Svar: Søskende-samsovning - 2 og 5 år

---

Hej med jer

Tak for jeres brev og alle jeres tanker :)

Jeg synes det lyder som en rigtig god idé, hvis I kan vænne børnene til ikke længere at skulle sove sammen med mor og far - og det at I skal flytte giver mulighed for at få skabt nogle nye rutiner på en naturlig måde - det er sådan det er det nye sted... Derfor skal de nye rutiner og vaner skabes med det samme, når I flytter :)

Jeg kan godt se idéen med, at lade børnene sove sammen, og det synes jeg sagtens, I kan forsøge. Men det afhænger af, hvorvidt storesøster har lyst og synes, det er en god idé. Hun bliver snart 5 år, og derfor er I nødt til at tage lidt hensyn til, hvad hun vil. Hun sover lige nu ret godt, og det vil være synd at ødelægge dette, fordi børnene skal sove sammen - og der vil i det nye hus være mulighed for at børnene kan sove i hvert sit værelse.

Jeg tænker faktisk, at I er nødt til at inddrage hende lidt i den beslutning. I kan, som I selv har tænkt, meget fint tale med hende om, at når I flytter, så skal hun have sit eget værelse og skal sove der om natten. Mor flytter ind i soveværelset, så mor og far sover sammen, og så skal hun enten dele værelse med lillebror, eller de skal have hvert sit værelse. Når jeg siger, at I skal tale med hende om det, så er det ikke, fordi hun nu skal bestemme, hvordan sovearrangementet skal foregå, men jeg tænker, at det er vigtigt at give hende en følelse af medbestemmelse. I bestemmer, at nu sover de voksne sammen, og hun kan fortsat sove på sit eget værelse, som hun er rigtig god til - men hun kan være med til at bestemme om lillebror og hun skal sove sammen eller hver for sig.

Hvis løsningen bliver at børnene sover i hver deres værelse, så kan I næsten fortsætte, som I gør lige nu - mor putter jeres datter, men sover ikke på værelset mere - far putter jeres søn og hjælper ham med at falde i søvn i tremmesengen og må så også hjælpe ham videre i søvnen, hvis han vågner om natten, men som udgangspunkt sover far også i soveværelset om natten fremover.

Hvis løsning bliver, at begge børn fremadrettet skal sove sammen, så vil jeg anbefale, at I forsøger at putte dem nogenlunde samtidig, og at I så skiftes til at sidde hos dem og f.eks. læse godnathistorie højt. De kan begge ligge i hver deres seng og lytte til det, I læser. De kan evt. vælge en bog hver og ligge og lytte til samme historier. Storesøster ...

---

---

... vil måske synes at lillebrors historier er "baby-agtige", og det vil være begrænset, hvor meget han forstår af det storesøster får læst højt - men det betyder ikke noget. I sidder der, læser og de skal ligge ned og lytte, finde roen og falde i søvn:)

Hvis de har brug for, at I bliver på værelset i længere tid end det tager at læse godnathistorie, så vil jeg foreslå jer, at I bruger det jeg kalder stryge-tøj-metoden. Det går ud på, at en af jer stiller jer på værelset - ved døren - det er vigtigt, at de kan se jer, og ikke behøver rejse sig eller stige ud af sengen for at sikre sig, at I er der - og så stiller I jer og stryger tøj eller lægger tøj sammen. Det signalerer, at I har noget kedeligt at lave, når de skal sove - og derfor ikke har mulighed for at blive på værelset eller sidde og holde i hånd. Samtidig signalerer det også, at når de sover, så sker der ikke noget spændende, der er ikke noget, de går glip af, så de kan lige så godt lægge sig til at sove :)

Samtidig med at I står der, så kan de godt kalde på jer eller snakke med jer "moaar?!"... "faaar?!" og I kan svare f.eks. "ja, jeg er lige her, skat", så I beroliger og betrygger. Hvis de rejser sig, sætte sig op, så kan I f.eks. sige "læg dig ned skat, læg dig ned" eller "jeg står lige og stryger, du skal sove nu, nat-nat" eller lignende... så de vænner sig til, at det er okay at ligge i sengen og skulle falde i søvn, uden at I behøver være fysisk tæt ved dem.

---

---

Og stille og roligt kan I så udvide metoden og gå til og fra ved f.eks. at sige "Jeg henter lige en skjorte mere, så kommer jeg tilbage" - og så går I kortvarigt og kommer tilbage med en skjorte i hånden. På den måde vænnes de til, at det er okay, at I går, at I kun er kortvarigt væk og kommer tilbage, som I har lovet. De når ikke at blive utrygge og kede af det.

Og derfra kan I så begynde at være væk i længere tid. F.eks. sige "jeg går lige ud og tømmer opvasker, så kommer jeg igen". Så kan de høre at I går, klirrer med glas og tallerkener og efter lidt tid kommer I ind igen - og måske er de så faldet i søvn der. Der er ikke noget pres omkring det at sove, men trods alt lidt krav om, at det er sengetid - og en gradvis fornemmelse i dem selv om, at det er okay, trygt og dejligt at være i sengen og sove på værelset... :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---