Annonce

Annonce

Svar: Tisse uheld og sensitiv


14. november 2017

Kategori:
Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Når jeres dreng vælger at gå ind i legerummet eller går på værelset for at tisse, så lyder det som en bevidst handling - han tisser bevidst på gulvet. Og jeg tænker ikke, at han gør det i nogen ond mening, eller fordi han vil skabe unødige problemer eller andet, han er ikke udspekuleret, beregnende eller lignende og ønsker heller ikke at blive uvenner med jer eller andre voksne - det sker som symptom på noget andet.

Det kan f.eks. sagtens tænkes, at det er svært med den sproglige støtte i børnehaven. At han føler sig forkert i forhold til de andre børn, eller at andre børn har sagt noget til ham, som han er blevet ked af. Og som reaktion har han så valgt at tisse i legerummet. Han kunne også have valgt at kaste med en stol eller reagere voldsomt og udadvendt, men sådan er han ikke som person - han er en sensitiv dreng på mange måder, og han reagerer derfor mere stille - og altså måske ved at tisse på gulvet og/eller trække sig væk...

Det samme sker derhjemme, hvor han bliver vred over, at I har hældt aftensmaden op. Her starter han med at skrige, rejser sig og smækker døren og tisser så på gulvet. Alt sammen udtryk for, at den her situation var rigtig svær for ham - og også udtryk for, at han mangler ord. Når børn mangler ord, så reagerer de ofte fysisk. Han kan sandsynligvis godt sige at nogen er dumme eller at han er vred, men han kan ikke sige, at han føler sig overset, uretfærdigt behandlet, ikke kan overskue en situation eller lignende - og her reagerer han fysisk, hvilket er helt naturligt :)

Og det vigtigste er at I formår at bevare roen og viser ham, det som I gerne vil lære ham. Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår, og man kan beskrive hjernen på flere måder; men i forhold til at forstå, hvad der sker, når man har med børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i tre dele:

1. Storhjernen, som også kaldes den rationelle hjerne. Denne del af hjernen styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.

2. Mellemhjernen, som også kaldes Pattedyrhjernen eller det Limbiske system. Denne del af hjernen udløser store følelser, de skal styres af storhjernen. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske mv.

3. Krybdyrhjernen, som er den nederste del af hjernen. Den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner, som sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur. Det er også den del af hjernen der styrer at vi kan bevæge os og kæmpe eller flygte, hvis vi føler os truet.

Forbindelserne mellem storhjernen og mellemhjernen fungerer ikke ret godt hos børn, og børn er som udgangspunkt styret af deres mellemhjerne - hvor voksne er styret af storhjernen. Det betyder, at børn reagerer meget følelsesmæssigt. De er ikke i stand til at se tingene i et bredere perspektiv, de er ikke i stand til at se tingene fra andres synspunkt, og mellemhjernen kaldes også nogle gange pattedyrhjernen netop fordi barnet kan reagere næsten "dyrisk", med at smide sig i gulvet, græde voldsomt, bide, slå, sparke osv.

Det er storhjernen som styrer mellem hjernen, og derfor er det hans storhjerne som I skal aktivere, og det gør I ved at vise ham det, som I gerne vil lære ham - ro, omsorg, overskud, forståelse, anerkendelse, omtanke osv. Det er vigtigt fordi du med din reaktion netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele. Og derfor er det rigtig godt, at du netop taler stille og roligt med ham, spørger ind til, hvad der sker, ikke skælder ud, men stille og roligt beder ham om at hjælpe dig med at få tørret op og hjælper ham med at komme videre og også taler med ham om, hvordan han kan reagere mere hensigtsmæssigt en anden gang. Det er rigtig fint.

Med hensyn til at få far på banen, så vil det være rigtig godt at far og søn laver noget sammen, som kun er for dem, ...


Annonce

... som er for drengene og som er uden mor. Jo mere de kan lave ting sammen i hverdagen og gerne noget, som knytter bånd på en god måde, jo bedre er det for deres forhold.

