Svar: Udfordringer med amning ved 3,5 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og stort tillykke med at I har fået en lillebror - og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen :)
Det lyder hårdt - det du fortæller. Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært og jeg tænker, at du er nødt til at mærke efter, hvad der er vigtigst for dig og for at hverdagen hos jer kan fungere. Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind på din mælkeproduktion nu, og det er meget prisværdigt, at du både ammer, malker ud og stimulerer med brystpumpe og derudover giver flaske med udmalet mælk og mme, men det tager jo utroligt meget af din tid og dit overskud...
Det lyder som om, at du umiddelbart gør det rigtige - du ammer fra et bryst af gangen, hjælper din dreng med at spise effektivt og få tømt brystet godt, og så tilbyder du ham toppen fra modsatte side, før du putter ham og han kan her selv tage det, som han har behov for. Næste gang du ammer, så starter du der, hvor han har taget toppen sidst, hjælper ham med at spise i bund og tilbyder så modsatte side, før han atter puttes. Når du ammer på denne måde, så sikrer du, at han får alle de vigtige dele af mælken, og du sikrer samtidig, at han får stimuleret begge bryster hyppigt - og det er netop hyppigheden der øger din mælkemængde...
Ud over dette, så har du nu også et par dage malket ud og stimuleret yderligere med en brystpumpe - og som jeg læser dit bryst, så oplever du ikke umiddelbart nogen stor ændring ved dette. Du oplever, at din mælkemængde er større først på dagen, men det plejer den naturligt at være, og sidst på dagen bliver din dreng stadig grædende ved brystet, og du fortæller, at han ofte kan tage 130-150 ml mælk af flaske, efter at han har spist fra begge dine bryster...
Hans udregnede behov er ca. 150 ml pr kg med den alder han har. Da han vejer ca 7.5 kg, så betyder det, at han i døgnet har behov for ca. 1125 ml i døgnet. Hvis vil fordeler dette over 8 måltider i døgnet, hvilket svarer til at han spiser ca. hver 3 time, så skal han spise 140 ml til hvert måltid. Og det er faktisk dette du fortæller, at han spiser af en flaske... Hvis han trives med 6-7 måltider i døgnet, vil han skulle have mellem 160-190 ml i hver flaske...
Du skriver, at du har talt med både ammevejleder og sundhedsplejerske. Og jeg går ud fra, at de har set, hvordan han dier og også tjekket, at han ikke har problemer med f.eks. kort tungebånd og derfor har svært ved at arbejde tilstrækkeligt ved brystet. Som jeg læser dit brev, så er det jo lykkedes for dig at malke en ret stor mængde mælk ud til ham efter han har spist, og det lyder derfor ikke som om, at du mangler mælk, men snarere som om, at han har svært ved at få det ud...
Du nævner, at du nogle gange spænder, og at du her godt kan mærke, at det påvirker din mælk og nedløbsrefleks, og jeg vil derfor lige nævne, at man godt kan få en Syntocinon næsespray, som kan sætte gang i nedløbsrefleksen. Det er kunstigt fremstillet oxytocin (hormon). Den udskrives af lægen på recept. Og du skal tage et pust i hvert næsebor lige før du lægger ham til brystet - hvis du har mælk til ham, så vil mælken begynde at løbe, så han ikke skal arbejde så meget for det. Den hjælper ikke på hans sutteteknik, men får mælkekirtlerne til at trække sig sammen, så mælken kommer ud i mælkegangene og nedløbet starter... Det er derfor en forudsætning, at du har mælk - men det lyder det som sagt som om, at du har, når du kan malke ud til ham...
Med både amning og udmalkning over nogle dage, så burde du opleve, at din mælkeproduktion var øget. Hvis du stadig ikke mærker nogen ændring, så tænker jeg, at du skal overveje, om du vil stoppe med at malke ud. Du kan stadig amme ham, du kan stadig starte med at lægge ham til brystet og lade ham få din mælk og nærheden sammen med dig. Det er praktisk, hvis I er nogen steder eller i løbet af natten. Og så kan du supplere med en flaske, som han viser behov for. Så du på den måde får ham fyldt lidt ekstra op.
Der er naturligvis en vis risiko for, at han vil foretrække flasken mere og mere. Det er som du selv er inde på betydeligt lettere at spise af en flaske end af brystet og jo mere flaske du giver, jo mindre vil din egen mælkeproduktion også blive nedsat. Hvis du gerne vil bibeholde amningen så ...
