Svar: Rigtig meget gråd

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev - det er rigtig godt du skriver, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)

Jeg kan godt forstå, du synes det er hårdt. Det er rigtig svært, når din dreng græder og bliver så frustreret, som han gør - og alt hvad du forsøger ikke rigtigt synes at hjælpe. Det er vigtigt, at du passer på sig selv og måske giver dig selv lidt frihed... Du skrive "vi" men skriver også, at du er alene med ham..? - Måske kan bedsteforældre eller lignende passe ham en gang imellem... Er han i vuggestue? Hvad siger vuggestuen, hvordan oplever de ham?

Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke græder, pylrer, bryder sammen og mangler overskud, fordi han har ondt. Hvis han går rundt og har ondt, f.eks. fra ørerne eller lignende, så vil han naturligt blive mere klyngende, have ekstra meget behov for dig, og der skal ikke så meget til, før bægeret flyder over.

Det er også vigtigt at se på hans indtag af mad og hans måltider i løbet af dagen. Antallet af måltider og måden hans mad sammensættes på vil naturligt kunne påvirke hans humør, og det er vigtigt, at han med den alder han har nu, tilbydes sund og nærende mad hele dagen igennem. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.

Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet, når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.

Det er vigtigt, at man allerede fra morgenstunden, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Det betyder, at du med fordel kan servere havregrød eller havregryn om morgenen, da det får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere hans humør.

Af samme grund anbefaler jeg derfor ofte også f.eks. havregrynsboller som mellem måltider, meget gerne sammen med lidt frugt og bær. Det bør være ren frugt og ikke tørret frugt.

Derudover er det vigtigt, at du tilbyder ham vand som tørstslukker - og gerne et par glas mælk dagligt f.eks. morgen og aften. Det vil være godt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer.

Når børn mangler overskud, pylrer, klynker osv. hele dagen igennem, så kan det altså nogle gange være en god idé at se på kostsammensætningen og antallet af måltider - han skal have 3 hovedmåltider - morgen, frokost og aften - og 2-3 mellemmåltider - formiddag, eftermiddag og også gerne et godnatmåltid...

Derudover så har han også en alder lige nu, hvor han naturligt vil være ekstra klyngende. Det ses især i 13-15 måneders alderen, og det er for mange forældre derfor en lidt svær periode netop nu. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din dreng - han bruger sig selv rigtig meget motorisk, han går mere og mere rundt, oplever verden mere og mere på egen hånd, og det gør, at han vil søge dig ekstra meget. Han er igang med at adskille sig fra dig, øver det at være på afstand og vil som du måske også tidligere har oplevet (i 8-10 måneders alderen) være ekstra klyngende, fordi han ikke kan adskille sig uden at føle sig ekstra knyttet til. Derfor kan man lige nu tale om en separation-gentilnærmelses-fase.

Det betyder, at han igen har brug for lidt mere fysisk kontakt og ofte klynger sig lidt mere til dig. Så vil han op, sidde på dit skød eller bæres i din favn - og ofte sidder han der kun kortvarigt, så vil han ned igen - igen kun kortvarigt, så vil han atter op. Han har altså lige nu både brug for at mærke dig, have dig helt tæt på fysisk og vil samtidig også prøve at skubbe dig væk, prøve selv. Og det gør det naturligvis svært at være ham - og også svært for dig at hjælpe ham, fordi det er svært at vide, hvad du helt præcist skal. Skal du tage ham op, eller lade ham være nede - det er ofte op ned, op ned, og det er en svær balance at finde...

Det vil være rigtig godt, hvis du kan være i nærheden af ham, så han kan se dig. Det vil sige, at når du f.eks. lægger vasketøj sammen eller tømmer opvaskemaskinen osv. så kan du have ham i nærheden og så tale med ham imens. Så han kan se dig, høre dig og ved at du er der og på den måde gradvist finder ud af, at han ikke behøver være i din favn hele tiden, men sagtens kan være på afstand, for du er der, du forsvinder ikke...

Det vil også være rigtig godt, at du forsøger at inddrage ham, så han også på den måde føler sig set. Han må gerne få en klud, et par sokker eller lignende i hånden, når du lægger tøj sammen - og I kan evt. lege "gi-tag-leg". Han må også gerne få en grydeske i hånden fra opvaskemaskinen og du kan guide ham i at han ...

---

---

... selv skal lægge den i skuffen.. Når han skal have skiftet ble, så lad ham selv være med til at finde bleen frem, selv kravle op på puslebordet, selv løfte numsen op, så bleen kan komme på osv.

