Svar: Lidt hyper dreng på 4 år

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Du fortæller, at din dreng er motorisk urolig. Han har svært ved at sidde stille, og i børnehaven har de nu valgt at give ham en speciel stol, som gør at han sidder mere stille og bedre kan koncentrere sig - det er jo rigtig godt. Det er dejligt, at pædagogerne er opmærksomme på ham og hans behov, og at det de gør faktisk hjælper ham...

Du kunne overveje, om han hjemme ville have glæde af en speciel siddepude. Man kan købe puder, som hjælper børn med at sidde stille, og som gør, at de bedre kan koncentrere sig, når I f.eks. sidder ved middagsbordet, eller hvis du sidder og læser bøger for ham eller lignende. Der findes forskellige typer og modeller til forskellige priser. Du kan f.eks. prøve at se på en "Protac Kuglepude" eller en "Togu Dynair siddepude" - det kunne måske godt hjælpe jer, og du kan evt. tale med pædagogerne om, hvorvidt de vil foreslå det ene eller det andet :)

Derudover så handler det med at høre efter om rigtig mange ting - nogle gange så stopper vores børn med at høre efter, fordi vi taler for meget, sætter alt for mange ord på, giver alt for lange forklaringer. Det kan f.eks. være, hvis du siger, "det er vigtigt, at du holder i hånden, når vi går her ude ved vejen. Du kan godt se, at der kører store biler. Bilerne kører stærkt. Det kan være farligt, hvis man bliver ramt af en bil, så kan man komme på sygehuset... osv. osv."...

Nogle gange så stopper de med at høre efter, fordi vi lyder bebrejdende, kritiserer dem i vores måde at tale på. Det kan f.eks. være hvis vi siger "hvorfor har du ikke taget din madkasse op af tasken? Det har vi jo talt om mange gange, og det ved du jo godt, at du skal.. hvor mange gange skal jeg sige det til dig, hvorfor gør du det ikke bare" osv. osv.

Nogle gange så handler det om, at vi er utydelige, når vi sætter grænser - at vi f.eks. siger "vi skal stoppe med at lege nu". Eller at vi har alt for meget fokus på det, som barnet gør forkert. At du f.eks. siger "du skal sidde stille, når vi spiser", "du må ikke tale med mad i munden", "du skal høre efter, hvad jeg siger"... Sætninger der starter med "du" kan for det første meget hurtigt virke bebrejdende, hvilket ikke er særlig rart og derfor lukker han ørerne. Det kan være meget bedre, at du feks. formulerer dig med et "jeg". Jeg vil gerne have at du...", "jeg forventer at du..", fordi det på den måde blive tydeligt, hvad det er du vil.

For det andet, så kan det også være rigtig godt nogle gange at holde fokus på det, som du gerne vil have ham til og ikke på det, ...

---

---

... som han gør forkert. Så i stedet for at sige "du må ikke gå ud på vejen!", så kan du sige "jeg vil gerne have, at du går på fortovet". Det gør det lettere for ham at følge, det du siger, det du gerne vil have :)

Ofte vil det også hjælpe ham, hvis du kan kommunikere non-verbalt, altså bruge dit kropsprog. Når han ikke hører dig, og du gerne vil have hans kontakt, så kan du røre ved ham. Du kan give ham et lille klem, tage ham i hånden, sætte dig ned på hug og komme i øjenhøjde, være imødekommende i dit kropssprog. Det gør naturligt, at han får lyst til at høre efter hvad du siger, fordi han mærker, at du interesserer dig for ham, og for det I nu skal.

Det er også godt at anerkende det, du oplever hos ham. Når I f.eks. går ind i en butik og han gerne vil røre ved alt, så kan du anerkende dette og lade ham hjælpe med at finde de varer, som I skal købe. Han kan være med til at tage dem ned fra hylden og komme dem i indkøbsvognen. Det vil også få ham til at føle sig særlig, at han har en rolle, hvor han hjælper dig - og det er vigtigt for en 4årig :)

Nogle gange kan det også være rigtig godt, at du bare er stille og venter, på at han er klar. At du lader ham tale, sige nogle lyde, brænder lidt krudt af osv. og forholder dig roligt - er der, lytter til hvad han siger, hvad signaler han sender. Bagefter vil han måske være mere klar til så at høre, hvad det er du vil, lytte til hvad du siger...

---

---

Du nævner, at han om aftenen f.eks. gerne vil fortælle, hvad der sker - og ikke vil lade dig læse. Konflikten opstår her, fordi du har en plan om, at det er dig, der skal læse. I princippet er der jo ikke noget i vejen for, at han kan være den der "læser" og fortæller for dig, og han så bagefter lægger sig til at sove. På den måde kan det at du lytter til hvad han har behov for, nogle gange gøre, at I kan undgå en konflikt. Samtidig lærer han, at man ved at lytte til hinanden måske kan gå på kompromis, at man kan løse tingene fælles, finde andre løsninger...

Det vil han naturligt også kunne bruge i legen med andre børn. Og det er netop også vigtigt læring for ham, at andre børn ikke vil lege, hvis han ikke lytter til dem og nogle gange gør de, som de gerne vil... Det lærer han naturligt hen af vejen, netop ved at lege med andre og ved at du sætter ord på og forklarer ham det, når det er svært :)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den finder du mange flere råd til, hvordan du kan være en tydelig forældre, så din dreng rent faktisk hører, hvad du siger :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---