Svar: Søskende-samsovning

---

Kære L

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunne bruge mine tidligere svar :)

Jeg tænker, at det vil være en rigtig god idé, at I udnytter juleferien til at få indført nye vaner og rutiner. Børnene er ikke syge nu, men har det umiddelbart godt. I har overskuddet til det nu, kan tage en lur i løbet af dagen, hvis det skulle blive nødvendigt. Julen er generelt en tid, hvor vi ofte er meget sammen, har ekstra nærhed og tæt kontakt, prioriterer hinanden og hygger - og det giver en god bund for at kunne undvære mor og far om natten. Og så har I talt om det længe, så det lyder som om, at det er en god idé at tage beslutningen om, at nu er det nu.

Aldersmæssigt har jeres børn brug for samme mængde nattesøvn - storesøster vil sandsynligvis have behov for 11 timers nattesøvn og det samme vil lillebror, som derudover så også vil trives med ca 2-2.5 timers middagslur. Det betyder, at I f.eks. vil kunne putte børnene ca kl 20 og de vil så kunne sove til ca kl 07...

I kan overveje, hvorvidt de skal sove i hver sin seng, eller sove i samme seng. Nogle gange hjælper det dem til ro, at de puttes hver for sig men i samme rum. Andre gange er det en bedre løsning at give dem muligheden for at mærke hinanden...

Når I putter børnene vil det være meget fint, at de puttes med bamse, putteklud, slaskedukke eller lignende, og I kan så sætte jer, tale lidt om dagen, f.eks. digte en historie der handler om dem og jeres familie - så de genkender sig selv og synes det er sjovt at ligge og lytte til det I fortæller. I kan også sætte jer og læse en godnathistorie, som de begge kan lytte til. Selvom lillebror ikke forstår så meget af historien, som storesøster gør, så kan han godt finde ro i at ligge og lytte til jeres stemme og det I fortæller. I kan også finde to mindre bøger - som passer til hver alder, og læse lidt højt fra begge, så de f.eks. selv er med til at vælge, hvilken bog I læser fra... Og så må I prøve at vurdere hvorvidt I skal blive siddende hos dem til de sover eller om I kan begynde at gå til og fra, netop fordi de har hinanden. Og hvor det måske i stedet ville være bedre, at I satte jer uden for døren, så I stadig var der, kunne berolige og betrygge men også holder fast i, at de godt kan sove ...

---

---

... selv og uden at I behøver være der hele tiden.

Jeg er helt med på, at I naturligvis skal være der for dem, trøste og berolige, hvis de vågner, er kede af det, har mareridt osv. Det skal de naturligvis ikke klare selv og de må også gerne vide, og have en fornemmelse af, at de altid kan søge jer, hvis de vågner og er kede af det. Men samtidig er det også vigtigt, at I når I tager beslutning om, at nu skal de sove på eget værelse, at I så mener dette - og føler at det er det rigtige. Hvis I gør det med et halvt hjerte, så vil de naturligt reagere på dette og hvis I virker usikre på hvorvidt det kan lade sig gøre, så bliver jeres børn også usikre og vil naturligt protestere mere. Derfor er det vigtigt, at I vælger det tidspunkt, hvor I faktisk tror på at det vil være en god idé - og her lyder juleferien lige nu som et godt tidspunkt for jer.

I forhold til lillebrors alder og udvikling, så passer det faktisk meget fint netop nu. For netop omkring 16 måneders alderen begynder mange børn at have en bevidsthed om, at vi ikke forsvinder, selvom vi er ude af syne. Hans behov for at klynge sig er betydligt mindre i denne alder - det vil være langt svarer at øve nye søvnrutiner i 13-15 måneders alderen og igen i 18-20 måneders alderen - lige nu er faktisk et godt tidspunkt, så også dette synes jeg, at I skal forsøge at udnytte :)

---

---

Og storesøster har en alder, hvor I godt kan begynde at lave aftaler med hende og netop slå på, at det er fair at børnene sover sammen og de voksne sover sammen. Når man er 4.5 år, så går man ofte op i retfærdighed :) Med hensyn til hendes angst for røvere osv. så er det vigtigt, at I ikke negligerer dette, men anerkender at hun kan have det sådan i denne alder - samtidig med at I så betrygger og beroliger. Det er vigtigt, at I ikke begynder at tjekke om døren er låst eller viser hende at der er hasper for vinduerne og lignende, fordi det vil forstærke hendes frygt for, at der er noget derude, som vi skal beskytte os imod. Det bedste I kan gøre er at sige stille og roligt til hende, at hun trygt kan lægge sig til at sove, at der ikke sker noget, og at I passer på hende.

Rigtig meget held og lykke med projekt "Sove uden mor og far hele natten" :)

Og rigtig god jul til jer alle fire! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---