Svar: Farsyg dreng

---

Kære søde du

Tak for dit brev og alle dine åbne og ærlige tanker :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og jeg tænker, at der nok er flere ting som spiller ind hos jer.

For det første fortæller du, at du har været meget hjemme det første år, men far er kommet langt mere på banen nu. Og i takt med dette, så er jeres dreng begyndt at foretrække sin far og afviser ofte dig. Det er naturligvis rigtig hårdt, for det gør rigtig ondt at blive afvist, og I skal naturligvis også finde balancen mellem, at mor stadig dur selvom far er mere med i hverdagen nu.

En del af den afvisning du oplever fra jeres dreng kan godt hænge sammen med, at han jo er vant til mor og til din måde at gøre tingene på. Det kan nogle gange gøre det svært for far at komme til, fordi det skal være på mors måde - men det kan andre gange faktisk også gøre, at far netop bliver foretrukket, fordi fars måde er ny og spændende. Det er dejligt for jeres søn at mærke, at far nu har tid til ham og prioriterer ham, og det nyder han naturligt og foretrækker så også nogle gange.

Samtidig har han en alder nu, hvor han naturligt begynder at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd. Han sidder ikke længere på skødet som tidligere, men begynder rent motorisk at flytte sig, bevæge sig væk fra jer. Han er altså igang med en anden udvikling nu, end han var igang med det første år, hvor du og han gik hjemme. Og en del af det at separere sig - og faktisk separere sig fra dig, løsne det bånd, som han har til dig, er han begynde at afvise dig - både for at forsøge sig på egen hånd, men også ved at bruge sin far mere.

Som jeg læser dit brev, så lyder det også som om, at han afprøver lidt flere grænser overfor dig. I hvert fald fortæller du, at du ofte føler at du skal sætte grænser for ham, lære ham hvad han må og ikke må - og det på en måde, hvor far siger, at din lunte nok er kortere end fars.. Og det er her vigtigt, at du ved at det ikke nødvendigvis er negativt at han afprøver grænser - han er nødt til at ville noget andet end dig, for at separere sig fra dig og dermed for at kunne øve sin selvstændighed. Han er sin egen og ikke en kopi af dig - og det kan godt være et tegn på, at han er godt knyttet til dig, at han nu skubber dig væk og afprøver grænser overfor dig. Man kan sige, at han tør afvise dig, fordi han ved at du elsker ham højt og netop altid vil være der for ham...

Det gør det dog ikke mindre svært for dig og her spiller det ind, hvordan du reagerer. Du fortæller, at du ofte bliver ked af det og at du nogle gange grænser voldsomt af den frustration du føler over at blive afvist... Og jeg kan sagtens forstå at du bliver ked af det. Men du skal være opmærksom på, at din dreng også begynder at interessere sig for, hvordan han med sine reaktioner kan påvirke andre. Og det er naturligt her interessant at finde ud af, hvordan mor reagerer, når han afviser dig. Han forstår ikke, at han sårer dig og han gør det ikke med vilje. Men han mærker din reaktion og det er naturligt spændende at undersøge...

Måske har du også tendens til nogle gange at afvise ham bevidst, fordi du er igang med noget andet og gerne vil lære ham visse regler, så "nu må han lige vente lidt" - og andre gange så afviser du ham måske også ubevidst, fordi du selv føler dig afvist. Og igen er det naturligt at han forsøger at udforske reaktioner. Så hvis du afviser ham, så kan det nogle gange faktisk forstærke hans behov for at skubbe dig fra sig... Du fortæller at han nu går i vuggestue, og her vil han også møde afvisning. Både fra de andre voksne, som er nødt til at hjælpe nogle af de andre børn, før det bliver hans tur, og også i forhold til andre børn, som måske ikke vil lege, tager legetøj fra ham eller lignede. Han kan møde mange afvisninger i løbet af dagen, og han er nødt til at prøve disse ting af. Det er en del af livets læring at leve med afvisninger, og det afprøver han på dig - igen den trygge base, fordi du netop er den der har været der hundrede procent ...

---

---

... for ham det første år...

Derfor er det vigtigt, at du prøver ikke at tage hans afvisninger alt for personligt, men prøver at se det som udtryk for en sund og helt normal udvikling. Også selvom det gør ondt og bare er rigtig hårdt. Og det er vigtigt, at han ikke oplever at du hver gang bliver ked af det og trækker dig, men at han nogle gange oplever at du naturligt stadig rigtig gerne vil ham. Prøv derfor om du, når han afviser dig og foretrækker sig far, kan undgå at trække dig og blive ked af det og skuffet, men i stedet vende det om og bruge det modsat "din lille bølle, vil du have din far - her i huset kilder vi de frække børn" eller lignende også så fanger du ham og kilder ham, så han virkelig mærker nærheden med dig, får det intense øjeblik og en kontakt som både du og han med sikkerhed elsker. Netop i modsætning til at mærke, at du bliver ked af det. På den måde får du afvisningen skubbet væk og får nærheden og den fysiske kontakt i centrum :)

Det vil også være rigtig godt, at far støtter op om at mor naturligt kan hjælpe og at far sætter ord på dette i hverdagen. At far f.eks. siger "Nu hjælper mor dig, så kommer du over til mig bagefter", så han direkte hører, at far støtter op om at du sagtens kan.

Det kan, som du også selv er inde på, være en rigtig god idé, at I deles lidt mere om de praktiske ting i hverdagen, og ligesom I måske skiftes til at putte ham, så kan I også skiftes til at være den der giver ham bad - og hvis han så her kalder på far, fordi mor skal hjælpe, så kan far godt kikke ind på badeværelset, bekræfte at han er der og hører at han vil ham, men samtidig bakke op om at i dag er der mor som bader ham. Og du kan på samme måde bekræfte, at du hører at han vil sin far, samtidig med at du holder fast i at nu hjælper du ham "nu hjælper jeg dig, så kommer du ind til far bagefter". Så I anerkender og lytter til hans behov for far, men samtidig holder fast i at mor naturligvis også dur.

---

---

Det vil også være rigtig godt, hvis du og jeres dreng kan lave noget sammen, som kun er for jer to og det må gerne være noget som giver fysisk kontakt og nærhed. I kan f.eks. gå til svømning sammen og lignende. Så du her oplever at han stadig har behov for dig og naturligt sagtens kan trøstes osv. af mor - men hvor han naturligt også mærker, at du vil ham og er der for ham. Han vil ofte søge far, når I så er hjemme igen og det er naturligvis helt fint. Det vigtige er at I begge mærker nærheden og båndet mellem jer, når I er af sted :)

Det kan naturligvis også spille ind, hvis du har rollen som den der opdrager, sætter grænser, har en kortere lunte osv. og far er den sjove, den der leger, den der hygger, fjoller osv. og det er naturligvis vigtigt, at I forsøger at finde balancen, hvor I begge kan gøre begge dele og at I også er nogenlunde enige om, hvilke regler der gælder hos jer. Så det ikke kun er mor der holder fast i dette, men så I her fremstår som en enhed, og jeres dreng ikke på sigt vokser op med et indtryk om, at han kan spille jer ud mod hinanden - og f.eks. få ja af den ene, hvis han har fået nej af den anden....

Det er også vigtigt at I forælder viser glæde for hinanden i hverdagen. At I holder i hånd, sidder sammen i sofaen, kysser og krammer osv. Fordi det også er med til at signalere, at I er en enhed, at I to har noget sammen og ikke kan skilles ad og dermed også har visse fælles regler. I kan ikke på den måde skilles fra hinanden, spilles ud mod hinanden, I bakker hinanden op. Det er vigtigt, at jeres dreng f.eks. også ser at far gerne vil kysse mor og være sammen med mor - så selvom jeres dreng nogle gange afviser mor, så har han ikke held med dette, for far vil mor rigtigt gerne... Uden at jeres dreng må føle sig udenfor. Det skal naturligvis være sådan, at hvis I kysser og krammer og jeres dreng vil være med, så skal han naturligvis også have kys og kram - ingen skal holdes uden for:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

- Og stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---