Svar: Spise og søvn rutiner
Kære Pernille
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeres dreng lyder til at trives i sin vuggestue, og det lyder som om, at de der er meget fleksible omkring, hvorvidt han puttes til en eller to lure - og det er i princippet rigtig godt. Men det lyder som om, at han ofte bliver rigtigt træt sidst på dagen og på grund af træthed faktisk næsten ikke kan overskue eftermiddagen, og slet ikke kan overskue det at spise...
Da han lyder til at spise rigtig godt i løbet af dagen, så kan det godt være okay, at han i en periode ikke spiser særlig meget derhjemme. Men fremadrettet vil det naturligvis være rigtig godt, hvis han kan begynde at holde sig lidt mere vågen og også spise lidt mere, når I kommer hjem fra vuggestuen. Der sker dog udviklingsmæssigt rigtig meget med ham i denne periode, og det er helt naturligt for hans alder, at han er rigtig træt sidst på dagen, og derfor skal I heller ikke holde ham vågen mod hans vilje.. MEN det ville jo være rigtig dejligt, hvis han ikke faldt om af træthed kl 18 og så vågner kl 03, fordi han der allerede har sovet 9 timers søvn - og måske er lidt sulten...
Jeg vil foreslå jer, at I taler med vuggestuen om så vidt muligt at tilbyde ham to lure dagligt, så han stadig får både en formiddagslur og en middagslur. Når han sover to lure dagligt, så vil han naturligt kunne blive puttet lidt senere til sin middagslur, hvilket gør, at han også står lidt senere op fra luren. Dermed bliver eftermiddagen ikke så lang for ham og han vil dermed bedre kunne overskue at få lidt mad. Det betyder, at han vil kunne gå lidt senere og lidt mere mæt i seng - og vil forhåbentlig så kunne sove en lidt mere sammenhængende nattesøvn.
Jeg er ...
... helt med på, at han netop med den alder han har, begynder at kunne nøjes med kun en lur dagligt nogle dage - og det er også helt okay. Men det lyder for mig som om, at det vil være rigtig godt for ham og også få hans døgn til at hænge bedre sammen både i forhold til mad- og søvnrutiner, hvis han de fleste dage om ugen stadig sover to lure dagligt. Både i weekenden og i hverdagen. Og det vil være rigtig godt, hvis dagene ikke skifter alt for meget. Jo mere ens rytme han har, jo mere stabilt vil hans indre ur naturligt køre, og det er vigtigt, at hans indre ur nu ikke vænner sig til at skulle være vågen i længere tid midt nat.
Det er rigtig fint med de ca 3 timers dagssøvn, men altså meget gerne fordelt på to lure. Samlet set har han brug for ca 13-13.5 times søvn i døgnet, og det betyder, at hvis han sover ca 3 timer i løbet af dagen, så vil han have behov for 10-10.5 times nattesøvn. Falder han i søvn allerede kl 18-18.30, så vil han altså ikke kunne sove til mere end kl 04... Det er ikke et spørsmål om at han skal sove mindre om dagen, men derimod et spørgsmål om at hjælpe ham til en rytme, hvor hans dagssøvn giver ham mulighed for at blive puttet senere til natten, så han stadig får sit søvnbehov tilstrækkeligt dækket, men på tidspunkter som fungerer for både ham og jer.
Det vil derfor være rigtig godt, hvis han kan hjælpes til en rytme med to lure dagligt - f.eks. sover en formiddagslur mellem 9-10 og sover middagslur mellem 13.30-15.30... så vil han være mere frisk om eftermiddagen, kan spise mere og samtidig komme senere i seng, og det hele vil fungere bedre for alle...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











