Svar: Tisse uheld og sensitiv
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Når jeres dreng vælger at gå ind i legerummet eller går på værelset for at tisse, så lyder det som en bevidst handling - han tisser bevidst på gulvet. Og jeg tænker ikke, at han gør det i nogen ond mening, eller fordi han vil skabe unødige problemer eller andet, han er ikke udspekuleret, beregnende eller lignende og ønsker heller ikke at blive uvenner med jer eller andre voksne - det sker som symptom på noget andet.
Det kan f.eks. sagtens tænkes, at det er svært med den sproglige støtte i børnehaven. At han føler sig forkert i forhold til de andre børn, eller at andre børn har sagt noget til ham, som han er blevet ked af. Og som reaktion har han så valgt at tisse i legerummet. Han kunne også have valgt at kaste med en stol eller reagere voldsomt og udadvendt, men sådan er han ikke som person - han er en sensitiv dreng på mange måder, og han reagerer derfor mere stille - og altså måske ved at tisse på gulvet og/eller trække sig væk...
Det samme sker derhjemme, hvor han bliver vred over, at I har hældt aftensmaden op. Her starter han med at skrige, rejser sig og smækker døren og tisser så på gulvet. Alt sammen udtryk for, at den her situation var rigtig svær for ham - og også udtryk for, at han mangler ord. Når børn mangler ord, så reagerer de ofte fysisk. Han kan sandsynligvis godt sige at nogen er dumme eller at han er vred, men han kan ikke sige, at han føler sig overset, uretfærdigt behandlet, ikke kan overskue en situation eller lignende - og her reagerer han fysisk, hvilket er helt naturligt :)
Og det vigtigste er at I formår at bevare roen og viser ham, det som I gerne vil lære ham. Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår, og man kan beskrive hjernen på flere måder; men i forhold til at forstå, hvad der sker, når man har med børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i tre dele:
1. Storhjernen, som også kaldes den rationelle hjerne. Denne del af hjernen styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.
2. Mellemhjernen, som også kaldes Pattedyrhjernen eller det Limbiske system. Denne del af hjernen udløser store følelser, de skal styres af storhjernen. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske mv.
3. Krybdyrhjernen, som er den nederste del af hjernen. Den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner, som sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur. Det er også den del af hjernen der styrer at vi kan bevæge os og kæmpe eller flygte, hvis vi føler os truet.
Forbindelserne mellem storhjernen og mellemhjernen fungerer ikke ret godt hos børn, og børn er som udgangspunkt styret af deres mellemhjerne - hvor voksne er styret af storhjernen. Det betyder, at børn reagerer meget følelsesmæssigt. De er ikke i stand til at se tingene i et bredere perspektiv, de er ikke i stand til at se tingene fra andres synspunkt, og mellemhjernen kaldes også nogle gange pattedyrhjernen netop fordi barnet kan reagere næsten "dyrisk", med at smide sig i gulvet, græde voldsomt, bide, slå, sparke osv.
Det er storhjernen som styrer mellem hjernen, og derfor er det hans storhjerne som I skal aktivere, og det gør I ved at vise ham det, som I gerne vil lære ham - ro, omsorg, overskud, forståelse, anerkendelse, omtanke osv. Det er vigtigt fordi du med din reaktion netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele. Og derfor er det rigtig godt, at du netop taler stille og roligt med ham, spørger ind til, hvad der sker, ikke skælder ud, men stille og roligt beder ham om at hjælpe dig med at få tørret op og hjælper ham med at komme videre og også taler med ham om, hvordan han kan reagere mere hensigtsmæssigt en anden gang. Det er rigtig fint.
Med hensyn til at få far på banen, så vil det være rigtig godt at far og søn laver noget sammen, som kun er for dem, ...
... som er for drengene og som er uden mor. Jo mere de kan lave ting sammen i hverdagen og gerne noget, som knytter bånd på en god måde, jo bedre er det for deres forhold.
Det er også helt okay, at I hjemme holder fast i at far sagtens kan hjælpe ham i hverdagen. Hvis han f.eks. kræver at mor skal hjælpe ham med tøjet og far er igang med at hjælpe ham, så må du gerne sige f.eks. "far hjælper dig med jakken", så han hører, at du bakker op om, at far sagtens kan. Det samme kan far gøre - sie f.eks. "nu hjælper jeg dig, så kommer du hen til mor bagefter". Så I anerkender at han kan have behov for den anden forældre, men samtidig holder fast i, at I sagtens kan hjælpe ham begge to.
Det er også vigtigt, at I forældre er glade for hinanden i hverdagen - at I holder i hånd, knuser, krammer, kysser. Ikke fordi han skal holdes uden for og hvis han vil være med til en kæmpe krammer mellem jer alle, så er han naturligvis inviteret med. Det er mere for at give ham en følelse af at mor og far har noget sammen og er en enhed, at han ikke kan spille jer ud mod hinanden.
Når det er sagt, så skal I naturligvis også anerkende, at han er rigtig glad for sin mor, og det må han naturligvis gerne være - ligesom 4 årige piger gerne vil "giftes med farmand", så kan drenge have det på præcis samme måde. Det er helt naturligt for deres udvikling.
Det er dog vigtigt, at far ikke bliver ked af det eller viser sig såret, når jeres dreng afviser ham. For jeres dreng er naturligt også i en alder, hvor det er spændende for ham at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre. Og det er her naturligt spændende at se fars reaktioner, når han afvises. Nogle gange kan det være en god idé, at far derfor ikke trækker sig, men gør det modsatte og f.eks. siger "din lille bølle, vil du have din mor, det får du ikke..." eller lignende og så fanger ham, holder ham, kilder ham og giver ham masser af nærhed og tæt fysisk kontakt - så han mærker, at han ikke bare kan skubbe far væk, at det faktisk kan have modsatte effekt, at far viser ham, hvor meget han vil ham. Det skal naturligvis være på en måde, hvor jeres dreng synes, at det er sjovt og dejligt.
Nogle gange bliver jeres dreng måske også afvist af børnene i børnehaven og det er en svær følelse at håndtere, så når han afviser far, søger han måske også at finde ud af, hvordan far reagerer på afvisning, for at få nogle redskaber selv... derfor kan det også nogle gange være en god idé at tale med ham om, hvordan det føles, hvis man bliver skubbet væk og valgt fra - ikke for at dyrke det eller gøre det særlig problematisk, men stadig kan det være fint at tale me ham om lidt forskelige følelser - hvad der gør andre glade, kede af det osv. Og i hverdagen må far f.eks. gerne sætte ord på, hvor dejligt far snes det er, når de knuser og krammer - eller hvor hyggeligt far synes det er at være på tur, på legeplads eller lave noget sammen med jeres dreng :)
Der er ingen tvivl om, at hvis mormor er på besøg lige nu og jeres dreng er i børnehave så kan han godt føle sig uden for og føle at han går glip af noget. og af den grund derfor protestere over at blive afleveret. Det er her naturligvis vigtigt, at I forsøger at finde balancen mellem at give ham en genkendelig hverdag og sikre, at han får den sprogstimulering også som er sat igang, samtidig med at han også skal have lov til at være hjemme og nyde at mormor er rejst ud for at besøge jer. Det er derfor vigtigt, at I anerkender hans lyst til at være hjemme og forsøger at give ham kortere dage, aftaler at mormor f.eks. kommer og henter ham tidligere, måske giver mulighed for en fridag osv.
Det er rigtig godt, at I forsøger at holde fast i hans søvnrutiner og hjælper ham med at sove en god lang nattesøvn. Der er ingen tvivl om, at hans sensitivitet vil blive øget, hvis han ikke har fået søvn nok.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







