Svar: Morgenmad til småbørn
Kære Mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring morgenmad :)
Vi er alle forskellige, og det betyder også, at hvor nogen vågner og er sultne og parate til at spise med det samme, så er der nogen af os, som ikke kan spise morgenmad, før vi har været vågne i en time eller to... og det skal der naturligvis være plads til. Derfor er det vigtigt, at du ikke presser dine børn til at spise, hvis de ikke er sultne.
Det er dog en god idé at sikre dem en lille smule, så de får lidt ned i maven, før I kører hjemmefra, især fordi du nok ikke helt ved, hvornår de får mulighed for at få lidt mad... Det kan f.eks. godt være lidt frugt, smoothies og lignende, som du forsøger dig med nu. Ligesom det er rigtig vigtigt, at du sikrer dig, at de så har mulighed for at få noget at spise, når de et par timer senere faktisk er sultne. De bør ikke gå fra morgen til frokost uden mad...
Det er vigtigt, at deres sene morgenmåltid bliver et godt måltid og ikke bare en let og mere eller mindre tilfældig snack. Når vi anbefales at spise en god morgenmad ofte med et højt indhold af fibre og protein, så er det fordi det får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, det er med til at give vedvarende energi og stabilisere humøret, og det er naturligt godt, når man som lille skal have overskud til at lege, udvikles, møde udfordringer i hverdagen osv. Morgenmåltidet bør derfor ikke springes over, men det behøver ikke være kl 06, det kan godt vente til klokken måske er 8.30 eller hvad der nu passer ind :)
Jeg tænker altså, at du i hverdagene skal prøve at få børnene til at spise lidt frugt eller lignende, så de ikke forlader hjemmet på fuldstændig tom mave, ligesom du så kan give dem boller, yoghurt og lignende med, som de så kan spise et par timer efter. Og i weekenden er det rigtig godt, at I så prioriterer at spise morgenmad sammen. Præcis som ...
... du skriver, så lærer børnene at I stadig prioriterer det at spise og samtidig vænnes deres indre ur også til at få lidt behov for mad om morgenen.
Hvis ingen af børnene er glade for grød, så kan du prøve at lave klatkager. Det er i princippet grødklatter, som du steger på panden. Du kan evt. mikse med lidt moset banan eller lignende, ligesom der kan kommes lidt frugtmos på, når det serveres.
Storebror kan, og lillesøster når hun bliver lidt ældre, også få f.eks. Minifras, Havrefras, Cornflaskes eller lignende. Det er dog vigtigt, at du holder øje med indholdsdeklarationen, for en del produkter indeholder alt for meget sukker. Som udgangspunkt bør morgenmadsprodukter indeholde mindre end 10 gram sukker pr. 100 gram. Minifras er udarbejdet i samarbejde med Viffos.dk - Videncenter for fødevarer og sundhed og de er faktisk et okay valg til børn :)
Lidt havregryn med sukker og mælk er naturligvis også en mulighed, og det er også en rigtig god idé at bage selv. Du kan bage havregrynsboller, grahamsboller og lignende, som har et højere fiberindhold - de kan fryses og du kan tage en op og optø/lune den i ovnen og servere med lidt smør, ost, marmelade, frugt.
Yoghurt produkter (igen med max 10 gram sukker pr 100 gram og faktisk helst neutrale produkter) hvorpå du kommer revet æble, banan eller friske frugtstykker, eller finder mysli eller andet drys, kan storebror kan få lidt af. Lillesøster bør ikke få mere end max 50 ml surmælksprodukt, når hun ikke er ældre. Hun bør være 12 måneder, før du tilbyder hende komælk.
Og i weekenden kan I også spise lidt æg, skinke, pølser, bacon eller lignende, så morgenmaden her nogle gange er noget nyt og andet. Faktisk må de også gerne få et stykke rugbrød med ost, bær, frugt... hvis du tænker, at de måske bedre kan lide dette.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








