Annonce

Annonce

Svar: Svær at putte - knap 6 mdr.


13. marts 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ditte

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter - og dejligt, at du selv har fået lyst til at skrive til mig - velkommen til :)

Der er som jeg ser det, flere ting som spiller ind hos jer. Det ene er, at jeg tænker, at jeres datter begynder at have brug for lidt mere mad. Altså at hun nu skal tilbydes flere måltider dagen igennem - ikke større mængder, men hyppigere måltider.

Det andet er, at det vil være rigtig godt, hvis du nu kan forsøge at komme væk fra at amme din datter, når hun vågner af en lur. Her skal du i stedet tilbyde hende skemad og vand af kop, og så vil det være rigtig godt, hvis du ammer hende, før hun så skal sove næste lur. På den måde sikrer du god plads i maven til både skemad og mælk, og samtidig vil brystet hjælpe hende med at koble fra, finde roen og falde i søvn.

Derudover så lyder det rigtig fint, at hun nu begynder at kunne springe powernappen over om eftermiddagen, hvis hun har sovet to længere lure - og at hun naturligt stadig kan have behov for en 3. lur, hvis hun ikke sover så lang en formiddagslur eller middagslur. Det er helt naturligt, at I lige nu er i en overgang mellem, at hun behøver 3 lure og kan nøjes med 2 lure dagligt. Den fleksiblitet vil naturligt skulle være der - og det kan naturligt også spille ind på, hvornår hun så er putteklar om aftenen.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre og skal ikke længere ammes, når I står op, i stedet starter dagen nu med morgengrød.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur måske ca kl 9.30...

Frokost 11.30-12: Tilbydes grøntsagsmos og i 6 måneders alderen begyndes med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 14 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren har været.

Eftermiddag 16.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden og vand af kop. Og ammes ofte også stadig om eftermiddagen.

Sover herefter måske en powernap eller springer den ofte over

Aften 18: Tilbydes grøntsagsmos og igen begyndes der i 6 måneders alderen med kød eller fisk i mosen. Suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignede i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. 19.20-20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter videre

Midt nat 03: Begynder at kunne trappe ud af denne amning i takt med at indtaget af skemad øges i løbet af dagen og hun stadig ammes hele dagen igennem :)

Det er vigtigt, at I regner lidt på hvor meget hun sover og ud fra dette forsøger at finde ud af, hvornår hendes puttetidspunkt så egentlig er. Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 6 måneder er 14.5 times søvn i døgnet. Det kan f.eks. være fordelt sådan, at hun sover 4.5 time i løbet af dagen og 10 timer om natten... Det betyder, at jeres datters nattesøvn f.eks. kan ligge fra kl 20 til 06 eller fra kl 21 til 07.. Så når du nogle gange putter hende kl 19-20 og hun først falder i søvn efter en time, så er det måske fordi hun faktisk bliver puttet før hun egentlig er parat til at sove. Hvornår hendes puttetidspunkt er, afhænger således helt af, hvor lang dagsøvn hun samlet har taget og hvornår hun er stået op...

Jo mere fast rytme I kan skabe for dagen jo bedre er det. Og her spiller stå op tidspunktet ind. Det betyder, at det kan være en god idé, at hun f.eks. ikke sover længere end til kl 07 om morgenen, fordi det naturligt vil være med til at sikre, at dagen ikke skrider for jer, så der er plads til både morgengrød, mellemmåltid osv. og at hendes to lure ...


Annonce

... naturligt kommer til at ligge passende dagen igennem, så hendes puttetidspunkt om aftenen dermed også bliver mere stabilt. Det bliver altså på sigt lettere for jer at finde ud af, hvornår hun skal puttes om aftnen og dermed lettere at få hende til at sove inden for ca 15 minutter.

Det er helt okay, hvis du nogle gange vælger at lægge dig med hende og ammer hende i dobbeltsengen. Det kan være en god måde at lære hende, at hun godt kan falde i søvn liggende og uden at skulle være i favn :) Det er dog vigtigt, at du her arbejder på at lirke brystet ud af munden på hende, før hun sover helt. Så hun ikke lærer at falde i søvn med brystet. Hun skal helst nå dertil, hvor hun dier hos dig, slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover... Derefter kan du så vælge at lade hende ligge, naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ned af din seng, og du kan amme hende og flytte hende over i tremmesengen, når du selv går i seng sen aften. Eller du kan forsøge at flytte hende over i tremmesengen som er koblet med din seng, når hun først er faldet i søvn og så med dine hænder, kærtegn, nærhed osv. lulle hende ind i søvnen igen, hvis hun virker til at registrere flytningen lidt for meget...

Nogle gange kan det være en god idé, at du bliver liggende hos hende og tilbyder hende brystet igen, når hun efter 20-30 minutter begynder at røre på sig, vågner lidt op, græder og er søgende, så du med brystet hjælper hende videre ind i søvnen igen. Det kan gøre, at hun så efterfølgende kan tage et lidt længere søvnstræk. Nogle gange kan det faktisk være en idé, at du ligger dig og ammer hende, bliver liggende og venter på om hun vågner, tilbyder brystet igen og så derefter flytter hende til egen seng, så hun på den måde faktisk begynder at starte natten i egen seng om aftenen...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En anden mulighed er, at du forsøger at dele amningen op i to - det vil sige, at du om aftenen kan amme hende, og derefter så skifter du hende, så hun vågner lidt op til dåd igen, putter hende i nattøj osv. og gør hende klar til natten - og så ammer du hende igen og først derefter så putter du hende. Mange børn har glæde af på denne måde at få to amninger om aftenen og sover så derefter mere sammenhængende og du undgå den opvågning, som ligger ca 30 minutter efter, at hun er blevet puttet.

Mange børn har i 6 måneders alderen netop denne opvågning, det handler om alder og udvikling.. Hun er på den ene side blevet så stor nu, at hun har brug for ekstra mad, og hun er samtidig også rigtig godt igang motorisk og mentalt, det er svært at koble fra og slippe dagen og alle oplevelserne og hun vågner derfor op, fordi der udviklingsmæssigt sker så meget - og så hjælper brystet hende til at finde roen... Derfor er det helt okay, at du ammer hende den ekstra gang om aftenen lige nu. Det ændrer sig i takt med at hendes indtag af skemad øges om dagen, samtidig med at hun stadig bliver ammet ca. 6 gange i døgnet, og så ændrer det sig naturligt i takt med at hun bliver ældre og bedre kan kapere alle dagens oplevelser og alt det som sker lige nu :) På den måde arbejder tiden også lidt for jer...

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Jeg vil anbefale dig to af mine bøger "Helens bog om børn og søvn" og "Helens bog om børn og mad". I min bog om søvn kan du blandt andet læse meget mere om 6 måneders alderen og om at vænne din datter fra mælk om natten. I min bog om børn og mad, guides du igennem skemaden til familiemaden. Der er opskrifter, dagsplaner, og du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad hun må få, hvornår og hvordan... Bogen går op til 18 måneder og vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står ny revideret udgave på forsiden :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder - vil ikke sove i egen seng

Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.

Svært ved at sove indendørs og puttes til natten

Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Uro ved aftenputning - 13 mdr.

Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce