Svar: Hjælp til nattesøvn
Kære trætte mor
Tak for dit brev :) Og dejligt at høre fra jer igen, tillykke med lillebror - og velkommen tilbage.
Du nævner, at jeres dreng har været ved kiropraktor, som konstaterede en skævhed i højre side, hvorfor han blev behandlet. Og efterfølgende sov han rigtig godt, men virkningen er aftaget igen. Du skal derfor være opmærksom på, om han mon er blevet skæv igen og evt. har brug for ny behandling. Det afhænger jo helt af, hvad skævheden skyldes, hvorvidt han kan ryge tilbage i nogle af de stillinger, som han givet ham problemerne oprindeligt...
Derudover så lyder det som om, at jeres dreng er afhængig af brystet i munden for at kunne sove. Han drikker også mme, og får en flaske vælling før han puttes om aftenen. Og som jeg læser dit brev, så falder han ikke i søvn med sin flaske - hvilket er super godt. Men det lyder som om,at han ofte har brug for brystet og måske også din favn for at kunne overgive sig til søvnen og dermed som om, at han har et søvnassociationsproblem.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode fordi de lærer jeres dreng at i søvn selv. Han lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor han skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør ham afhængig af dig.
Det er vigtigt, at han ikke falder i søvn med dit bryst i munden, og det er vigtigt, at han lærer at sove uden at han behøver være i din favn. Nogle gange kan det være en idé at du lægger dig og ammer ham liggende i din seng. Og at han så slipper brystet, triller om på siden og falder i søvn. Så han på den måde lærer at sove uden at være i dine arme, men ligger stille ned og samtidig lærer at falde i søvn uden at have brystet i munden. Og når han kan det, så kan han puttes direkte i sin seng om aftenen.
Da han tager imod en flaske, kan det også være en god idé, at I udnytter dette og putter ham i sengen og tilbyder ham flasken der. På den måde kan han også lære at forbinde sin seng med stedet, hvor han skal sove og komme væk fra at skulle være i favn. Og det er her så også vigtigt, at han slipper flasken, smiler til dig, triller om på siden og sover - så han ikke er afhængig af flasken i munden for at sove.
Og når han så vågner om natten, så skal I forsøge at hjælpe ham videre i egen seng, der hvor han er faldet i søvn og nu forbinder med stedet, hvor han skal sove. Hjælp ham med stillingskift, beroligende ord, kærtegn osv. Giv ham dynen på som han har sparket af, lad jeres hænder give hans krop lidt tyngde, så han kan mærke, at I er der - men forsøg så vidt muligt at hjælpe ham videre hvor han er, og uden at I tager ham op eller giver ham brystet (eller flasken) i munden.
Det vil være en rigtig god idé, at du sover med en t-shirt eller lignende på, så han ikke selv kan finde brystet om natten. Det er dig som styrer, hvornår han kan ammes. Og det kan også nogle gange være en god idé at lade far tage over og mor så sover et andet sted. Da du stadig ammer en del og da han kun er 11 måneder gammel, kan du lige nu godt amme ham når han skal sove og igen omkring midnat - hvorefter fra så kan tage over, så efter kl 23.30, så sover far og søn sammen og mor sover et andet sted. Han har fået aftensmad, grød, flaske/amning aften og evt. sen aften en overgang, så vågner han ikke fordi han mangler mad eller mælk, og ...
... nærheden, trygheden og den fysiske kontakt kan han få af far. Og bliver han helt ulykkelig, så må du vurdere, om du skal være der og træde til - men uden at du ammer ham. Så han får sin mor, men ikke får brystet, fordi det er efter midnat...
Jeg er helt enig med dig i at det altid er bedst, hvis man kan trappe gradvist ud af amning, så man ammer mindre og mindre og på den måde vænner sit barn til, at det ikke behøver brystet for at sove. Det er også altid lettest at stoppe amning, hvis både mor og barn er enige om det, og barnet selv giver tegn på at kunne undvære.. Men nogle gange så går det ikke som vi lige havde tænkt, hvilket der kan være mange gode grunde til - og det betyder at hvis det ikke er lykkes at trappe amningen gradvist ned, så kan det være nødvendigt at stoppe lidt brat. Det er dog bedst, hvis man kan undgå alt for meget gråd og ulykkelighed, så derfor vil det være godt, hvis du kan amme ham 1-2 gange og holde niveauet på dette - også selvom han så bliver ked af det, fordi han har lært noget andet. Men så han ikke fra den ene dag til den anden helt skal undvære brystet.
Kan du amme ham aften og sen aften, så får han stadig din nærhed og tætte kontakt og mor er ikke forsvundet (også nu hvor I er adskilt i løbet af dagen), men han får ikke længere så meget mælk, og om natten kan far give ham den nærhed og kontakt han behøver, så mor helt undgår at amme her.. Som du selv skriver, så er det din fornemmelse at det er "nærheden og ikke mælken han søger", og det er her netop godt, hvis far kan give ham den nærhed :) Når det så er sagt, så får han højst sandsynligt en del mælk - han dier hos dig næsten hele natten, og han får en flaske med vælling før han puttes. Derudover tilbydes han mme af glas i løbet af dagen.. Man ved jo aldrig hvor meget han får, når ammes, men det lyder som om, at det kunne være en del - og det er vigtigt, at han vænnes til ikke at søge sit behov for væske dækket hver anden time hele natten...
Det er også vigtigt, at få sat indtaget af mælk om natten ned, så hans indtag af mad om dagen øges. Hvis han ikke spiser tilstrækkeligt om dagen, så vil hans behov for brystet om natten naturligt være større - og hvis han spiser for meget om natten, så nedsættes hans indtag af rigtig mad om dagen. Det er en rigtig dum cirkel at komme ind i...
Alternativet kan naturligvis være, at du stopper med at amme meget hurtigt og at I vælger at gå over til flaske i stedet. Du skal her være opmærksom på at din krop også skal nå at følge med, og da du ammer så hyppigt som du gør, så kan du godt risikere at få en brystbetændelse, hvis du stopper meget hurtigt. Det er derfor en god idé, hvis du kan trappe ned og amme ham to gange, og derfra gå over til en amning før du så stopper helt. Flasken kan fortsat bibeholdes om aftenen, når han skal sove, men efter 1 års alderen behøver han så ikke yderligere mælk om natten, hverken fra flaske eller bryst. Kan det fungere med 2 flasker f.eks. kl 19.30 og 23.30 i en periode, så er det naturligvis også helt okay, og så kan I omkring 13 måneders alderen måske begynde at trappe ud af den sene aftenflaske, så han her lærer at sove igennem uden. Men mælk efter midnat bør stoppes allerede nu.
Jeres dreng har naturligt lige så meget brug for sammenhængende søvn som du har - og der er således mange gode grund til at stoppe med amning om natten. Men I skal naturligvis forsøge at gøre det så nænsomt og kærligt som muligt, så han stadig kan føle sig helt tryg ved at sove :)
Jeg håber, du / I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder









