Annonce

Annonce

Svar: Vores datter klør sig voldsomt


18. februar 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære C og H

Tak for jeres brev :)

Det lyder som om, at jeres datter er meget plaget af børneeksem, og det er rigtig godt, at I behandler hende og smører hende flere gange dagligt med creme. Det kan være en god idé, at I f.eks. smører hende efter et kort og ikke for varmt bad, fordi huden her er mest modtagelig for cremen, og det hjælper huden til at holde på fugtigheden.

Hos de mindste børn starter eksem ofte i ansigtet og på ydersiden af arme og ben, senere hen sætter eksemen sig i bøjefurerne i armhulerne og i knæhaserne - og det klør. Det kan klø og irriterer rigtig meget, og det lyder til at være slemt for jeres datter, når hun nogle gange klør sig til blods, hun er jo kun 5 måneder gammel... Det er fint, at I giver hende handsker på, når hun skal sove. Og I skal naturligvis også være opmærksomme på at klippe eller file hendes negle...

Det lyder som om, at hun er generet i ansigtet, også selvom I ikke umiddelbart kan se noget eksem der, og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I kan finde ud af, hvad der udløser, eller hvad der forværrer hendes eksem og dermed hendes kløe...

Og ja, det kan (i hvert faldt på sigt) være en god idé at få undersøgt, om hun kan have allergi. Børneeksem behøver ikke at have noget med allergi at gøre, men har barnet allergi, så kan eksemen forværres af barnets allergiske reaktioner. Det kan f.eks. være visse fødevarer, parfume, pollen, eller barnet kan reagere på husdyr som hund og kat...

Det kan være svært at undersøge så lille et barn, det kan være svært at tolke på de allergitests ...


Annonce

... man laver - og derfor vil allergiudredning ofte kun blive foretaget, hvis barnet ikke har det betydeligt bedre af kombinationsbehandling mellem fugtighedscreme og steroidcreme. Det er vigtigt, at I samarbejder med jeres læge, og lægen kan henvise jer videre til en allergologisk afdeling, hvis det skønnes nødvendigt.

Man kan dog godt prikteste små børn og viser testen, at hun reagerer allergisk overfor visse stoffer, så kan man godt regne med dette. En allergitest er lige så pålidelig hos små børn som hos ældre. Man kan også vælge at allergiteste flere gange, og så sammenligne de tests, hun har fået foretaget, f.eks. når hun er ½ år, og når hun er 1 år, men det er alt sammen noget, som I skal drøfte og lægge planer for sammen med jeres læge...


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Det er vigtigt, at I generelt bruger svane- og blomstermærkede produkter, også gerne produkter med Astma-Allergis Blå Krans. Det gælder f.eks. vaskepulver, rengøringsmidler, de forskellige babyprodukter I køber osv. Det er også vigtigt, at I iklæder hende tøj, som hun kan ånde i og som ikke kradser eller let kommer til at virke fugtigt...

Og så er det også sådan, at små børn ofte klør sig i ansigtet, når de spiser, og når de er trætte.. At hun klør sig der, behøver således ikke at have noget med allergi eller eksem at gøre - men hun skal naturligvis ikke klø sig så voldsomt, at hun behøver handsker.. og handler det om træthed, så skal hun, når hun først sover, helst slappe af i kroppen og ikke være generet af kløe...

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce