Annonce

Annonce

Svar: Lange lure med mange opvågninger


25. april 2018

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sao

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at du bruger en del tid på at lulle din datter ind i søvnen om formiddagen, fordi du tænker og fornemmer, at hun har brug for at sove en længere lur der.. Lange lure er også godt, men det lyder faktisk som om, at hun ender med at sove så meget først på dagen, at hun ikke kan sove ret lange lure sidst på dagen og ender med at blive overtræt og rigtigt ked af det.. og det fungerer naturligt ikke rigtig for nogen af jer...

Det er meget svært at lave en fast plan og rytme for så lille et barn, men der er naturligt nogle ting, som du kan forsøge at medtænke... Umiddelbart tænker jeg, at når hun vågner om morgenen og er parat til at starte dagen omkring kl 06, så vil hun sandsynligvis her godt kunne være vågen i måske 1.5 time, før hun skal puttes igen. Hvis hun allerede er parat til at sove efter 30 minutter, så lyder det faktisk som om, at hun måske skal starte dagen lidt senere, altså at hun ikke er parat til at stå så tidligt op...

Jeg vil derfor foreslå dig, at du om morgenen kl. ca. 6, hvor hun vågner og melder sig, prøver at amme hende. Meget gerne ved at du lægger dig i din seng og ammer hende der, fordi du på den måde kan få hende til at sove lidt længere. For hvis hun kan stå en lille smule senere op, så kan hun også blive puttet til sin første lur lidt senere, og så kan du passe det ind med, at storebror skal i børnehave. Det kan få jeres morgener og formiddag til at hænge meget bedre sammen:)

Når det er tid til at putte hende, så vil det være rigtig godt, hvis du kan putte hende direkte i autostolen, så hun ikke skal flyttes, når I kører til institutionen med storebror, eller alternativt putter hende i barnevognen, og I så går til børnehaven, hvis den ligger i en afstand, hvor I kan gå... På den måde sikrer du, at hendes morgenlur ikke bliver afbrudt af at storebror skal afleveres, hun får den søvn, som hun har behov for, og storebror får samtidig mulighed for at få lidt kontakt af mor, som ikke hele tiden skal se til lillesøster og vugge hende... Hun sover imens storebror afleveres i børnehaven.

Resten af dagen skal så forløbe med vågne perioder, hvor du pludrer med hende, leger med hende og øver at ligge på maven osv. ligesom hun naturligt skal skiftes og tilbydes mælk, før hun så skal sove igen - og dermed også perioder, hvor hun sover. Måske har hun brug for at blive ammet af to omgange, så hun ammes både når hun vågner og før hun skal sove. Hun vil også have behov for nogle gange at få en tørstslukker ved brystet og andre gange brug for at spise længere tid, hvor hun får et hovedmåltid - den fleksibilitet skal der være. Og du skal forsøge at skabe en rytme, hvor hun altid får mælk som en fast del af sit putteritual. Det er vigtigt, fordi det hjælper hende med at finde roen, koble fra og overgive sig til søvnen, og det sikrer også, at hun får en lidt længere lur. Når hun har spist lige før hun puttes, så kan hu sove længere, før hun naturligt vågner, fordi hun er sulten igen...

Jeg kan se ud af dit tidligere brev, at der har været lidt udfordringer omkring amning og vægtøgning, og du skal naturligvis her overveje, om hun har brug for at blive suppleret med en flaske - også for at finde roen og sove godt. Ikke kun om aftenen, hvor hun lyder overtræt og ked af det, men måske i løbet af dagen, så mætheden skabes hele dagen igennem, og hun ikke bliver så frustreret og ulykkelig om aftenen...:)

Sammenlagt har hun nok brug for ca. 16 timers søvn i døgnet. Og det betyder, at hvis hun sover fra klokken er ca. 22 til 07 - altså sover ca. 9 timer om natten, så vil hun skulle sove ca. 7 timer samlet i løbet af dagen. Det varierer meget, hvor mange lure hun har behov for. Nogle børn sover meget lange lure og sover derfor færre lure, hvor andre børn har brug for flere lidt kortere lure, for at dagen kan hænge sammen for dem. ...


Annonce

...

Det vil være rigtig godt, hvis du kan hjælpe hende med at sove f.eks. 1.5-2 timer om formiddagen og evt. også et par timer til middag. Måske kan hun også sove mere end det, og kan hun f.eks. sove en lur på 3 timer, må hun gerne det. Men det er helt okay, hvis hun sidst på dagen sover kortere lure, og at de nogle gange ikke varer mere end 45 minutter. Det afhænger helt af, hvor meget hun i øvrigt har sovet, og hvordan hendes søvnbehov bedst bliver dækket. Der er altså ikke noget i vejen med, at hun nogle gange sover en kortere lur, hvis hun på andre tidspunkter sover i længere tid, og da hun lyder til at gå sent i seng lige nu, så kan det godt være, at hun vil have brug for lidt flere korte lure i løbet af dagen - fordi dagen jo bliver meget lang, hvis den varer fra 7-22...

Du skal også være opmærksom på, at jo kortere lure hun tager, jo kortere tid vil hun ofte også kunne være vågen af gangen. Det betyder, at hun nogle gange måske vil vise behov for at blive putte igen efter kun 45 minutter, men andre gange kan der sagtens gå 1.5-2 timer, før hun egentlig er træt og parat til igen at sove...

Du skal prøve at lægge mærke til hendes bevidsthedsstadier. Det er sådan at små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv., det kalder man for hendes bevidsthedsstadier:

Stille årvågenhed: Er der hvor din datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller, at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme, som at hun har behov for at sove.

Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.

Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. Tegnene på døsighed kan man ofte også se lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op fra en lur. Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i, og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode, at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Når hun har været vågen, ligget og kikket (stille årvågenhed) og være aktiv (aktiv årvågenhed) så vil hun begynde at blive urolig, ked af det, søgende - og det er her, at du så skal give hende mælk (amme eller flaske) og putte hende. Hvis det er svært at aflæse hendes signaler, - nogle børn sender ikke tydelige signaler - så må du se på klokken og beslutte, at nu er det tid til at sove og så give hende mælk og putte hende. Og du skal her regne med, at hun skal have mælk (et hovedmåltid) ca 3-3.5 time efter sidste hovedmåltid, tiden målt fra hun startede med at spise sidst...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og jeg vil også anbefale dig meget to af mine bøger "Helens bog om børn og søvn" - hvor du kan læse meget mere om søvnen, bevidsthedsstadier, rutiner osv. Og "Helens bog om dit barns udvikling", hvor du kan læse meget mere om hvordan din datter oplever verden, tendens til at hun bliver overstimuleret og grædende om aftenen osv. og hvad du kan gøre ved det :)

Rigtig meget held og lykke fortsat - og god St. Bededagsferie, når I kommer så langt:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far

Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...

Læs hele brevet og Helens svar


3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mad og søvn - 10 mdr. dreng

Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce