Annonce

Annonce

Brev:

Trist storesøster


26. februar 2018

Kategori:
Alder:
2 år

Trist storesøster

Kære Helen.

Der sker meget i vores lille familie for tiden, så jeg har endnu et problem, jeg gerne vil vende med dig.

Som tidligere nævnt fik vi for to måneder siden en dejlig lillebror. Det har dog været en svær tid for vores store pige. Slutningen af min graviditet gik ikke som forventet, og jeg lå til aflastning på sygehuset i over en måned, før jeg fødte og en lille uge efter fødslen. Min datter vågnede altså op en morgen til beskeden om, at jeg først kom hjem, når lillebror var der, efter at have gået hjemme med mig i næsten to år. Hun tog det dog i stiv arm, og min mand tog orlov. Hun forgudede sin lillebror fra starten og står altid på spring for at hjælpe med mad, bleskift og sut. Hun har kun én gang reageret med vrede mod ham, men det var vist mere rettet mod mig, da han sad i bæreselen.

Da vi endelig kom hjem, faldt det uheldigvis også sammen med hendes opstart i vuggestue, som begyndte samme uge. Min mand stod for indkøringen, der hernede strækker sig iver flere uger (heldigvis!). Det var planlagt, så det skulle være inden jeg fødte, men han kom jo for tidligt, og vi havde ikke mulighed for at udskyde det pga. min mands arbejde. Det var lidt svært, og hun var meget farsyg, men blev også glad for det indenfor et par uger. Det er en fantastisk institution med få børn og mange voksne, og hun har sin egen kontaktpædagog. Dog taler de jo tysk, så det er hårdt arbejde for hende at være der. Hun er der fra ca. 8.15-11.45, hvor hun kommer hjem og sover i haven. Fredage går hun til gymnastik med sin elskede (danske) babysitter, så det er kun fire dage om ugen.

Igen tog hun det altså i ...


Annonce

... stiv arm, men så blev hun meget syg med opkastninger og meget høj feber i flere dage. Min mand måtte igen holde fri for at hjælpe, og hun var naturligvis meget ked af det. Hun var også meget syg over julen, så det var anden gang inden for kort tid. Efter hun blev rask er hun imidlertid ikke rigtig blevet sig selv igen. Det er, som om det var dråben, og hun har nu i et par uger været meget ked af det. Hun græder utrøsteligt, særligt på puslebordet og ifm. hendes middagslur og ellers over bagateller. Heldigvis ikke om aftenen, hvor min mand putter. Dog kalder hun oftere. Han sover inde ved hende her mens den lille fortsat larmer en del om natten, og det er selvfølgelig ikke holdbart, men det fungerer for os lige nu. Hun klager oftere (dagligt) over ondt i maven, hvilket jeg tænker er et tegn på, at hun er stresset.

Bortset fra det er hun for det meste i fint humør, når vi er herhjemme, men hun finder ikke rigtig glæde ved de aktiviteter, hun plejede at elske (gymnastik med babysitter og musik en eftermiddag med mig), men vil mest bare putte og kigge på. Og i dag ville hun slet ikke ind i børnehaven.

Vi ved godt, at det er helt naturligt, at der kommer en reaktion - jo nærmest umenneskeligt andet - men vi er lidt i tvivl om, hvordan vi bedst håndterer det, og her vil jeg gerne høre dine tanker om, hvordan vi kan hjælpe hende? Jeg synes heller ikke, det er fair for nogle børn at holde dem begge hjemme. Min datter er stor nok nu til at ville lege og være aktiv, og den lille har også brug for ro og opmærksomhed. Skal vi bare være søde og tålmodige og så vente til det går over?

Endnu engang mange tak:)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce