du øser maden op - at bogstavet Y ligger på tallerkenen. 1/5 skal være kød, fjerkræ, fisk, æg, ost, sovs (det er i øverste del af Y´et). 2/5 skal være brød, kartofler, ris, pasta (på Y´ets ene side) og 2/5 skal være grøntsager, gerne to forskellelige slags eller frugt (Y´ets anden side).
Hvis I selv spiser efter denne model, så sikres I god variation, og jeres dreng kan så spise med udgangspunkt i jeres mad. Det gør her ikke noget, at han ikke spiser af det hele, eller at han nogle dage spiser mere gryn og pasta, og andre dage spiser grøntsager eller en dag kun spiser kødet til aftensmaden.. det er vigtigt at du serverer variation og ser over hans indtag over flere dage i træk.
Medtænk også farver, når du serverer maden for ham. Farver er med til at gøre maden spændende og motiverer til at smage...
Inddrag ham også gerne i madlavningen, og når I køber ind. Du kan med fordel købe mine bøger "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind". Din dreng begynder at have en alder, hvor han kan have glæde af dem. Det er dialogbøger, hvor du kan læse højt, og I kan tale om mad og forskellige fødevarer... Jeg tror de er udsolgt fra forlaget som hardback, men de fås som e-bøger :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
- Og fortsat god appetit! Og rigtig god sommer til jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.