Det kan nogle gange hjælpe dig at sætte lidt ord på dine egne følelser. Når du selv bliver frustreret og irriteret over, at du ikke lige kan hjælpe, eller når du ikke forstår, hvad det er han vil, så må du gerne sige dette højt. Du kan f.eks. sige "det er også dumt, at jeg ikke kan hjælpe dig lige nu" eller "jeg skynder mig alt hvad jeg kan", eller "jeg forstår ikke, hvad du vil skat", "jeg vil gerne hjælpe dig, men jeg ved ikke, hvad du vil have" osv. Når du sætter ord på dine egne følelser, så kan du nogle gange bedre selv være i dem...

Hvis du bliver meget frustreret, så er det bedre, at du giver dig selv pauser og går lidt ud af rummet, end at du sender din dreng væk. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan komme til skade, hvis du går fra ham, men det er okay, hvis du nogle gange lige går ud på den anden side af væggen og tæller til ti og trækker vejret dybt - hvis det så giver dig overskud til at gå tilbage og være der for ham.

Det er dog helt normalt, at din drengs verden let bryder sammen. Han er stadig så lille, at han ikke med ord kan sige, hvad han gerne vil eller ikke vil - og når han mangler ord, så vil han reagere fysisk. Han vil smide sig i gulvet, vride sig, sparke, slå, bide osv. Hans krop vil være i fysisk oprør - og ja, det kan ske mange gange i løbet af en dag.

Det vil være rigtig godt, hvis du nogle gange kan aflede ham. Når han ikke er ældre end han er, så kan han ofte godt afledes og på den måde hjælpes videre. Afledning for så lille et barn kan være at tilbyde noget at spise eller drikke. Det kan være at finde noget legetøj, at I sætter jer og bygger med klodser eller lignende, så det naturligt bliver mere spændende at se hvad du laver og være med til det. Det kan også være at fjolle lidt rundt, at du pludselig hopper, lader som om at du falder, laver sjove hoveder osv. så han begynder at grine og den situation, som ellers var fyldt med frustration, bliver drejet over til noget sjovt og rart. Få ham ud af den situation, som er svær - ved at skabe en ny situation for ham, så han "glemmer" det han var i, og I kommer videre.

Hans udforskningstrang er stor, han vil rigtig gerne undersøge, lære, finde ud af hvordan alt fungerer og det er særligt spændende at lege med ting, som han ser at du bruger. Det kan f.eks. være din telefon, dine nøgler eller fjernbetjeningen. Hvis du siger nej og forhindrer ham i noget, som han rigtig gerne vil, så bliver han ked af det, frustreret, fortvivlet, og der strømmer adrenalin rundt i kroppen på ham. Adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner" og det går igang, når han mærker at verden er svær - adrenalin udsendes i blodbanen, hvor det påvirker rigtig mange ting. Det gør f.eks. at hans muskelmasse øges, han bliver svær at løfte op, svær at holde. Du vil også kunne se, at hans pupiller trækker sig sammen, at hans puls og blodtryk stiger, måske begynder han at svede...

---

---

Det er ikke farligt - især børn mellem 1-3 år får anfald af fortvivlelse. Det er en naturlig reaktion, og når det sker, så er det vigtigt, at du forsøger at hjælpe ham til ro igen. Og det gør du ved at vise ham ro - jo mere rolig du er, jo mere rolig vil han også blive - han spejler sig i dig...

Derfor skal du prøve at lytte til ham, prøve at finde ud af, hvad det er han bliver så fortvivlet over. Måske kan du hjælpe ham med at løse det, som han ikke selv mestrer. Prøv at sætte ord på de følelser han har, så han føler sig forstået. Det er netop dette, som er med til at få adrenalinen i kroppen til at klinge af.

Sæt dig med ham eller sæt dig ved siden af ham og sig f.eks "såå skat, lille ven, sååå" eller sæt ord på det som sker "driller koppen, det er også dumt". Og inviter ham over til dig, så du viser ham, at du gerne vil hjælpe ham til ro "kom skat, kom her op til mig, kom lille ven" - med en stille og rolig stemme. Du skal vise ham, at du er der for ham og at du sagtens kan rumme ham og at verden er svær - også selvom han ikke kan...

At kunne rumme betyder, at du kan holde ud, at han har det som han har det. At du ikke forsøger at lave det om - det skal være lige så okay at han kan blive vred, som at han kan være glad - og at du ikke tager det personligt. Det er ikke din skyld, at hans verden bryder sammen, det er blot en del af den store udvikling, han går igennem lige nu :)

Dejligt at høre, at du har min bog om opdragelse, tak - måske kan du også have glæde af at læse lidt i "Helens bog om dit barns udvikling"...:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---