Det er også helt okay, at I hjemme holder fast i at far sagtens kan hjælpe ham i hverdagen. Hvis han f.eks. kræver at mor skal hjælpe ham med tøjet og far er igang med at hjælpe ham, så må du gerne sige f.eks. "far hjælper dig med jakken", så han hører, at du bakker op om, at far sagtens kan. Det samme kan far gøre - sie f.eks. "nu hjælper jeg dig, så kommer du hen til mor bagefter". Så I anerkender at han kan have behov for den anden forældre, men samtidig holder fast i, at I sagtens kan hjælpe ham begge to.

Det er også vigtigt, at I forældre er glade for hinanden i hverdagen - at I holder i hånd, knuser, krammer, kysser. Ikke fordi han skal holdes uden for og hvis han vil være med til en kæmpe krammer mellem jer alle, så er han naturligvis inviteret med. Det er mere for at give ham en følelse af at mor og far har noget sammen og er en enhed, at han ikke kan spille jer ud mod hinanden.

Når det er sagt, så skal I naturligvis også anerkende, at han er rigtig glad for sin mor, og det må han naturligvis gerne være - ligesom 4 årige piger gerne vil "giftes med farmand", så kan drenge have det på præcis samme måde. Det er helt naturligt for deres udvikling.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er dog vigtigt, at far ikke bliver ked af det eller viser sig såret, når jeres dreng afviser ham. For jeres dreng er naturligt også i en alder, hvor det er spændende for ham at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre. Og det er her naturligt spændende at se fars reaktioner, når han afvises. Nogle gange kan det være en god idé, at far derfor ikke trækker sig, men gør det modsatte og f.eks. siger "din lille bølle, vil du have din mor, det får du ikke..." eller lignende og så fanger ham, holder ham, kilder ham og giver ham masser af nærhed og tæt fysisk kontakt - så han mærker, at han ikke bare kan skubbe far væk, at det faktisk kan have modsatte effekt, at far viser ham, hvor meget han vil ham. Det skal naturligvis være på en måde, hvor jeres dreng synes, at det er sjovt og dejligt.

Nogle gange bliver jeres dreng måske også afvist af børnene i børnehaven og det er en svær følelse at håndtere, så når han afviser far, søger han måske også at finde ud af, hvordan far reagerer på afvisning, for at få nogle redskaber selv... derfor kan det også nogle gange være en god idé at tale med ham om, hvordan det føles, hvis man bliver skubbet væk og valgt fra - ikke for at dyrke det eller gøre det særlig problematisk, men stadig kan det være fint at tale me ham om lidt forskelige følelser - hvad der gør andre glade, kede af det osv. Og i hverdagen må far f.eks. gerne sætte ord på, hvor dejligt far snes det er, når de knuser og krammer - eller hvor hyggeligt far synes det er at være på tur, på legeplads eller lave noget sammen med jeres dreng :)

Der er ingen tvivl om, at hvis mormor er på besøg lige nu og jeres dreng er i børnehave så kan han godt føle sig uden for og føle at han går glip af noget. og af den grund derfor protestere over at blive afleveret. Det er her naturligvis vigtigt, at I forsøger at finde balancen mellem at give ham en genkendelig hverdag og sikre, at han får den sprogstimulering også som er sat igang, samtidig med at han også skal have lov til at være hjemme og nyde at mormor er rejst ud for at besøge jer. Det er derfor vigtigt, at I anerkender hans lyst til at være hjemme og forsøger at give ham kortere dage, aftaler at mormor f.eks. kommer og henter ham tidligere, måske giver mulighed for en fridag osv.

Det er rigtig godt, at I forsøger at holde fast i hans søvnrutiner og hjælper ham med at sove en god lang nattesøvn. Der er ingen tvivl om, at hans sensitivitet vil blive øget, hvis han ikke har fået søvn nok.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce