Brev:
7 mdr og amning

Kære Helen
Vores dejlige datter Ingrid har rundet de 7 måneder, og egentlig endelig begyndt at sove bedre om natten. Derfor begyndte vi i sidste uge på projekt fjern natamningen.
Det har medført ret urolige nætter igen. For at se om vi kunne mætte hende lidt mere eller få hende til at sove tungere har vi forsøgt os med at far har givet en flaske erstatning i stedet for amningen kl 22-23. Hun vil gerne tage flasken og protesterer egentlig ikke over at det er far og flaske med erstatning overhovedet, men hun spiser ikke så meget (50-100 ml). Det har heller ikke hjulpet på opvågningerne om natten. Hun vågner troligt 2-3 timer efter sidste måltid. Her til aften prøvede vi så i stedet at give flaske ved putning kl 19. Det havde hun heller intet imod, men spiste også kun 95 ml.
Jeg malkede ud og fik også kun omkring 90 ml ud. Derfor blev jeg pludselig bekymret for om Ingrid får nok mælk i døgnet. Og især, får hun mælk nok til at det er okay at jeg skærer amning væk om natten? Jeg ammer hende tidlig morgen, formiddag inden lur, middag inden lur, ved putning om aftenen og sen aften. Den sidste uge er jeg begyndt at give hende flerkornsgrød om eftermiddagen, og mit indtryk har været at hun ikke også havde brug for at blive ammet her. Hun virker ikke til at mangle det, og hun elsker grøden. Men skal jeg amme i stedet? Eller begge?
Jeg har jo haft problemer med at amme fra højre bryst, hun vil stadig ikke tage imod det overhovedet! Jeg malker troligt ud 1-3 gange dagligt for at holde gang i det, og ...
... har prøvet flere gange med sprøjte med mælk i for at få hende til at tage det. Hun vil ikke. Derfor ammer jeg kun fra venstre bryst. Måske er det bare ikke nok? Vi har ikke indtrykket af at hun ikke tager ordentlig på, men har ikke fået hende vejet siden januar.
Bør jeg i stedet bare gå over til flaske så jeg kan forsøge at tilbyde hende mere mælk? Eller har hun mon bare ikke plads til mere af gangen? Skal man bare gå ud fra at hun tager hvad hun har brug for? Du nævnte i dit svar på mit sidste brev at vi skulle sørge for at Ingrid ikke spiser for meget skemad så hun ikke har plads nok til mælk. Tror du at det er dét der er tilfældet her? Jeg tilbyder hende ca. 1 dl pr. måltid. Grød spiser hun altid op, mens mosen ikke glider helt så let ned. Hun drikker også fint til alle måltider.
Vores dag ser ligenu sådan ud:
5-6: ammes, sover ofte videre til alt mellem 6-7
7.30: havregrød, vand
9: frugtmos, vand, ammes og puttes til formiddagslur, sover 1-1,5 time
11.30: grøntsagsmos med kød, grønt i hånden, vand
13: ammes, puttes til middagslur, sover 1,5-2,5 time
15.30-16: flerkornsgrød, vand
17.30-18: grøntsagsmos med kød, grønt i hånden, vand
19-19.30: ammes (eller flaske), puttes
22-23: ammes (eller flaske)
De fleste nætter har jeg måtte give hende en kort amning for at få hende til at falde til ro, og ellers har der bare været en masse opvågninger natten igennem, gråd og trøst.
Jeg glæder mig endnu engang til at høre fra dig. Denne gang lidt bekymret.
De bedste hilsner
Ingrids mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









