Brev:
Utryg ved andre end mor og far
Kære Helen.
Vi skriver til dig da vi har udfordringer med vores dejlige datter på 16 måneder. Hun er bange/utryg for andre end min hustru og mig. Det er både andre voksne og børn/babyer.
Til gengæld er hun enormt tryg ved os og søger meget nærvær, og er god til intens øjenkontakt og leg med os. Hun er meget hurtigt opfangede, god til at fordybe sig og udvikler sig godt. Hun er desuden utrolig god til at tale, og forsøger at gentage næsten alle ord vi siger til hende.
Hun er en forsigtig pige, men har omvendt temperament hvis tingene ikke lige går som hun gerne vil. Hun er ikke vild med "vilde" ting som gynge, rutsjebane, vippe mv.
Da hun yngre var hun meget påvirket af uro, støj og mennesker omkring hende, og vi har derfor altid skærmet hende en hel del, og tænkt det nok blev bedre når hun blev ældre. Af denne grund valgte vi også at hjemmepasse hende, da vi ikke følte hun var klar til institution.
Nu er hun blevet ældre og vi oplever ikke længere problemer med situationer med meget støj og mange mennesker (f.eks. ture i supermarked, restaurantbesøg mv.)
Desværre er hun stadig meget utryg når voksne og andre børn henvender sig til hende, eller kommer for tæt på hende. Nu hvor hun har en alder hvor hun kan gå og kravle rundt, kommer hendes "angst" meget tydeligt til udtryk, da hun stort set ikke vil være væk fra os når vi har gæster/er på besøg mv.
Der hvor vi altså oplever udfordringer er, når andre henvender sig til hende eller kommer tæt på - her kan et besøg i vores hjem være nok til at hun bliver irritabel, og måske begynder at græde, selvom hun er i vores arme.
Ved gæsters ankomst, eller hvis vi er ude, knuger hun sig fast i vores favn og ofte græder hun - vi kan hurtigt trøste hende, men kan mærke at hun er "på vagt" og utryg, og ofte kommer gråden igen lidt senere. Helt galt er det næsten altid hvis gæster henvender sig direkte til hende eller laver en hurtig bevægelse.
Vi ser mine forældre meget (minimum en gang i ugen), men dem er hun alligevel utryg ved, og ved hvert besøg knuger hun sig typisk fast til os og græder ofte. Nogle gange er hun dog "blødt" op under besøget og vil gerne smile/snakke ...
... til dem på afstand, og andre gange har hun smilet til dem når de kom. På trods heraf kommer utrygheden dog altid før eller siden under hvert besøg.
Et andet eksempel er at hun f.eks. ikke kunne undersøges af lægen ved 1 års undersøgelsen fordi hun blev så ulykkelig over at lægen kom tæt på. Hun kan derfor heller ikke holdes af andre end os.
Vi forsøger at tage hende med ud hvor der er andre børn og mennesker - legestue og legepladser mv. Her vil hun gerne lege på egen hånd og kravle/gå væk fra os, men igen hvis nogen kommer tæt på hende så bliver hun oftest utryg/ked af det.
Vi har forsøgt ikke at presse hende men stille og roligt "vænne" hende til andre. Vi anerkender hendes følelser og siger vi godt kan forså hun bliver forskrækket/utryg, og siger at der ikke er noget at være bange for. Vi lader hende sidde hos os og først kravle væk når hun selv viser lyst. Ofte viser hun ikke lyst hvis folk er tæt på - eller også bevæger hun sig lidt væk, og bliver så utryg og vil op igen. Vi forsøger også at fortælle hende hvad der skal ske, og sammen med hende rykke tættere på andre.
Af samme grund er hun aldrig blevet passet, udover en enkelt gang hvor min mor passede hende ved at rulle hende i barnevognen, hvilket gik fint, men nok kun fordi det var i barnevognen.
Vi er bekymrede - særligt fordi det har varet hele hendes liv og fordi det altså også gælder mine forældre som hun ellers ser ofte.
Der er ingen problemer med at have hende i barnevogn hvor der er andre mennesker omkring hende, eller at have hende med på restaurant mv. hvor der sidder folk tæt på os.
Hun reagerer også meget overfor lyde hjemme, f.eks. hvis man kan høre folk gå i opgangen eller det at det ringer på døren. Omvendt er hun ikke bange for høje lyde udenfor hjemmet så som motorcykler mv., eller høje lyde på f.eks. biblioteket.
Vi har ikke villet presse hende til kontakt hun ikke har lyst til, men ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre for at komme videre.
Bør vi være bekymrede?
Hvad foreslår du vi gør/ikke gør?
Bør vi lade andre passe hende?
Og er det bedst at starte institution eller bør vi vente?
Med venlig hilsen
Den bekymrede far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.