... længe som muligt, så er det derfor godt, hvis du kan starte med at lægge ham til brystet, fordi det er med til at sikre, at du stadig producerer mælk til ham. Går du ind og erstatter en amning med flaske, så vil din krop tro, at han ikke længere har behov for mælken og så nedsættes din mælkeproduktion noget hurtigere.
Du har naturligvis ret i, at du med en flaske godt kan komme til at give ham for meget, fordi mælken flyder lettere til ham. Men det er ikke for meget, hvis han spiser under 200 ml jf. ovenstående udregning.. så lyder det faktisk som et reelt behov. Derudover skal du naturligvis være opmærksom på, at han spiser hurtigere af en flaske, så børn der får flaske kan godt have et øget suttebehov. Nogle gange når han efter et flaskemåltid virker søgende, kan det derfor være en idé at tilbyde ham en sut.. Når det så er sagt, så skal han jo også have lov til at sutte/die hos dig, når han viser behov, fordi det igen er med til at stimulere din mælkeproduktion, og da du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon, så er det netop godt at amme ham om natten...
Modermælkserstatning vil ofte mætte lidt mere end modermælk. Og derfor oplever mange, at når børn får flaske, så sover de lidt længere søvnstræk og spiser lidt færre måltider i døgnet, end hvis børn ammes. Derfor har mange glæde af at tilbyde en flaske sen aften, fordi det kan være med til at mætte barnet lidt ekstra først på natten og dermed også være med til at give mor lidt sammenhængende søvn. Du kan derfor godt sen aften prøve at lægge ham til brystet, amme ham sm han viser behov for og så supplere med mme på en flaske for at se om det kan give jer lidt roligere start på natten. Du kan også lade far give flasken om aftenen, så du kan komme lidt tidligere i seng :)
Med hensyn til start med skemad, så er det vigtigt, at du ikke starter for tidligt. Han skal være mindst 4 måneder (17 uger) før du starter, og i første omgang vil det være bedst, at du forsøger at øge hans indtag af mælk. Hvis dette så ikke viser sig at være tilstrækkeligt, så kan du starter med lidt smagsprøver på grød i 4 måneders alderen. Ud over alderen, så er der også andre faktorer som spiller ind, når du skal vurdere, om han er klar til lidt skemad. Det er f.eks. vigtigt, at han kan holde hovedet selv, og drejer hovedet bevidst efter maden, du viser ham, eller mad som du selv spiser, imens du sidder med ham på skødet. Når du giver ham d-dråber på en ske, så skal han tage imod dem og åbne munden bevidst. Du vil ofte også opleve, at han begynder at savle mere, som tegn på, at der sker nogle enzymændringer i spyttet. Og det er også vigtigt, at hans mave fungerer fint... At være parat til skemad betyder at han skal være både mentalt og fysiologisk parat til andet en mælk :)
En rytme for et barn på 3-4 måneder kan se således ud:
Tidlig morgen: Ammes/flaske og sover lidt videre - tilbydes ofte lidt ekstra mælk, når dagen begynder
Vågner, er aktiv, leger, pludrer, bruger sig selv motorisk og mentalt
Formiddag: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: I 3 måneders alderen tilbydes barnet mælk efter behov - og tidligst fra 4 måneders alderen kan man så tilbyde lidt smagsprøver på lidt grød og vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes/flaske efter behov
Sover dagens 3. lur som ofte er en powernap - alt efter hvor lang middagsluren er, kan han godt have behov for mælk både når han vågner og igen før han puttes til 3. lur.
Aften: Ammes/flaske efter behov. Mange børn vil i 3-4 måneders alderen have en rytme, hvor de har en længere vågenperiode om aftenen og hvor de spiser meget hyppigt. Og mælk indgår naturligt også i putteritualet.
Sen aften: Ammes/flaske - det der også kaldes et drømmemåltid
Midt nat: Ammes/flaske og sover videre
Som du kan se, så indgår der stadig mange mælkemåltider i denne dagsplan og altid mælk før hver lur. Der er tre lure i løbet af dagen, som du også sikrer hos jer :)
Jeg vil anbefale dig meget to af mine bøger "Helens bog om Amning & Flaske" og "Helens bog om Børn & Mad". Måske har du min bog om mad liggende fra du fik storebror...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie igen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.