Svar: Snak om operation med 4 ½ årig

---

Kære søde du

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :) Jeg kan godt forstå, at du bliver urolig og er ked af at begge dine drenge skal opereres. Og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder som om, at situationen stadig er meget ny for jer. Du skriver, at du endnu ikke ved om drengenes operation skal foregå ambulant eller om de skal være en nat på hospitalet - og jeg tolker dette som om, at I endnu ikke har fået nogen papirer tilsendt, og det er helt naturligt, at du derfor lige nu går og gør dig en masse tanker, - for hvad skal der egentlig foregå og hvordan skal du forberede dine drenge...

Du vil normalt få tilsendt et brev fra afdelingen og ofte vil de også sende dig en brochure, hvor du kan læse lidt om hele forløbet. Jeg skal sende dig en brochure, så du kan se hvordan det f.eks. kan foregå.. Kort fortalt vil det dog ofte være sådan, at I bliver henvist til børneafdelingen, hvor I starter med at tale med lægerne om, hvad der skal foregå. Der vil sandsynligvis både være samtale med en børnelæge og en narkoselæge. På operationsdagen skal jeres dreng være fastende, han vil få en seng at ligge i, og han vil få armbånd med navn og fødselsdato på. Han bliver kørt ned til operation - det er forskelligt, hvor langt I kan gå med ham her - og når han vågner, vil han sandsynligvis komme på en opvågningsafdeling, hvor I sandsynligvis kan se ham igen, og derfra bliver han så kørt tilbage til børneafdelingen.

Det vil være rigtig godt, at I taler med jeres dreng om præcis, hvad der skal foregå. Hvorfor han skal opereres - han er dagligt generet af sit lyskebrok, og I skal her forklare ham, at lægerne vil fjerne det, så han ikke længere er generet af det. Og hvis I har modtaget en pjece eller et brev, som beskriver forløbet, så læs det højt for ham og tal med ham om, hvad det I læser betyder. Det er vigtigt, at han ikke føler, at I holder noget skjult for ham, og at han ved hvad der skal foregå. Det er vigtigt, at I er ærlige om, at han skal opereres og ikke blot igennem en undersøgelse :)

Og det vil være rigtig godt, at I taler med ham om det allerede nu og/eller når I får brevet/indkaldelsen ind af døren. Han har allerede været til scanning og ved derfor godt, at der foregår noget - og fantasien kan godt være værre end virkeligheden. Han skal ikke gå og fantasere og blive bange. Det er vigtigt, at I taler om tingene med ham løbende, naturligvis på en måde, som tager hensyn til hans alder, men så han ved, hvad der foregår :)

Det vil også være en rigtig god idé at læse bøger for ham om det at være indlagt. Der findes en bog som hedder "Børneafdelingen - en dag på sygehuset", som med billeder følger 10 forskellige børn og deres besøg på sygehuset. Lige fra man bliver født, til man skal opereres, får taget blodprøver, bliver undersøgt osv. Der er mange børn på sygehuset, som skal mange forskellige ting, og ...

---

---

... at læse en bog højt og tale om billederne, og hvor jeres dreng kan stille spørgsmål i forhold til det han og lillebror skal, og hvor I via billederne kan forklare, hvad der skal ske, kan være en rigtig god idé.

Du kan også med fordel gå ind på HC And (hcand.dk), som er en hjemmeside, som HC Andersens børnehospital i Odense har lavet. Her er der forberedelse til indlæggelse for de 3-7 årige børn, hvor HC And fortælle om undersøgelser, behandlinger og diagnoser. Formålet med siden er netop at forberede barnet og gøre barnet mere tryg ved, hvad der skal ske.

Hvis han spørger om noget, som du ikke ved, så vær ærlig og sig "det ved jeg ikke". Det er meget bedre, at du svarer ærligt, end at du siger noget, som så ikke viser sig at være rigtigt.

Med hensyn til din bekymring om, at han vil vågne op og have ondt, så kan du godt fortælle ham, at han vil få noget smertestillende - men det vil sandsynligvis også stå i pjecen eller papirerne. Og han vil ikke synes, at der er noget galt med ham, hvis du blot sætter ord på, at han skal opereres for at hjælpe ham, så han ikke længere er generet af det lyskebrok han har. Måske kender I andre, som er blevet opereret, og som I kan fortælle om.. måske har du eller far selv gennemgået en operation eller måske prøvet at brække armen eller lignende, hvor I har skulle på sygehuset, og I kan forklare ham om dette og forklare ham, at lægerne er der for at hjælpe, så man har det godt. Hvor stort hans ar bliver tør jeg ikke svare på, men det vil ikke være noget, som han normalt ville behøve at bekymre sig om - heller ikke i fremtiden :) Måske vil han bare synes, at det er lidt sejt...

---

---

Jeg synes også, at I skal fortælle ham, at lillebror skal opereres, så han ved det og er forberedt på dette. Det er vigtigt, at han også løbende kan følge lidt med i denne proces, for han fornemme tydeligt, når der sker noget derhjemme, og han vil også kunne fornemme, at du bliver meget påvirket af det.. Og han er nødt til at vide, hvad det handler om :)

Med hensyn til venflon og anlæggelse af denne, så kan I tale med lægerne om, hvorvidt man vil bruge "trylleplaster" (EMLA), før den skal anlægges. Ellers er både læger og sygeplejersker normalt rigtig gode til at forberede barnet og hjælpe på vej - de lægger mange venflons dagligt :) Du eller far kan være ved siden af, forsøge at berolige og betrygge, og så skal I naturligvis være der efterfølgende, når og hvis jeres dreng har brug for lidt trøst :)

Hvis du fornemmer, at far vil være bedst til at være der, når jeres dreng bliver kørt ned til operation, så er det fint, at det er far, som gør det. Du kan så være der, når jeres dreng vågner op... Og det vil være rigtig godt, hvis I fortæller jeres dreng, hvordan I gør det, så han igen ved, hvad han kan regne med :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Stort knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

---

Viden om børn:

---