Annonce

Annonce

Brev:

Putning af dreng på 2,5 år


5. januar 2018

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Putning af dreng på 2,5 år

Hej Helen,

Så skriver jeg igen. Vi har fået en del problemer med at putte vores 2,5 årige søn. Vi er klar over, at 2 års alderen og hans udvikling kan være med til, at han er mere bevidst og nu finder ud af, at han selv kan bestemme, om han vil sove.

Men, vi har alligevel brug for råd, vejledning og ikke mindst sparring i, om det vi gør er den bedste måde.

Hjemme hos os er det generelt sådan, er mor foretrækkes i alle omsorgs situationer: Trøst, putning, give tøj på osv. Far fortrækkes til leg og tummel (beskrevet meget firkantet). I perioder kan far slet ikke putte, og vores søn kalder febrilsk på mor ved puttetid (vi forsøger fra tid til anden, for at mor også kan få en pause). Det har vi efterhånden accepteret, da vi har mange gange og på flere forskellige måder, har forsøgt at få vores søn til at acceptere fra i puttesituationer også. Det går som regel bedre og nemmere, når mor putter.

I juleferien begyndte vores søn at kunne kravle ud over tremmesengen (og gjorde det som regel når han var ked/ophidset). Så vi besluttede, at det var på ide med en juniorseng til ham. Også fordi at lillebror melder sin ankomst til maj. På den måde vil vi undgå, at det føles som om, at vores søn skubbes ud af hans seng, fordi lillebror skal bruge den.

Vi købte en juniorseng og han var selv med til at samle den og indrette den (den 1. januar). Vi har gjort den hyggelig med blød sengerend, pude og dyne, bamser og lyskæde. Han syntes den var så hyggelig og ville ligge i den hele dagen. Det tog vi som et godt tegn. Da det så blev aften, var det en anden historie. Han startede med at ville ligge i juniorsengen. Ville så over i hans gamle tremmeseng, og derefter over i mors og fars seng (vi har en seng stående inde på værelset, hvor far eller mor sover om natten, så vi sover i samme rum som ham). Det tog den aften 2 timer at putte ham, han endte med at falde i søvn i fars og mors seng, hvor jeg lå sammen med ham.

Vi lod os nok køre rundt i manegen, han fik rigtig mange idéer, hver gang der kom bare lidt ro på. Alt lige fra en sut mere, noget at drikke (for 10’ende gang), lyset må ikke slukkes, puden skal ligge anderledes osv. Vi kan fortælle ham, at lyset på sengen bliver slukket (lyskæden) og det kan han være okay med. 5 min. senere er det et stort problem, selvom vi har en lille vågelampe, der stadig er tændt. Vi tror ikke han er bange for mørke, men mere at han prøver os af, i forhold til alle de forskellige ting han forsøger ved puttetid.

Herefter har vi forsøgt at være lidt mere konsekvente. Han bliver lagt i sin egen seng, vi læser bøger og det hygger vi os med. Vi snakker om dagen der er gået og han fortæller utrolig meget. Her kan han godt ligge stille. Men så når han fornemmer, at nu skal lyset slukkes og han skal til at sove, opstår balladen. Igen alt fra at kravle ud af sengen og vil op i en anden seng, til at lægge sig i fodenden, vil have lyset tændt igen, vand, sut, har pludselig ondt et sted og vil have ...


Annonce

... creme eller plaster på mv.

Det er blevet til, at mor putter, og mor giver også nattøj på og læser go’nathistorie. Det gjorde vi fordi, at når far puttede, så blev han helt ulykkelig, græd og kaldte på mor. Vi har prøvet en enkelt gang, hvor vi fastholdt, at det var far der puttede. Han græd og kaldte i en halv time ca. Accepterede så, at far puttede ham, faldt til ro og faldt i søvn. Men han sov meget uroligt om natten og vågnede mange gange og skulle sikre sig, at mor var der hos ham. Derefter blev vi enige om, at han nok har behov for mor lige nu.

Dog ved vi ikke, hvordan vi/mor skal tackle, når han er på vej ud af sengen, vil tænde lyset igen osv. Mor har sagt nej og fast, men roligt, lagt ham ned igen. Han bliver vred, ked og arrig og det ender ofte i en kamp. Nogle gange har mor haft held med at ae og nusse ham, til ham falder i søvn, så vi undgår kampen. Men andre gange bliver han vred, fordi mor siger nej, og det er de dage, det tager meget lang tid at putte. Giver vi efter, og lader ham komme ud af sengen, tænde lyset igen mm. lærer han jo bare dette – plus at det jo tager meget lang tid, før han falder ned og slapper af og er parat til at sove. Men omvendt, så er det heller ikke sjovt at tage i kampe med ham, og holde ham tilbage. Når vi har haft kampene, og han er blevet ked af det og vred inden han falder i søvn, sover han ofte uroligt om natten og kalder mange gange. De nætter virker han meget træt om morgenen. Hvor sætter vi grænsen og hvordan putter vi bedst?

Alt efter, hvornår han falder i søvn, så får han som regel 11 timers søvn om natten. Derfor er vi også begyndt at vække ham fra lur efter 2 timer og ikke lade ham sove længere end til kl. 14.30. Sover han længere end til kl. 14.30, er han slet ikke træt om aftenen og meget svær at putte. Vi putter som regel mellem kl. 19-19.30 og stiler efter, at han sover kl. 19.30-20.00. De aftener han gør det, går det godt. Han står op lige nu mellem kl. 6.30 og 7.00 og virker frisk. Længere kan han heller ikke sove om morgenen (i hverdagene) da vi skal afsted på arbejde og i dagpleje. Kommer han senere i seng, er han ikke udhvilet om morgenen, og kan sagtens sove en længere lur. Men så kommer vi ind i en ond cirkel, hvor der bliver vendt rundt på nat og dag.

Vi har i juleferien puttet ham kl. 12-12.30 og kun ladet ham sove 2 timer. Og det passer bare bedst i hans rytme. Jeg ved, at man siger, at man helst ikke må vække børn fra deres lur – men det er bare ikke altid realistisk bare at lade dem sove, hvis det så resulterer i, at de først kan puttes meget senere, men stadig skal tidligt op om morgenen og ikke kan få lov at sove det de har behov for. Det skal så siges, at han altid er meget frisk, når han står op fra sin lur (også når vi vækker ham efter 2 timer) – han er ikke pylret og virker udhvilet og glad.

Det blev en længere beskrivelse, håber du kan finde rundt i informationerne. Vi glæder os til dit svar.

Venligst
Forældrene til en 2,5 årig :-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce