Brev:
Storesøster holder på afføring
Hej Helen,
Vi har tid hos en børnelæge i januar, men indtil da har vi brug for fagligt input.
I juni kom lillebror til verden, hvilket storesøster Eva (tre år til marts) i det store hele har håndteret rimeligt og som vi forventede. Men hun begyndte at holde på sin afføring, og siden august - med 8 dage uden afføring! - har hun været på daglig movicol. Hun får næsten ikke mælk eller sukker, og får havregrød med svesker i hver morgen, spiser godt og drikker godt, og er glad og aktiv. Hvis der er gået mere end tre dage har hun fået dobbelt brev movicol, og det gav resultat. Ved flere dage har vi givet microlax, hvilket føles som er voldsomt overgreb.
Når der endelig er noget på vej, bliver hun meget urolig og får humørsvingninger, og klager over ondt i numsen, men når der først er hul igennem er der ingen brok eller piv, og det er utrolig nok ikke hård afføring.
Men nu er der ingenting der virker; idag efter foreløbig seks dage uden afføring har hun fået dobbelt dosis movicol, godt med svesker, microlax, masser af bevægelse, men der kommer ...
... ingenting, og hendes mave er helt udspilet. Hun VIL bare ikke give slip!
Hun får utrolig meget opmærksomhed ifht at hun ikke kommer af med noget, men det skal jo ud! Det fylder utrolig meget i vores hverdag og påvirker både hendes og vores humør. Set med vore øjne har hun spillet skuespil hele eftermiddagen siden hun fik microlax, fordi hun kan få en masse opmærksomhed på at der måske, måske ikke, er noget på vej.
Alt i alt er vi sikre på at hun bevidst holder igen, og maven ikke fejler noget. Hvad kan vi stille op? Det nytter ikke meget at hælde flere ting på hende, der sætter gang i tarmene, når nu hun har sat sig for det ikke skal ud.
Jeg behøver vel knapt nok nævne at hun ikke er interesseret i pottetræning på nogen måde. Hun kan lokkes til at sidde på den et par gange om ugen, men der kommer ikke så meget som en dråbe.
Der blev en længere roman, men vi har brug for at prøve nye måder at hjælpe hende på, indtil vi kan tale med børnelægen. Vi tror ikke på at hverken kost eller medicin er en løsning.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Tak,
Laura.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder