Brev:
Trist storesøster
Kære Helen.
Der sker meget i vores lille familie for tiden, så jeg har endnu et problem, jeg gerne vil vende med dig.
Som tidligere nævnt fik vi for to måneder siden en dejlig lillebror. Det har dog været en svær tid for vores store pige. Slutningen af min graviditet gik ikke som forventet, og jeg lå til aflastning på sygehuset i over en måned, før jeg fødte og en lille uge efter fødslen. Min datter vågnede altså op en morgen til beskeden om, at jeg først kom hjem, når lillebror var der, efter at have gået hjemme med mig i næsten to år. Hun tog det dog i stiv arm, og min mand tog orlov. Hun forgudede sin lillebror fra starten og står altid på spring for at hjælpe med mad, bleskift og sut. Hun har kun én gang reageret med vrede mod ham, men det var vist mere rettet mod mig, da han sad i bæreselen.
Da vi endelig kom hjem, faldt det uheldigvis også sammen med hendes opstart i vuggestue, som begyndte samme uge. Min mand stod for indkøringen, der hernede strækker sig iver flere uger (heldigvis!). Det var planlagt, så det skulle være inden jeg fødte, men han kom jo for tidligt, og vi havde ikke mulighed for at udskyde det pga. min mands arbejde. Det var lidt svært, og hun var meget farsyg, men blev også glad for det indenfor et par uger. Det er en fantastisk institution med få børn og mange voksne, og hun har sin egen kontaktpædagog. Dog taler de jo tysk, så det er hårdt arbejde for hende at være der. Hun er der fra ca. 8.15-11.45, hvor hun kommer hjem og sover i haven. Fredage går hun til gymnastik med sin elskede (danske) babysitter, så det er kun fire dage om ugen.
Igen tog hun det altså i ...
... stiv arm, men så blev hun meget syg med opkastninger og meget høj feber i flere dage. Min mand måtte igen holde fri for at hjælpe, og hun var naturligvis meget ked af det. Hun var også meget syg over julen, så det var anden gang inden for kort tid. Efter hun blev rask er hun imidlertid ikke rigtig blevet sig selv igen. Det er, som om det var dråben, og hun har nu i et par uger været meget ked af det. Hun græder utrøsteligt, særligt på puslebordet og ifm. hendes middagslur og ellers over bagateller. Heldigvis ikke om aftenen, hvor min mand putter. Dog kalder hun oftere. Han sover inde ved hende her mens den lille fortsat larmer en del om natten, og det er selvfølgelig ikke holdbart, men det fungerer for os lige nu. Hun klager oftere (dagligt) over ondt i maven, hvilket jeg tænker er et tegn på, at hun er stresset.
Bortset fra det er hun for det meste i fint humør, når vi er herhjemme, men hun finder ikke rigtig glæde ved de aktiviteter, hun plejede at elske (gymnastik med babysitter og musik en eftermiddag med mig), men vil mest bare putte og kigge på. Og i dag ville hun slet ikke ind i børnehaven.
Vi ved godt, at det er helt naturligt, at der kommer en reaktion - jo nærmest umenneskeligt andet - men vi er lidt i tvivl om, hvordan vi bedst håndterer det, og her vil jeg gerne høre dine tanker om, hvordan vi kan hjælpe hende? Jeg synes heller ikke, det er fair for nogle børn at holde dem begge hjemme. Min datter er stor nok nu til at ville lege og være aktiv, og den lille har også brug for ro og opmærksomhed. Skal vi bare være søde og tålmodige og så vente til det går over?
Endnu engang mange tak:)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre