Brev:

Utryg ved andre end mor og far

Kære Helen.

Vi skriver til dig da vi har udfordringer med vores dejlige datter på 16 måneder. Hun er bange/utryg for andre end min hustru og mig. Det er både andre voksne og børn/babyer.

Til gengæld er hun enormt tryg ved os og søger meget nærvær, og er god til intens øjenkontakt og leg med os. Hun er meget hurtigt opfangede, god til at fordybe sig og udvikler sig godt. Hun er desuden utrolig god til at tale, og forsøger at gentage næsten alle ord vi siger til hende.

Hun er en forsigtig pige, men har omvendt temperament hvis tingene ikke lige går som hun gerne vil. Hun er ikke vild med "vilde" ting som gynge, rutsjebane, vippe mv.

Da hun yngre var hun meget påvirket af uro, støj og mennesker omkring hende, og vi har derfor altid skærmet hende en hel del, og tænkt det nok blev bedre når hun blev ældre. Af denne grund valgte vi også at hjemmepasse hende, da vi ikke følte hun var klar til institution.

Nu er hun blevet ældre og vi oplever ikke længere problemer med situationer med meget støj og mange mennesker (f.eks. ture i supermarked, restaurantbesøg mv.)

Desværre er hun stadig meget utryg når voksne og andre børn henvender sig til hende, eller kommer for tæt på hende. Nu hvor hun har en alder hvor hun kan gå og kravle rundt, kommer hendes "angst" meget tydeligt til udtryk, da hun stort set ikke vil være væk fra os når vi har gæster/er på besøg mv.

Der hvor vi altså oplever udfordringer er, når andre henvender sig til hende eller kommer tæt på - her kan et besøg i vores hjem være nok til at hun bliver irritabel, og måske begynder at græde, selvom hun er i vores arme.

Ved gæsters ankomst, eller hvis vi er ude, knuger hun sig fast i vores favn og ofte græder hun - vi kan hurtigt trøste hende, men kan mærke at hun er "på vagt" og utryg, og ofte kommer gråden igen lidt senere. Helt galt er det næsten altid hvis gæster henvender sig direkte til hende eller laver en hurtig bevægelse.

Vi ser mine forældre meget (minimum en gang i ugen), men dem er hun alligevel utryg ved, og ved hvert besøg knuger hun sig typisk fast til os og græder ofte. Nogle gange er hun dog "blødt" op under besøget og vil gerne smile/snakke ...

... til dem på afstand, og andre gange har hun smilet til dem når de kom. På trods heraf kommer utrygheden dog altid før eller siden under hvert besøg.

Et andet eksempel er at hun f.eks. ikke kunne undersøges af lægen ved 1 års undersøgelsen fordi hun blev så ulykkelig over at lægen kom tæt på. Hun kan derfor heller ikke holdes af andre end os.

Vi forsøger at tage hende med ud hvor der er andre børn og mennesker - legestue og legepladser mv. Her vil hun gerne lege på egen hånd og kravle/gå væk fra os, men igen hvis nogen kommer tæt på hende så bliver hun oftest utryg/ked af det.

Vi har forsøgt ikke at presse hende men stille og roligt "vænne" hende til andre. Vi anerkender hendes følelser og siger vi godt kan forså hun bliver forskrækket/utryg, og siger at der ikke er noget at være bange for. Vi lader hende sidde hos os og først kravle væk når hun selv viser lyst. Ofte viser hun ikke lyst hvis folk er tæt på - eller også bevæger hun sig lidt væk, og bliver så utryg og vil op igen. Vi forsøger også at fortælle hende hvad der skal ske, og sammen med hende rykke tættere på andre.

Af samme grund er hun aldrig blevet passet, udover en enkelt gang hvor min mor passede hende ved at rulle hende i barnevognen, hvilket gik fint, men nok kun fordi det var i barnevognen.

Vi er bekymrede - særligt fordi det har varet hele hendes liv og fordi det altså også gælder mine forældre som hun ellers ser ofte.

Der er ingen problemer med at have hende i barnevogn hvor der er andre mennesker omkring hende, eller at have hende med på restaurant mv. hvor der sidder folk tæt på os.

Hun reagerer også meget overfor lyde hjemme, f.eks. hvis man kan høre folk gå i opgangen eller det at det ringer på døren. Omvendt er hun ikke bange for høje lyde udenfor hjemmet så som motorcykler mv., eller høje lyde på f.eks. biblioteket.

Vi har ikke villet presse hende til kontakt hun ikke har lyst til, men ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre for at komme videre.

Bør vi være bekymrede?

Hvad foreslår du vi gør/ikke gør?

Bør vi lade andre passe hende?

Og er det bedst at starte institution eller bør vi vente?

Med venlig hilsen
Den bekymrede far

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar

12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar

6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar

30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Uro ved aftenputning - 13 mdr.

Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: