Svar: 5 måneder og urolig søvn
Kære svimle mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og hans motoriske urolige søvn:)
Der er ingen tvivl om, at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med jeres dreng. Han er nu blevet 5 måneder, og han bruger naturligt sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt. Han øver sig i at trille, drejer om sin egen akse, griber bevidst ud efter ting, støtter på sine ben osv. Og han får sig naturligt lagt i stillinger, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra. Han oplever også verden større og mere bevidst. Han skelner tydeligt mellem, om han er hjemme eller ude, i favn hos dig eller en fremmede. Og alt dette er naturligt med til at påvirke hans søvn og gøre, at han sover uroligt.
Samtidig så ændrer han søvn sig også, så den nu indeholder flere søvnstadier og i sammensætning begynder at minde mere og mere om din egen søvn - og det betyder, at han kan have svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Et sted mellem 20-40 minutter efter, at han er faldet i søvn, kan han derfor godt have tendens til at ville vågne op, kan ligge og virre med hovedet, måske virke lidt søgende. Han drømmer også meget, for alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes, når han sover, så han kan sagtens ligge og sige lyde, både pludre og smågræde og klynke - alt sammen imens han sover. Når han drømmer kan han godt ligge og kaste hovedet fra side til side eller ligge og slå ud med armene - og nogle gange får han derfor vækket sig selv - og har brug for din hjælp til at finde fysisk ro og komme videre i søvnen, netop fordi han ikke er parat til at vågne - men det er skiftet fra et søvnstadie til et andet, som er svært.
Det er derfor rigtig godt, at du forsøger at hjælpe ham ved at holde hans hænder samlet eller lægger din berolignede hånd eller arm på hans krop. Det kan også være en god idé at putte ham i soveposen og jeg kan se ud af dit brev, at I har en voksipose. Det er super fint, soveposen svøber sig om ham og hjælper ham med at holde fysisk sammen på sig selv og føle sig tryg, så du derfor ikke behøver stå ved ham og ikke behøver hjælpe ham, når han går fra et søvnstadie til et andet - så det er posen og ikke dine hænder, der giver ham fysisk ro :)
Han må gerne blive puttet i en sovepose selvom han sover indenfor, så I også bruger den i hans bedside eller tremmeseng og ikke kun i barnevognen. I skal blot sikre jer, at han ikke får det for varmt, så hans tøj skal tilpasses dette, ligesom I skal sikre jer, at der ikke er for varmt i soveværelset....
Derudover så lyder det som om, at I måske begynder at kunne arbejde på lidt mere fast rytme og i løbet af de næste 3 uger vil han sandsynligvis skulle begynde med lidt skemad. Det vil derfor være en rigtig god idé, at du forsøger at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner sammen med vand af kop og så tilbydes brystet, før han bliver puttet til hver lur. På den måde skaber du plads i maven til begge dele og sikrer ham samtidig muligheden for at koble fra og finde roen og overgive sig til søvnen netop ved at lade brystet indgå som en fast del af hans putteritual.
I forhold til de tidspunkter du nævner, så kan en dagsplan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre og dagen starter så stille og ...
... roligt.
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grød og vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16: Ammes
Puttes til en powernap - dagens 3. lur er ofte en meget kort lur
Aften 18: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos og vand af kop. Dette måltid introduceres dog først, når grøden fungere til frokost. Indtil da ammer du om aftenen efter behov.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet kan naturligvis igen variere efter hvor lang hans 3. lur er og hvor sent den ligger
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre
Midt nat 03: Ammes og sover videre
Når han ligger og klynker tidlig morgen, smågræder halvt sovende, så vil det være rigtig godt, at du forsøger at amme ham og på den måde lader ham vågne op stille og roligt. Det betyder, at I måske vil stå op omkring kl 6.30-07 og altså betydeligt tidligere end I plejer, hvor I ofte sover til klokken er 09... Men det lyder for mig som om, at hans rytme nu er ved at være sådan, at han starter dagen før - og det er helt okay og naturligt for hans alder. Når han bliver 6 måneder, vil det være rigtig godt at introducere en morgengrød og den kan han så blive tilbudt omkring kl 07.30 alt efter hvornår hans stå op tidspunkt viser sig at være.
Når han vågner og klynker tidlig morgen, så er det sandsynligvis fordi han her vågner direkte af den dybe søvn og netop ved at amme ham, så kan du få ham til at sove en lille smule længere, og når du så begynder at småpludre lidt med ham, tager ham op og lægger ham på puslepuden osv. som du skriver så hjælper du ham til både at komme lidt længere i søvnstadie og samtidig finde ud af, at det så er okay at vågne stille og roligt op.
Du kan naturligvis også lade far tage over om aftenen, som det lyder som om, at I også har forsøgt - det kan være en god prioritering, hvis du på grund af søvnunderskud går og bliver svimmel og får det fysisk dårligt! Det kan så være nødvendigt, at far tilbyder jeres dreng en flaske, - enten sen aften eller når han vågner i løbet af natten. Det vil sige, at du kan vælge at amme ham sen aften og derefter gå i seng og lade far tage over, eller du kan vælge at gå tidligt i seng og så lade far give flaske sen aften, så du får flere sammenhængende nattetimer.... Du/I skal naturligvis være klar over, at jo mere flaske I tilbyder jeres dreng jo større risiko er der for at amningen stopper - men som sagt skal hverdagen også hænge sammen for dig og især for dig, som lyder til at være ret påvirket af manglende og afbrudt søvn :)
Der er altså ingen tvivl om at alder og udvikling nok spiller ind hos jer, og at tiden derfor arbejder lidt for jer. Når det er sagt, så er det dog rigtig godt, hvis du kan indføre små faste, genkendelige og dermed trygge rutiner og stadig lade mælk indgå som en fast del af putteritualet. Og det er rigtig godt, at I holder fast i lurene i barnevognen om dagen, - det er rigtig dejligt, at han nu er begyndt at sove bedre om dagen :)
Du kan læse meget mere om start på skemad, finde opskrifter osv. i min bog "Helens bog om børn og mad". :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn
Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"








