Svar: Skriger og vil have babs

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dine fine tanker og beskrivelse:)

Jeg kan godt forstå, at du synes det er hårdt, når din datter bliver dybt ulykkelig og bryder fuldstændig sammen på en måde, hvor du slet ikke kan få hende ud af det igen, og hun bare er oprigtigt ked af det og frustreret... jeg tænker, at de fleste mødre naturligt så vil give brystet, fordi det øjeblikkeligt giver ro - så jeg forstår dig godt, og at det er rigtig svært det her.

Jeg tænker, at der er flere ting, som du kan overveje og også forsøge. For det første, så er det rigtig vigtigt, at du sørger for faste spisetider, fordi du på den måde sikrer, at din datter ikke søger brystet, fordi hun reelt er sulten og har brug for mad eller noget at drikke.

Det er også vigtigt, at du forsøger at vænne hende til nogle nye rutiner i hverdagen, så hun afledes og kommer lidt væk fra, at skulle søge mors bryst igen og igen. Når I f.eks. kommer hjem fra vuggestue om eftermiddagen, og du ved, at hun her ofte vil søge brystet, så vil det være rigtig godt, at du laver nogle nye rutiner, som består i at hun f.eks. sættes ved bordet i den høje stol, og du så tilbyder hende noget at spise og drikke i stedet. Så I kommer væk fra at skulle sidde i sofaen og amme - og så du sikrer, at hun ikke søger brystet fordi hun som sagt er sulten/tørstig.

Derudover er det vigtigt, at du husker på, at brystet naturligt er nærhed og vigtigt for hende, men at hun skal undvære brystet betyder ikke, at hun også skal undvære dig. Du kan stadig sidde med hende, holde om hende, trøste og berolige. Du kan også gå rundt med hende, danse med hende til rolig musik osv. Igen så du både anerkender hendes behov for nærhed og tæt fysisk kontakt, men samtidig også afleder hende og forsøger at vise hende, at I godt kan være tæt sammen uden, at hun behøver få brystet.

Det kan også være en god idé at du forsøger at lære hende ordet "slut". Det gælder, når hun f.eks. har sidst eller drukket og tallerkenen eller koppen er tom. Det gælder, når I har læst bogen, og der ikke er mere historie, eller hvad det nu kan være. I disse situationer kan du signalere "slut" med dine hænder og samtidig også sætte ord på "slut, der er ikke mere", så hun gradvist lærer, hvad dette betyder - og det kan du så overføre til brystet. Når hun hiver i blusen og søger brystet, kan du således også her forklare, at det er slut, så hun på den måde lærer, hvad det betyder. Hun er ikke ret gammel, og det bliver naturligt lettere, når hun bliver ældre, men du kan godt forsøge at introducere det allerede nu...

Så er der også den mulighed at du afkorter amningen. Så når du fornemmer, at hun virkelig har brug for brystet, så lader du hende få det, så hun finder roen - men hun skal ikke die i 15-20 minutter, for så fylder hun sig med alt for meget mælk.. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at trække brystet ud af munden på hende, når hun spiser hos dig - og ofte vil hun sandsynligvis søge brystet igen, søge det mange gange og måske blive lidt irriteret, og du kan også give hende brystet igen, men du skal så hele tiden forsøge at lirke brystet ud og afkorte amningen. Hun skulle gerne nå dertil, hvor hun begynder at acceptere, at hun ikke behøver brystet i munden for at finde ro og finder ud af, at det er okay "bare" at ligge hos dig.

Du ...

---

---

... skal naturligvis ikke stille krav til hende, som hun ikke kan håndtere, og hun er jo stadig bare en lille bitte pige, så det er også helt naturligt og helt okay, at hun ammes og har brug for brystet - og at det netop er brystet, som giver hende den største ro. Det er naturligt vigtigt at anerkende dette og møde hendes behov. Men samtidig er det også en balance, for som du selv skriver, så skal hun helst ikke have brystet hver anden time, fordi det naturligt kan påvirke hendes indtag af rigtig mad og dermed påvirke hendes trivsel og udvikling på sigt - samtidig er det vigtigt, at hun om dagen også kan passes af andre og kan finde roen hos f.eks. pædagogerne i vuggestuen, som jo af gode grunde ikke kan amme hende. Det er vigtigt, at hun stille og roligt lærer at bruge andre omsorgspersoner og kan finde trøst og ro hos andre...

Det er vigtigt, at du medtænker, hvordan du reagerer på hende og er omkring hende generelt. Man kan være forældre på rigtig mange måder og opdrage sine børn meget forskelligt, og de fleste af os er ikke kun på en måde, men er en blanding af flere forskellige ting. Ud fra din beskrivelse, så lyder det som om, at du er meget empatisk. Du er rigtig god til at sætte dig ind i din datters sted og fornemme, hvad hun har behov for. Når du mærker, at hun har det svært, forsøger du at sætte ord på hendes følelser og viser hende, at du forstår hende... og det er rigtig godt, men du skal være opmærksom på, om du glemmer dig selv i dit ønske om at opfylde hendes behov.

Jeg får lidt på fornemmelsen - det er ikke sikkert, at det er rigtigt - at du helst ikke vil gøre hende alt for ked af det. Det vigtigste for dig, er at hun har det godt - og den følelse kan jeg sagtens sætte mig ind i, og den følelse må man meget gerne have som forældre, som mor - men det er vigtigt, at du ikke lever med noget, som faktisk går for meget ud over dine behov. Det er vigtigt, at du f.eks. i forhold til amning, mærker efter hvad du kan leve med, og holder fast i at det kan være okay, at du ikke ønsker at amme hver anden time med den alder din atter har nu - du behøver ikke sætte dit eget behov til side lige her, for at dække hendes behov...

---

---

Så du skal prøve at finde balancen mellem at være der og naturligvis give hende al den kærlighed, nærhed, omsorg osv. som hun naturligt har behov for i en alder af kun 14 måneder, men du skal også tillade dig selv at sige nej og forsøge at aflede hende, få hende væk fra brystet - både for at passe på dig selv, men også fordi det naturligt vil være godt for hende på sig.

Nogle gange er vi nødt til at sige nej til vores børn, også selvom de bliver kede af det, frustrerede, vrede - der kan opstå rigtig mange følelser, når man oplever at mor og far ikke vil det samme som en... Men som voksne har vi en erfaring med os og ved trods alt nogle gange bedst, og når vi siger nej skal det naturligvis være velovervejet og velbegrundet og ikke bare fordi vi er trætte, ikke orker at tage konflikten eller måske har dårlig samvittighed over at vi ikke har været sammen hele dagen, så når vi endelig er sammen, så siger vi ja - og får ro..., men det er okay nogle gange at sige nej:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :) Og jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse"...

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---