Brev:
1årig kræver sin mor
Kære Helen.
Vi har nu fornøjelsen af den dejligste lillebror på 1 år. Storesøster er helt fantastisk; omsorgfuld, betænksom, glad for ham og nogle gange knap så glad.
Han er på mange måder en meget glad, nysgerrig og herlig dreng, der stortrives ved vores dejlige dagplejemor. Han er tydeligvis optaget af verden omkring ham, nysgerrig på den og deltagende i den. Han er glad for sin far og vi har - modsat første gang - formået at være lidt mere lige i forældreskabet dvs. far tager lige så meget nætterne, er på og jeg har også haft brug for at dele omsorgsopgaven med ham - også for at kunne få tid sammen med storesøster.
Min udfordring er, at han søger mig meget....på en lidt anstrengende måde. Det handler ikke bare om at han vil op og være sammen med mig. Det virker næsten som om, at han brokker sig. Jeg kan komme hjem og se, at far står og laver noget i køkkenet mens ungerne hver især leger med noget. Lige så snart han ser mig, kaster han legetøjet fra sig og begynder at græde. Lige så snart jeg tager ham op, stopper han, men han virker ikke særlig glad; han læner sig mod et eller andet/peger og jeg finder sjældent ud af hvad han gerne vil....og så små-græder han igen.
Når jeg har dem alene - hvilket er en del - er det ikke megen tid han kan sidde med noget selv, førend han sætter i kravl efter mig og vil op.
Han accepterer at være på gulvet en hel del mere når han er sammen med sin far eller mormor. Eller ved dagplejen. Han er superglad for sin dagplejemor og hun fortæller at han er sådan en dejlig, glad og herlig ...
... dreng - der stort set aldrig er utilfreds eller sådan rigtig ked af det.
Når jeg siger farvel, brokker han sig lidt, men hun har nemt ved at aflede ham og inden jeg er helt ude af bryggerset, er han stoppet med at græde. I starten protesterede han ikke så meget. Han er tydeligvis glad når vi henter ham.
Jeg tænker at han selvfølgelig "tanker op" ved mig, men jeg bliver bekymret for, hvad der ligger til grund for at han ikke bliver tilfreds/afstemt. Hvad skal jeg byde ind med?
Mit problem er i bund og grund også at jeg bliver irriteret over hans insisteren (han brøler næsten) på mig; jeg bliver presset når jeg ikke kan få "lov" til at lave madpakken, lave en kop kaffe, lave havregrød, børste mine tænder e.l. Når jeg er alene med dem, er det svært og jeg gør hvad jeg kan for at have ordnet en masse på forhånd. Når far er hjemme kan han aflede, men nogle gange kan synet af mig - hvis jeg f.eks. står og laver mad - gøre at han dropper hvad han har gang i for at opsøge mig. Jeg hader at mærke irritation overfor mine børn, for det har sjældent en særlig god effekt på vores samspil og mit overskud. Men det værste er faktisk at jeg ikke evner at se bag hans adfærd - og når jeg ikke gør det har jeg ikke den instinktive, nødvendige rummelighed. Og jeg er bare så bange for at få sat gang i en negativ spiral/udvikling i vores relation, som ikke er god for ham......for han er simpelthen en megalækker dreng!
Kan du ikke hjælpe mig lidt på vej - både med at forstå og med nogle konkrete handlingsstrategier?
TAK!
Med venlig hilsen
Line
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Uro ved aftenputning - 13 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.