Svar: Mad til en dreng på 10 mdr.
Kære H.l.R.
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt, at jeres dreng begynder at lukke munden for skeen og afviser at blive madet. Det handler ofte ikke om kræsenhed, men om at han gerne vil spise selv, og det er derfor rigtig godt, hvis du kan give ham mad i stykker - og så en gang imellem måske stadig få lov til at supplere med lidt på en ske ved siden af..:)
Han må gerne spise med fingrene, og han må også meget gerne spise med en gaffel. Det er helt okay, at han tilbydes bananpandekager, du kan også lave klatkager af f.eks. havregrød og servere dem med lidt frugtmos (æblemos, pæremos, jordbærmos eller lignende), så han får lidt andet end banan - og stadig får grød, bare i "stegt form"... Du kan også lave fuldkornspandekager, hvor du bruger havregryn og rugmel sammen med hvedemel, for at gøre dem en lille smule sundere, selvom det naturligvis ikke er det samme som at få forskellige typer af grød...
Han må også gerne få hårdkogt æg. Så længe han er under 1 år, anbefales det, at han ikke får blødkogt æg eller omelet, da temperaturen ved tilberedning ikke med sikkerhed kommer over 70 grader. Det er nødvendigt for at dræbe f.eks. Salmonella bakterier. Bruger man pasteuriserede kan man bruge lavere madlavningstemperaturer... Æg kan også bruges i fars, bagværk osv.
Jeg har ikke kunne finde noget anbefalet indtag omkring æg til børn. Tidligere sagde man 1 æg om ugen, men dette skyldes, at man til voksne anbefalede kun at spise 3-4 æg ugentlig, og små børn skulle naturligt tilbydes mindre. Disse anbefalinger har dog ændret sig, fordi man har fundet ud af, at æg ikke er så problematisk i forhold til kolesterol, som man ...
... tidligere troede, og voksne kan derfor godt spise æg dagligt... Det må således være et individuelt skøn, hvor mange æg om ugen du tænker, at du vil tilbyde jeres dreng...
Det lyder rigtig lækkert med grøntsagsmuffins af forskellige slags. Det giver dig mulighed for at variere hans indtag af grøntsager, og du kan også komme f.eks. kylling i dem... jeg ved ikke, om du kan finde en opskrift uden æg, hvis du vil holde hans indtag af æg lidt nede...
Han må også gerne få stykker af brød - boller, eller rugbrød om morgenen. Hjemmebagte boller er ofte et hit, og du kan lave boller af f.eks. havregryn eller grahamsmel, for at gøre dem lidt grovere. Du kan også tilsætte forskellige grøntsager til bollerne - kartofler, gulerødder, spinat osv. kan fint bages ind i brød. Ligesom han naturligvis kan få ost, skinke, pølse.. og han må også gerne blive tilbudt lidt frugt og bær.
Han må faktisk også, med den alder han har nu, gerne få en lille smule tykmælk eller A38 (3.5 %). Det er en god idé at vælge neutrale sødmælksprodukter og så selv tilsætte lidt revet frugt, frugtmos og/eller bær. Du kan også komme rugbrødsdrys på...
Du kan også forsøge med lidt Mini Fras, opblødt i lidt modermælkserstatning. Dem kan han også spise med fingrene... De er udviklet i samarbejde med VIFFOS (Videnscenter for fødevarer og sundhed) og må gerne gives til små børn, som del af en varieret kost. Generelt skal man dog være opmærksom, når man vælger morgenmadsprodukter til børn - de bør ikke indeholde mere end 10 gram sukker pr. 100 gram, og det kan faktisk være svært at finde :)
Jeg håber, at du kan bruge disse idéer lidt videre :)
Rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder







