Annonce

Annonce

Brev:

5 måneder og urolig søvn


30. marts 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

5 måneder og urolig søvn

Hej Helen

Min dejlige søn er lige præcis 5 mdr. De første 2-3 mdr af sit liv blev han vugget i søvn og sov ca. kl 23, spiste ca. 2 gange i løbet af natten, altså ca. hver 3. time, og jeg kunne som regel få ham til at tage en morgenlur med mig i sengen, så vi stod op ca. kl 9 og var friske og veludhvilede. Sådan er det ikke længere.

De sidste 1-2 mdr har han simpelthen sovet så uroligt. Han er begyndt at falde i søvn af sig selv mellem kl 19 og 21, hvilket jeg selvfølgelig er taknemmelig for, da det naturligvis er dejligt ikke at skulle vugge en skrigende baby i søvn. Men når han er ved at falde i søvn, så basker ham simpelthen så voldsomt med hovedet fra side til side. Samtidig kører hænderne sommetider rundt oppe i hovedet på ham og slår sutten ud, så jeg sommetider er nødt til at lægge en arm tværs hen over ham, så hans arme på den måde er forhindrede i at komme op til ansigtet, og han samtidig får trygheden af en arm på brystet. Men hovedet basker stadig fra side til side. Og den her urolige indsovningsproces, før han rammer den dybe søvn, kan vare alt mellem 5 min og 1 time.

Fordi han sover så uroligt og da jeg naturligvis vågner af at han ligger og basker rundt, får jeg så usammenhængende søvn at jeg går rundt og er svimmel hele tiden. Før i tiden ammede jeg hver gang han vågnede, vist mest fordi det var nemt. Men det har jeg fået lavet om på, så han ammer kun 2, max 3 gange mellem ca. kl 22, hvor han får en nattetår, til han vågner kl lidt over 6. Således er det altså ikke antallet af amningen om natten, der er problemet længere, men hans urolige søvn. Hvad kan det skyldes? Bliver det ved? Kan jeg gøre noget for at ændre det?

Vi har prøvet at far sover ved siden af ham, og det fungerer okay - hvis far altså hører ham, når han har brug for en hånd i søvnen. Hvilket ofte ikke sker, og så vågner jeg og må vække far, og så er vi lige vidt ;-) men jeg slipper for at vågne ved at kunne “mærke” hans bevægelser, når han sover ovre hos far. Her skal det ...


Annonce

... siges, at han falder i søvn i egen seng (bedside crib), og fortsætter som regel natten i sengen hos os efter han har ammet første gang.

Når han så vågner mellem kl 6 og 7, er det som regel ved at ligge og baske rundt i 15-20 min før han reelt vågner - og selv her vågner han ikke helt op, men ligger i stedet og græder, og man kan ikke få ham ud af gråden før man tager ham ud på puslebordet. Det er altså som om at han ikke rigtig vågner op, men bare ligger og græder i søvne. Det gjorde han ikke før i tiden. Der vågnede han bare stille og roligt, når han vågnede. Hvorfor “græder” han sig selv vågen? Og kan jeg gøre noget for at lave om på det og hjælpe ham til at vågne normalt?

Om dagen sover han i barnevognen, gerne et par timer ad gangen, 2-3 gange, og det er selvfølgelig dejligt. Og så skulle man jo tænke, at så kan jeg vel bare sove, når han sover. Men desværre sover han ikke et par timer i streg. Hvis jeg er heldig, og får lagt ham ud på det rigtige tidspunkt (hvilket jeg stadig ikke har gennemskuet hvornår er), sover han 45-60 min uden at vågne, men oftere sover han kun 30 min før han vågner første gang, og jeg skal ud og give ham sutten. Han kan ikke finde ind i søvnen af sig selv igen, men ligger og græder hvis man ikke ruller med barnevognen indtil han er faldet i søvn igen. Hvis man stopper for tidligt, basker han også her fra side til side med hovedet, og vågner og begynder at græde. Armene er heldigvis “fanget” nede i Voksien. På en god dag skal jeg kun ud og rulle ham 2-3 gange i løbet af en lur på et par timer, men oftere 6-7 gange. Kan jeg gøre noget for at lære ham til at kunne finde søvnen af sig selv, i stedet for at jeg skal rulle ham i søvn igen hver gang han vågner?

Så, kære Helen - er mit søvnunderskud og min svimmelhed kommet for at blive, er det bare en periode eller kan jeg hjælpe min søn til at sove bedre? Og kan jeg hjælpe ham til en mere sammenhængende søvn om dagen, så jeg måske selv kunne indhente lidt her?

Kærlig hilsen
Den svimle mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Spiser min datter nok?

Hej Helen Jeg har en datter, der er født den 22. september 2023, så hun er 5...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Kold modermælkserstatning

Hej Helen Bare et kort spørgsmål fra mig denne gang. Min lille pige er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce