Annonce

Annonce

Brev:

Amning, morglad og lille ny på vej


3. april 2018

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Amning, morglad og lille ny på vej

Kæreste Helen,

Så er det blevet tid til at spørge dig til råds igen. Du har før hjulet mig og min familie så godt på vej, så håber på at du kan hjælpe mig endnu en gang. Vil prøve at gøre det kort.

Har Ella på halvandet, skøn og energisk, viljefast og MEGET morglad. Vi har opdraget uden skæld ud og tvang, men øver os samtidig i at være tydelige voksne. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal håndtere min datters morglade adfærd. Jeg har forsøgt at trække mig imens jeg er i huset, så hun ikke kan se mig. Men så kalder hun på mig. Det er kun mig, der kan give hende tøj på, sidde med hende, lege med hende (når jeg vel og mærke er her - hvilket jeg jo ofte er, da jeg hjemmepasser hende).

Nu har jeg desværre fået konstateret stress hos lægen og har fået af vide, at jeg med de symptomer jeg har, skal tage det alvorligt og ændre ting i min hverdag med det samme, for at få det bedre. Jeg forsøger derfor at trække mig mere i perioder, for at slappe af, men det er umuligt for mig. Hun kalder konstant på mig og det skærer mig så dybt i hjertet, at jeg altid ender med at gå ned til hende og trøste hende og forklare, at jeg bare lige var i bad, skulle sove eller andet. Det er svært for mig at tage væk en her eller halv dag, da jeg ikke trives med cafeer, mange mennesker og at være offentlig, når jeg egentlig bare har brug for lange lure, varmt bad og mig-selv-tid. Kan når vejret tillader det gå ture eller være i min have (hvilket jeg glæder mig meget til).

Hun har altid været meget sammen med sin far, da vi det første år af hendes liv havde fælles barsel med hende. Han er stadig en kæmpe del af hendes hverdag, men alligevel er det ikke muligt for ham at træde til, trøste eller andet. Hun bliver ved indtil jeg kommer. Tror max jeg har holdt ud i et kvarter, men så bliver det for voldsomt og for smertefuldt for mig (og måske også for hende). Det er heller ikke længere muligt for min kæreste at putte hende om aftenen - det skal nu være mig og det hænger ikke sammen med dét at skulle være mere bevidst om mig selv og mine behov for at slappe af mentalt og fysisk.

Derudover har jeg lige fundet ud af for få dage af siden, at vi helt uventet venter endnu et barn til november. Det er ikke planlagt, men vi er selvfølgelig glade alligevel. Det betyder dog, at jeg pludselig får brug for at fremskynde beslutninger og handlinger ift Ella. Såsom at stoppe amningen. Lige nu ammer jeg hende aften inden sovetid, nat kl. 4ish og igen morgen kl. 6. Jeg er dog ret træt af det og kan mærke det er vigtigt med en god pause nu inden jeg skal til at amme næste barn. Desuden har jeg fået ømme brystvorter og det er derfor smertefuldt for mig at amme. Tænker også at det måske er med til at forstærke mor-afhængigheden, at jeg stadig ammer hende. Har fortsat med det, fordi hun simpelthen elsker det, ikke bruger sut, ...


Annonce

... aldrig har taget flaske og først for ca. 2 mdr. siden har taget en puttekanin til sig. Men nu vil jeg gerne stoppe - hurtigst muligt, men uden at det bliver for brat for Ella.

Desuden er min kæreste og jeg uenige om, hvordan vi klarer sovesituationen i denne periode, hvor hun er ekstra morglad og græder voldsomt i mit fravær. Jeg tror måske hun kan mærke jeg er gravid, men ved ikke om det er min fantasi, der løber af med mig? Jeg har ikke følt det var rigtigt at lade hende "græde sig i søvn", men samtidig har jeg ikke noget godt alternativ. Er heller ikke interesseret i, at hun kører rundt med os og at vi bliver meget utydelige forældre. Her til aften har hun siddet og set tegnefilm og er først blevet puttet to timer senere end normalt, fordi hun græd så voldsomt ved putning på trods af træthed og derfor ikke kunne puttes - heller ikke da jeg kom op til hende. Min kæreste bliver meget frustreret, når jeg overtager, men jeg ved ikke hvordan jeg skal bakke op om ham uden selv at gå helt i stykker og føle at det er stik modsat af, hvad der er godt for hende, når hun græder så meget. Men ved ikke om vi må tage kampen i en lille uge? Skal jeg overlade putningen helt til min kæreste? Og så må han sidde hos hende (imens hun græder sig i søvn)? Vi er nødt til snart at få noget stabilitet - det med at putte hende har altid været et problem og hun har endnu ikke sovet ude hos bedsteforældre (som hun elsker), da det endnu ikke har lykkedes dem at putte hende hjemme i vores hus, i hendes egen seng.

I det hele taget trænger jeg til, at min elskede datter og jeg adskiller os mere fra hinanden. Jeg ønsker at hun bliver mindre afhængig af mig, søger andre og i lige så høj grad vil være hos sin far. Det er drømmescenariet. Derudover SKAL jeg have styr på min stress, have mulighed for at hvile og passe på babyen i maven, stoppe amningen og skabe de bedste betingelser for en "fredelig" familieforøgelse. Jeg har mange ressourcer mht bedsteforældre. Jeg har tre sæt, der utrolig gerne vil passe hende - også med overnatning. Både min mor og min fars kone har tilbudt at tage 5 nætter i streg her hos os, hvor de overtager potningen helt. Men indtil videre har vi ikke følt, at det har været en mulighed at hun har sovet ude eller at andre har puttet hende, da Ella er så afhængige af os og faste rammer om aftenen/natten (også pga amning). Og fordi vi næsten kun har dårlige erfaringer fra de gange vi har prøvet. Men er hun gammel nok og robust nok nu til at kunne håndtere presset fra at prøve nye og ukendte ting? Tempoet hendes søvnvaner og muligheder ift søvn udvikler sig i, er simpelthen for langsomt. For mange delskridt og stadig så langt fra at hun kan overnatte ude.

Håber sådan du kan hjælpe og at det giver nogenlunde mening med alt det jeg har skrevet.

Mange venlige hilsner

En meget bekymret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.

Lur og temperament udfordringer

Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...

Læs hele brevet og Helens svar


10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Kontakt til fremmede

Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce